Om Marie Melchior
Som madskribent bliver jeg ofte spurgt: Hvad skal vi spise i aften? Det er et spørgsmål jeg også ofte stiller mig selv? Håber at jeg kan bidrage med lidt inspiration til hvad svaret skal være.Dyk ned i arkiverne
Find opskrift ud fra kategori
Mine favorit blogs
Müsli
maj 1, 2013 – 7:06 pm
Jeg er vild med at sammensætte min egen müsli. Så får jeg ved samme lejlighed ryddet op i mit lager med nødder, kerner og gryn…..
Müsli
200 gr speltflager
200 g havregryn
100 g solsikkekerner
150 g mandler
100 g græskarkerner
100 g kokosflager
2 dl flydende honning
20 gr frysetørrede blåbær
20 gr frysetørrede jordbær
Tænd ovnen på 150°. Bland havregryn, solsikkekerner, mandler græskarkerner og kokosflager. Bred det hele ud på bagepapir på en bageplade. Fordel honning ud over. Bland det hele rundt,. Rist myslien i 30 minutter i ovnen. Afkøl myslien. Bland herefter de frysetørrede bær i. Opbevares i patentglas.
Pavlova med jordbær
april 25, 2013 – 11:27 am
Integer sem nisi, vestibulum sed suscipit quis, tristique eu quam. Nam id diam quis felis adipiscing tincidunt. Quisque dictum gravida dolor, id faucibus libero gravida vitae. Morbi ultricies, tortor eget convallis aliquam, neque neque ornare dolor, nec tempus felis lectus non lacus. Aenean varius ullamcorper diam, quis euismod nunc eleifend sit amet. Curabitur in libero quis velit tincidunt aliquet sed eu arcu. Donec imperdiet fringilla arcu, non lobortis purus tincidunt ut. Quisque condimentum luctus ipsum, sit amet malesuada enim interdum eu. Nulla eu nunc arcu. Curabitur malesuada, orci ac fringilla scelerisque, tellus nisl ultrices quam, eget rhoncus purus nisl sed tortor. Ut nec pretium neque. Nullam ac nunc vitae turpis tempus scelerisque. Praesent sed sapien lacus. Suspendisse semper laoreet neque vitae tincidunt.
Hindbærdrik
april 25, 2013 – 11:26 am
Hurtig hindbærdrik til en eftermiddag i liggestolen………
Hindbærdrik
Ingredienser
- 600 gr friske eller optøede hindbær
- 4 lime
- 125 gr sukker
- 1 bundt mynte
- Isterninger
- 1 liter mineralvand
- 1 lime i både
Sådan gør du
- Blend hindbær sammen med sukker, limesaft og mynteblade til en puré. Lad det trække i en halv time på køl. Si puréen igennem en fin sigte.
- Fortynd med vand og isterninger og lime både.
- TIP: Er du bange for bakterier fra bærrene er det en god ide at give dem et opkog. Afkøl hindbærrene før de blandes med ingredienserne.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Steak frites og bearnaise
april 25, 2013 – 11:23 am
Lav fransk bistro hjemme hos dig selv! Jeg kender ikke nogen som ikke elsker steak frites og bernaise, så det er god gæstemad til helligdagene lige om lidt!
Steak frites og bearnaise (6 personer)
Ingredienser
- 1,2-1,5 kg flankesteak (Onglet på fransk)
- Salt og peber
- Olivenolie
Sådan gør du
- Flankesteak er kendt på engelsk som hangersteak og på fransk som onglet som betyder skirt. Kødet har en v-formet facon og er et relativt fladt stykke kød. Det er ikke det møreste stykke kød. Derfor tilberedes det bedst over høj varme og skal serveres rødt for at undgå at det bliver hårdt. I gamle dage var det også kendt som slagterens bøf fordi han ofte gemte den til sig selv. Vægten for en flankesteak ligger på omkring 450-650 gr.. I Frankrig er det tit på menukortet på bistroerne. Bestil flankesteak hos din slagter.
- Krydr kødet med salt og friskværnet peber på begge sider. Pensl overfladen af kødet med olivenolie.
- Tænd ovnen på 200 gr. Brun kødet af på begge sider på en hed pande så kødet får stegeskorpe det giver god smag til kødet. Læg kødet i en bradepande og steg det færdigt i ovnen i 15 minutter. Tag kødet ud af ovnen og lad det trække i 10 minutter før udskæring.
- (Kødet kan også grilles i 8-10 minutter på hver side)
- Anret kødet på et spækbræt og skær tynde skiver ved bordet.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Pomme frites med skræl
Ingredienser
- 4-5 store bagekartofler
- 1 liter fritureolie
- Havsalt
- 6 kaffefiltre
- 6 glas
Sådan gør du
- Vask kartoflerne. Jeg synes fritter er bedst med skræl. Det er en smagssag og man kan jo bare skrælle dem hvis man bedre kan lide det.
- Skær kartoflen i 1 cm tykke skiver og herefter i stave på 1 cm. Læg fritterne i blød i koldt vand i en halv til en hel time. Skyl dem herefter grundigt for at komme af med så meget stivelse som muligt.
- Opvarm olien til 130 gr. Kog kartofler i en håndfuld af gangen i 6-7 minutter. Læg dem herefter på fedtsugende papir. Gentag til der ikke er flere.
- Lad kartoflerne hvile i 30 minutter. Opvarm nu olien til 190 gr. Friter kartoflerne portionsvis i 2-3 minutter til de får en gylden farve og bliver sprøde. Læg dem på fedtsugende papir. Drys med havsalt.
- Sæt kaffefiltrene i glassene og anret fritterne heri.
- TIP: jeg har brugt en almindelig tykbundet gryde og et sukker termometer til at måle temperaturen på olien.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Kylling i fad med artiskokhjerter
april 24, 2013 – 3:11 pm
Her er opskriften på en hurtig middag…… Det tager ikke mange minutter at komme ingredienserne i fadet – så gør ovnen resten!
Bon appetit!
Kylling i fad med artiskokhjerter
6 kyllingebryster (gerne med vingeben og skind)
1 dåse artiskokhjerter
6 spsk sorte oliven
6 spsk grønne oliven
250 gr dadeltomater
1 bundt oregano eller 2 spsk tørret
6 spsk olivenolie
Havsalt og friskkværnet peber
75 gr parmesan
Tænd ovnen på 200 gr. Læg kyllingebrysterne i et ildfast fad der kan gå direkte på bordet…..
Fordel artiskokhjerter og de to slags oliven rundt mellem kyllingen. Skyl tomaterne og skær dem i halve. Fordel dem ligeledes rundt mellem kyllingen. Drys med oregano blade . Tørret kan også bruges hvis man ikke har frisk. Dryp olivenolie udover fadet. Krydr med havsalt og friskkværnet peber. Drys godt med parmesan ud over hver stykke kylling. Sæt fadet i ovnen i 35-40 minutter.
Server frisk pasta til. Sæt fadet på bordet sammen med ny kogt frisk pasta og mere parmesan til at rive over.














Blog