Steak frites og bearnaise

M&B Nr 3-12-06

Lav fransk bistro hjemme hos dig selv! Jeg kender ikke nogen som ikke elsker steak frites og bernaise, så det er god gæstemad til helligdagene lige om lidt!

Steak frites og bearnaise (6 personer)

Ingredienser

  • 1,2-1,5 kg flankesteak (Onglet på fransk)
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Sådan gør du

  1. Flankesteak er kendt på engelsk som hangersteak og på fransk som onglet som betyder skirt. Kødet har en v-formet facon og er et relativt fladt stykke kød. Det er ikke det møreste stykke kød. Derfor tilberedes det bedst over høj varme og skal serveres rødt for at undgå at det bliver hårdt. I gamle dage var det også kendt som slagterens bøf fordi han ofte gemte den til sig selv. Vægten for en flankesteak ligger på omkring 450-650 gr.. I Frankrig er det tit på menukortet på bistroerne. Bestil flankesteak hos din slagter.
  2. Krydr kødet med salt og friskværnet peber på begge sider. Pensl overfladen af kødet med olivenolie.
  3. Tænd ovnen på 200 gr. Brun kødet af på begge sider på en hed pande så kødet får stegeskorpe det giver god smag til kødet. Læg kødet i en bradepande og steg det færdigt i ovnen i 15 minutter. Tag kødet ud af ovnen og lad det trække i 10 minutter før udskæring.
  4. (Kødet kan også grilles i 8-10 minutter på hver side)
  5. Anret kødet på et spækbræt og skær tynde skiver ved bordet.

Pomme frites med skræl

Ingredienser

  • 4-5 store bagekartofler
  • 1 liter fritureolie
  • Havsalt
  • 6 kaffefiltre
  • 6 glas

Sådan gør du

  1. Vask kartoflerne. Jeg synes fritter er bedst med skræl. Det er en smagssag og man kan jo bare skrælle dem hvis man bedre kan lide det.
  2. Skær kartoflen i 1 cm tykke skiver og herefter i stave på 1 cm. Læg fritterne i blød i koldt vand i en halv til en hel time. Skyl dem herefter grundigt for at komme af med så meget stivelse som muligt.
  3. Opvarm olien til 130 gr. Kog kartofler i en håndfuld af gangen i 6-7 minutter. Læg dem herefter på fedtsugende papir. Gentag til der ikke er flere.
  4. Lad kartoflerne hvile i 30 minutter. Opvarm nu olien til 190 gr. Friter kartoflerne portionsvis i 2-3 minutter til de får en gylden farve og bliver sprøde. Læg dem på fedtsugende papir. Drys med havsalt.
  5. Sæt kaffefiltrene i glassene og anret fritterne heri.
  6. TIP: jeg har brugt en almindelig tykbundet gryde og et sukker termometer til at måle temperaturen på olien.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.