Category Archives: brød

Bagværk brød jul Kager sødt

Stollen

 

Stollen er en tysk tør julekage – som jeg er blevet ret vild med. Jeg deler arbejdsplads med en flok kreative mennesker som går meget op i Stollen og som har lært mig at sætte pris på dette julebrød med mandler, rosiner og marcipan. Prøv også at komme sukat i det smager skønt, men det er ikke alle der sætter pris på sukat…

Stollen kan spises som det er eller ristes let. En skive Stollen med smør er heller ikke at foragte 😋👌🏻🎄❤️

Stollen

Ingredienser

  • (2 brød)
  • 2,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 600 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 100 g blødt smør
  • 100 g mandler
  • 100 g rosiner
  • 200 g marcipan
  • Pynt:
  • 50 g smør
  • 100 g flormelis

Sådan gør du

  1. Lun mælken i en gryde til den er fingervarm. Smuldr gæret i mælken, og rør sammen til gæren er opløst.
  2. Skyl appelsinen, og riv skallen helt fint. Kom appelsinskal, mel, sukker og salt i en stor skål, tilsæt den lune mælk, æg og smør.
  3. Hak mandlerne, og ælt dem ind i dejen sammen med rosinerne. Ælt dejen sammen, til dejen er glat og smidig.
  4. Er dejen for klistret tilsættes mere mel lidt ad gangen. Sæt dejen et lunt sted tildækket med et vådt vistestykke. Lad dejen hæve i 1 time.
  5. Tænd oven på 200 gr. Del dejen i to lige store stykker. Strø mel på bordet, og rul dejen ud til en stor oval på ca. 1½-2 cm tykkelse.
  6. Del marcipanen i to lige store stykker. Rul marcipanen til en stok ca. 3-4 cm tyk, der svarer til dejens længde. Læg marcipanstokken på dejen en tredjedel inde og fold dejen over marcipanen. Klem dejkanterne sammen med fingrene. Gentag proceduren til brød nr. 2.
  7. Beklæd en bageplade med bagepapir. Løft brødene over på pladen. Lad brødene efterhæve et lunt sted i en halv time. Bag dem på midterste ovnribbe i 25-30 min., til brødene er gyldne.
  8. Pensl brødene med det samme med blødt smør. Si flormelis over i et tykt lag.

Bagværk brød sødt

Bamseboller

 

Da mine unger var små bagte jeg tit boller med dem. Der blev bagt boller til fødseldage, til te gæster, til fryseren. Det var altid den samme opskrift med masser af smør, mælk og kardemomme. Luksus versionen kaldte vi bamseboller fordi de var med chokolade stykker……

Det aller bedste for mig når man bager boller, er duften af kardemomme der breder sig i køkkenet fra ovnen. Det sætter mig hver gang i en særlig stemning.

Go’ fornøjelse 🤗😋👌🏻

Bamse boller

Ingredienser

  • Antal stk: 20-25 stk.
  • 50 g gær
  • 100 g smør
  • ½ liter mælk
  • 1 tsk salt
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 kg mel
  • 150 g chokolade chunks/stykker
  • 1 æg

Sådan gør du

  1. Smelt smør i en kasserolle.
  2. Tilsæt mælk, kardemomme, salt og sukker. Opvarm til blandingen er fingervarm.
  3. Smuldr gæren i en stor skål og hæld den lune blanding over. Rør til gæren er opløst.
  4. Tilsæt mel og chokolades. Ælt dejen til den slipper og er glat og smidig. Lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse i en time.
  5. Ælt dejen igennem og form ca. 20 boller.
  6. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne hæve yderligere 30 minutter før de pensles med æg.
  7. Tænd ovnen på 200 gr. Bag bollerne på midterste ovnribbe i ca. 15 minutter. Afkøl bollerne på en bagerist. Flækkes og smøres med smør.

 

 

Bagværk brød jul Kager sødt

Honningbrød

Så er det tid til honninghjerter, koner og mænd…..De hænger på døre og i vinduer med røde sløjfer – det er minder fra min barndomsjul. Min mor købte altid honninghjerter til min bror og jeg med vores navne på. De blev hængt op på vores værelses dør. Jeg er vild med honningkager i alle afskygninger. Her er en nem en af slagsen som hurtigt er mikset sammen og den holder sig længe.  En stærk kop te og et stykke honningkage med smør og jeg er totalt i julehimlen.

Tip
Smør med smør, abrikosmarmelade og drys med hakkede mandler og det er en himmerigsmundfuld.
Holder sig rigtig længe i køleskabet.

Honningbrød

Ingredienser

  • 425 gr honning (1 bæger)
  • 125 gr brun farin
  • 3 æg
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt kanel
  • Revet skal af 1 appelsin
  • 1,5 dl kærnemælk
  • 2 tsk hjortetaksalt
  • 500 gr hvedemel

Sådan gør du

  1. Opvarm honning og farin i en gryde under omrøring til det er smeltet. Afkøl blandingen til den er lunken. Pisk æg let sammen med ingefær, kanel, revet skal af appelsin og kærnemælk. Bland mel med hjortetaksalt. I en stor skål rør smeltet honning med æggeblandning. Si mel med hjortetaksalt i. Rør til dejen er ensartet.
  2. Kom dejen i en bradepande (23X33 cm) foret med bagepapir.
  3. Bag honningkagen nederst i ovnen på 160 gr. i en time.
  4. Afkøl kagen på en bagerist.

 

 

 

 

 

 

 

 

brød forret Frokost Grøntsager snack supper

Gazpacho med vandmelon og bruschetta med gedeost

150520-06

Nu er det ved at være melon tid; vandmeloner,  Cantaloup, honningmeloner, frøskalsmeloner og Galia er de slags man ser overalt i handlen! Sommetider er vandmelonerne så store at man ikke når at få dem spist før de bliver dårlige. Her er en nem og hurtig opskrift på den klassiske gazpacho, blandet med vandmelon. Vandmelon smager læskende og virker forfriskende som de er, som juice, i salater og her i en kold forfriskende suppe.

God fornøjelse!

Gazpacho med vandmelon og bruschetta med gedeost

Ingredienser

  • 700 g vandmelon
  • 500 g tomat
  • 1 agurk
  • 1 bundt basilikum
  • 1 dl olie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 100 g daggammelt brød
  • Crostini med gedeost
  • 100 g gedeost
  • 4 skiver landbrød
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 1 kvist rosmarin

Sådan gør du

  1. Skær vandmelon i grove stykker. Halver tomater og fjern kernerne. Skræl agurken. Halver den og fjern kernerne og skær den i mindre stykker.
  2. Kom det hele i en foodprocessor. Sammen med basilikum, olie og æbleeddike.
  3. Bræk brødet i mindre stykker og kom det med i foodprocessoren.
  4. Blend til suppen er ensartet. Sæt suppen på køl og server den når den er iskold.
  5. Pynt med rød syre, basilikumblade og dryp med olivenolie.
  6. Bruschetta med gedeost:
  7. Tænd ovnen på 200°. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  8. Halver brødskiverne og læg dem på pladen. Dryp med olivenolie. Læg gedeost på brødet. Dryp med honning og mere olie. Hak rosmarinen og drys den udover.
  9. Sæt pladen i ovnen og rist i 8-10 minutter.
  10. Server de sprøde bruschetta til suppen.

brød Frokost Grøntsager kød Opskrift salat snack

Banh mi med krydret bøf og grønt

Banh mi 01

 

Her er opskrift på banh mi som er en ægte vietnamesisk klassiker. Det er en genial “lunch to go” eller madpakke,  hvor der er masser af sprøde grønne sager og dejligt krydret kød i. Prøv også at komme snittet kål i alle farver i. Istedet for bøf kan man bruge kylling.

God fornøjelse

Banh mi med krydret bøf og grønt

Ingredienser

  • 2 personer
  • 2 mini baguettes
  • 2 bøffer
  • 1 skalotteløg
  • 1 rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • 3 stilke citrongræs
  • 1 tsk korianderfrø
  • 1 spsk ristede sesamfrø
  • 1 spsk fiskesovs
  • ½ agurk
  • 2 gulerødder
  • 1 hoved hjertesalat
  • 1 bundt koriander
  • 1 bundt mynte
  • Soja
  • 1 spsk sesamfrø
  • 1 lime

Sådan gør du

  1. Hak skalotteløg, chili, hvidløg og citrongræs fint eller kør det i en minihakker sammen med korianderfrø. Vend ristede sesamfrø i sammen med fiskesovs. Skær bøfferne i skiver og kom dem i en frostpose sammen med krydderierne. Massér kødet ind i krydderierne. Lad det marinere i en halv time og gerne længere. Steg kødskiverne ved høj varme på en grill-pande, grill eller almindelig pande i 1 minut på hver side. Skyl agurk og salat. Skræl gulerødderne. Skær agurk i spåner med en tyndskræller. Skær gulerødder i tynde strimler/julienne eller brug et rivejern til formålet.
  2. Varm brødet og flæk lidt over halvejs igennem på langs. Kom nogle salatblade i bunden efterfulgt af det stegte kød. Kom agurk og gulerødder oven på. Tilsæt masser af koriander og mynte. Dryp med soja og pynt med sesamfrø. Pres limesaft udover.