Om Marie Melchior
Som madskribent bliver jeg ofte spurgt: Hvad skal vi spise i aften? Det er et spørgsmål jeg også ofte stiller mig selv? Håber at jeg kan bidrage med lidt inspiration til hvad svaret skal være.Dyk ned i arkiverne
Find opskrift ud fra kategori
Mine favorit blogs
Gedeost med honning
august 17, 2012 – 6:22 am
Med æbler, honning og en gedeost har man en nem lille forret eller frokost til weekenden……
Gedeost med honning
1-2 æbler
200 gr gedeost
6 spsk flydende honning
3 spsk olivenolie
6 skiver serrano
3-4 kviste citrontimian
100 gr blandede salater
2 spsk balsamico
4 spsk valnøddeolie
Salt og peber
Tænd ovnen på 200 gr. Skær 6 skiver æble og læg skiverne på en bageplade med bagepapir. Skær i 5-6 cm tyk skive gedeost og sæt dem ovenpå æblerne. Vikl en skive serranoskinke om hver gedost. Dryp honning og olivenolie henover. Hak citrontimian og drys henover gedeostene.
Sæt pladen i ovnen i 6-8 minutter til osten begynder at boble. Rør balsamico og valnøddeolie sammen og krydr med salt og peber.
Vend dressingen sammen med salaten. Anret salaten på tallerkner eller i små skål og placer en skive æble med boblende gedeost ovenpå.
Server et godt brød til.
Sataystick
august 12, 2012 – 8:15 am
Nu starten skolen og hverdagen. Her er lidt inspiration til madpakken.
Hurtige sticks er gode! Brug resterne fra middagen til næste dag. Lav en stor portion!
Sataystick
500 gr kyllingfilet
Bambusspyd
1 spsk honning
1 spsk soja
1 spsk peanutbutter
1 tsk sambal olek
2 spsk vindruekerneolie
Sæt kyllingfileterne på spyd.
Rør honning, soja, peanutbutter og sambal olek sammen med vindruekerneolie. Mariner kyllingespyddene i marinaden i er par timer. Grill kyllingen 4-6 minutter på hver side. Server sweet chilisauce til og friske ærter. Gulerødder i stave kan også anbefales.
Jordbærtærte med ribs og mandelfyld
august 6, 2012 – 9:52 am
Tærte med jordbær, ribs og mandelfyld
125 gr smør
100 gr florsukker
1 knivsspids salt
225 gr hvedemel
1 æg
1 spsk koldt vand
Fyld:
100 gr blødt smør
80 gr sukker
1 æg
100 gr mandelmel
1 vaniljestang
2 spsk jordbærmarmelade
250 gr jordbær
250 gr ribs
Blend smør, florsukker, salt og hvedemel til det er som rasp. Tilsæt æg og koldt vandt. Blend til dejen samler sig. Form dejen til en kugle med hænderne og pak den i film og læg den på køl i en halv times tid.Tænd ovnen på 180 gr. Rul dejen ud på et melstrøget bord. Læg dejen i en tærteform rektangulær eller rund, hvad man nu har. Prik bunden med en gaffel. Beklæd kanterne med alu-folie. Bag tærtebunden i 10-12 minutter. Afkøl tærtebunden på en bagerrist og fjern alu-folie. Blend det bløde smør med sukker, æg og mandelmel. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Blend vaniljekorn i cremen. Smør den afkølede tærtebund med et lag jordbærmarmelade efterfulgt af mandelcremen. Skær jordbær i kvarte og fordel dem udover tærten sammen med ribs. Bag tærten i 25-30 minutter ved 180 gr.
Kylling sticks og nudelsalat
august 2, 2012 – 9:44 am
Kun 5 ingredienser:
Kylling sticks og nudelsalat med cashewnødder
600 gr kyllingeinderfilet
3 spsk olie
2 spsk sød chilisauce
Nudelsalat:
200 g ægnudler
1 lille spidskål
50 gr cashewnødder
Sød chilisauce
Dup kyllingefileterne tørre med køkkenrulle. Rør olie og sød chilisauce sammen. Pensl kyllingefileterne i marinaden. Sæt et træspyd i hver kyllingefilet. Gril på grill i 5-6 minutter på hver side. Eller steg i oven på 200 gr i 20 minutter
Nudelsalat:
Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen (ofte skal de blot trække i kogende vand). Snit spidskålen helt fint. Vend nudler og fintsnittet spidskål sammen. Rist cashewnødder gyldne og sprøde på en tør pande. Anret nudelsalaten i små skåle. Læg et kyllingespyd på tværs at skålen og server sød chilisauce til.
Tips: Brug hænderne, når nudlerne skal vendes sammen med de snittede grøntsager.
Kan anbefale at tilsætte friske korianderblade i nudelsalaten!














Blog