Category Archives: salat

brød Frokost hovedret salat snack

Club sandwich

FE 15uge x 2014 Hverdagsmad_Side4A

Foto: Line Falck

En gammel kending der aldrig går af mode…..I nogle clubs er der karry i mayoen og det er jeg personligt ikke vild med så karry indgår ikke i min version. Skal det være helt rigtigt så skal tomaten flås – det har jeg sprunget let og elegant henover. Det vigtigste for mig i en club er at den skal kunne spises med fingerne og den er til at bide i uden at det hele falder fra hinanden. Hoteller med en god bar har inspireret mig igennem årene til et lave club sandwich igen og igen – en klassiker jeg altid vil være vild med……

 

Club sandwich

Ingredienser

  • 2 kylling bryster
  • 8 skiver bacon
  • 1 spsk sennep
  • 12 skiver groft toast brød
  • 4 spsk mayonnaise (f.eks. Hellmanns)
  • 1 bakke blandede salater
  • Salt og peber
  • 2-3 tomater
  • 4 hårdkogte æg
  • Emmentaler

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smør kylling brysterne med sennep og læg dem i en lille bradepande. Dryp med olie. Steg brysterne møre i 20-25 minutter. Læg bacon på bagepapir på en bageplade. Bag baconen sprød i ovnen i 10-12 minutter. Skær tomat og æg i skiver.
  2. Rist brødet. Smør brødet med et tyndt lag mayonnaise. Skyl og slyng salaten tør. Læg en lille håndfuld blandet salat på den nederste brødskive, efterfulgt at par tomatskiver, bacon og skiveskåret kylling. Læg en skive brød på og fortsæt med ost og hårdkogt æg slut af med en skive toast på toppen. Skær ”clubben” i 2 trekanter og stik en tandstik igennem hver. Det holder på det hele!
  3. Server evt. en blandet grøn salat og pommes frites til.

Frokost Grøntsager salat

Salad to go!

FE18ugex2014HVerdagsmad_side4a

 

Foto: Line Falck

Velkommen til januar 2015 – Så er vi i gang med et nyt år og nye opkskrifter der skal udtænkes!

Her er opskriften på en hurtig salat som er lige til at tage med som frokost eller middag. Så gem risene fra i går og brug dem i morgen. Alle slags kan bruges og de behøver ikke at være røde 😉 men jeg anbefaler røde ris fra Camarque for de smager skønt og lidt af nødder. De fås efterhånden i de fleste supermarkeder.

 

Salad to go?

Ingredienser

  • 2 dl røde ris
  • 1 courgette
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 8-10 cherrytomater
  • 100 g kogt skinke
  • 100 g emmentaler
  • 1 håndfuld sorte oliven
  • 3 spsk hakket bredbladet persille
  • Dressing:
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4-5 spsk. fløde
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Kog risene til de er møre. Hæld vandet fra og afkøl dem med koldt vand.
  2. Skær courgetten i små stykker. Skær tomaterne i halve. Opvarm olie på en pande. Svits courgetten med tørret oregano i 4-5 minutter. Kom tomaterne på panden og steg i to minutter.
  3. Bland de stegte sager med risene. Skær ost og skinke i chunks og bland rundt i salaten sammen med hakket persille.
  4. Rør dijonsennep med mayonnaise og olivenolien. Rør fløden i lidt efter lidt. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten.

Grøntsager hovedret kød salat

Rib-eye med grillet pære, rucola og gorgonzola

Bøf

 

 

 

En hurtig bøf til grillen eller grill panden, er hurtig middagsmad på en mandag eller tirsdag, onsdag……. Det er nu vi skal nyde de sidste sommerdage selv om temperaturerne er lidt efterårsagtige. Der er friske pærer alle vegne i øjeblikket. Jeg er tosset med at vende dem på grillen. Smagen bliver fremhævet og blandet med en blå ost og valnødder – det smager til englene synger.

Rib-eye med grillet pære, rucola og gorgonzola

Ingredienser

  • 6 rib-eye bøffer
  • Friskkværnet peber og havsalt
  • 2 pærer
  • 100 gr rucola
  • 50 gr valnødder
  • 1 spsk honning
  • 100 gr gorgonzola
  • Balsamico vinaigrette:
  • 2 spsk balsamico
  • 6 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Krydr bøfferne med friskkværnet peber og havsalt. Gril dem 3-4 minutter på hver side på en hed grill.
  2. Skær pærerne i skiver og grill pæreskiverne i 2-3 minutter på hver side.
  3. Smelt honning på en pande og rist valnødderne i 2-3 minutter til de tager farve og duft. Køl nødderne af.
  4. Skær gorgonzola i skiver.
  5. Anret tallerkner eller et stort fad med skyllet rucola, grillet pærer og honningristede valnødder. Server skiver af gorgonzola til de varme bøffer.
  6. Rør ingredienserne sammen og server dressingen til salaten.

 

forret Frokost Grøntsager salat

Asparges med urtemayonnaise

120420-07

 

Jeg er vild med asparges. De kan tilberedes på så mange måder. Her er en hurtig salat med grønne og hvide asparges.  Her er et godt tip til at opbevare asparges, så de holder sig friske og sprøde:

Klip elastikkerne af asparges bundterne. Sæt dem i vand som var det blomster i en vase. Sæt dem koldt og mørkt til de skal bruges. På den måde forbliver aspargeserne saftige, sprøde og friske!

God fornøjelse!

Asparges med urtemayonnaise

Ingredienser

  • 1 dl mayonnaise
  • 1 lille bundt basilikum
  • 1 lille bundt estragon
  • 1 spsk estragoneddike
  • 50 gr mandler
  • 1 bundt hvide asparges
  • 1 bundt grønne asparges
  • 50 friskhøvlet parmesan
  • 2 kviste bredbladet persille

Sådan gør du

  1. Blend krydderurterne sammen med mayonnaisen. Smag til med estragoneddike.
  2. Rist mandlerne i 5-6 minutter på en tør pande. Afkøl mandlerne og hak dem groft.
  3. Bræk enderne af aspargeserne og skyl dem. Damp først de hvide asparges i 5-6 minutter før de grønne aspargeser kommes i gryde. Damp i 3-4 minutter. Hæld vandet fra aspargerserne. På et stort fladt fad fordeles hvide og grønne asparges. Drys hakkede mandler udover. Læg skefulde af krydderurte mayonnaise rundt omkring. Pynt med høvlet parmesan og hele persille blade.

Grøntsager hovedret kød salat Uncategorized

Gammeldags oksesteg, brun sovs, saltbagte kartofler og waldorfsalat

140118-05

 

 

Der er ikke noget som det gamle danske køkken i mormor stil. Sådan en råkold forårsdag giver mig lyst til gammeldags oksesteg med ægte brun sovs….selv om jeg ikke er meget for kulør! Waldorfsalaten har fået mormor dressing hvilket klæder den rigig godt.

 

Gammeldags oksesteg, brun sovs, saltbagte kartofler og waldorfsalat

Ingredienser

  • 2 skalotteløg
  • 1 pastinak
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olie
  • 1 kg oksetykkam
  • 1 krydderbuket med blegselleritop, timian, rosmarin, laurbær
  • 5 dl rødvin
  • 2,5 dl vand
  • Smørbolle:
  • 25 gr smør
  • 3 spsk mel
  • 5 liter fond
  • 2 spsk balsamico
  • Havsalt og frikskværnet peber
  • 1 lille tsk kulør
  • Saltbagte kartofler:
  • 1 kg små vaskede kartofler
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk havsalt
  • Waldorfsalat:
  • 4 stilke blegselleri
  • 2 æbler
  • 100 gr grønne druer
  • 50 gr valnødder
  • 4 spsk hakket bredbladet persille
  • Dressing:
  • 1 dl cremefraiche 18%
  • 3 spsk mayonnaise
  • 2-3 spsk citronsaft
  • 1 spsk sukker
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Skær skalotteløg og pastinak i grove stykker.
  2. Smelt smør og olie. Brun kødet i 2-3 minutter på hver side. Læg kødet til side. Svits løg og pastinak i 2-3 minutter. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt krydderbuket.
  3. Hæld vin og vand i gryden. Læg låg på. Lad retten simrekoge i en time. Sluk for varmen og lad kødet stå en 30 minutter i ”suppen”. Tag kødet op og hold det varmt. Si fonden. Kog fonden ind i 8-10 minutter ved høj varme og uden låg. Hæld fonden i en kande.
  4. Smelt smør i gryden og tilsæt mel. Rør rundt og steg i et par minutter. Hæld fond i gryden lidt efter lidt mens der piskes. Bliver sovsen for tyk så tilsæt mere fond. Smag til med balsamico, salt og peber.
  5. Pisk kulør i til en perfekt brun farve!
  6. Tænd ovnen på 200 gr. Kom kartoflerne i en bradepande. Dryp med olivenolie og drys havsalt over kartoflerne.
  7. Bag dem i 35-40 minutter i ovnen.
  8. Skyl og skræl det yderste af blegselleri stilkene. Skær dem i fine skiver. Skær æbler i tern. Halver druerne. Hak valnødderne.
  9. Vend det hele sammen med hakket bredbladet persille.
  10. Rør alle ingredienserne sammen til dressingen. Smag til med mere eller mindre citronsaft.
  11. Dryp dressingen over salaten.