Club sandwich

FE 15uge x 2014 Hverdagsmad_Side4A

Foto: Line Falck

En gammel kending der aldrig går af mode…..I nogle clubs er der karry i mayoen og det er jeg personligt ikke vild med så karry indgår ikke i min version. Skal det være helt rigtigt så skal tomaten flås – det har jeg sprunget let og elegant henover. Det vigtigste for mig i en club er at den skal kunne spises med fingerne og den er til at bide i uden at det hele falder fra hinanden. Hoteller med en god bar har inspireret mig igennem årene til et lave club sandwich igen og igen – en klassiker jeg altid vil være vild med……

 

Club sandwich

Ingredienser

  • 2 kylling bryster
  • 8 skiver bacon
  • 1 spsk sennep
  • 12 skiver groft toast brød
  • 4 spsk mayonnaise (f.eks. Hellmanns)
  • 1 bakke blandede salater
  • Salt og peber
  • 2-3 tomater
  • 4 hårdkogte æg
  • Emmentaler

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smør kylling brysterne med sennep og læg dem i en lille bradepande. Dryp med olie. Steg brysterne møre i 20-25 minutter. Læg bacon på bagepapir på en bageplade. Bag baconen sprød i ovnen i 10-12 minutter. Skær tomat og æg i skiver.
  2. Rist brødet. Smør brødet med et tyndt lag mayonnaise. Skyl og slyng salaten tør. Læg en lille håndfuld blandet salat på den nederste brødskive, efterfulgt at par tomatskiver, bacon og skiveskåret kylling. Læg en skive brød på og fortsæt med ost og hårdkogt æg slut af med en skive toast på toppen. Skær ”clubben” i 2 trekanter og stik en tandstik igennem hver. Det holder på det hele!
  3. Server evt. en blandet grøn salat og pommes frites til.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.