Category Archives: Frokost

brød Frokost hovedret salat snack

Club sandwich

FE 15uge x 2014 Hverdagsmad_Side4A

Foto: Line Falck

En gammel kending der aldrig går af mode…..I nogle clubs er der karry i mayoen og det er jeg personligt ikke vild med så karry indgår ikke i min version. Skal det være helt rigtigt så skal tomaten flås – det har jeg sprunget let og elegant henover. Det vigtigste for mig i en club er at den skal kunne spises med fingerne og den er til at bide i uden at det hele falder fra hinanden. Hoteller med en god bar har inspireret mig igennem årene til et lave club sandwich igen og igen – en klassiker jeg altid vil være vild med……

 

Club sandwich

Ingredienser

  • 2 kylling bryster
  • 8 skiver bacon
  • 1 spsk sennep
  • 12 skiver groft toast brød
  • 4 spsk mayonnaise (f.eks. Hellmanns)
  • 1 bakke blandede salater
  • Salt og peber
  • 2-3 tomater
  • 4 hårdkogte æg
  • Emmentaler

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smør kylling brysterne med sennep og læg dem i en lille bradepande. Dryp med olie. Steg brysterne møre i 20-25 minutter. Læg bacon på bagepapir på en bageplade. Bag baconen sprød i ovnen i 10-12 minutter. Skær tomat og æg i skiver.
  2. Rist brødet. Smør brødet med et tyndt lag mayonnaise. Skyl og slyng salaten tør. Læg en lille håndfuld blandet salat på den nederste brødskive, efterfulgt at par tomatskiver, bacon og skiveskåret kylling. Læg en skive brød på og fortsæt med ost og hårdkogt æg slut af med en skive toast på toppen. Skær ”clubben” i 2 trekanter og stik en tandstik igennem hver. Det holder på det hele!
  3. Server evt. en blandet grøn salat og pommes frites til.

Bagværk Frokost hovedret

Pizza med kartoffel og pesto

FE18ugex2014HVerdagsmad_side5

FOTO: Line Falck

Nem pizza  med fuldkorn hurtigt gjort til middag og resterne smager skønt næste dag til frokost…..!

 

Pizza med kartoffel

Ingredienser

  • Pizzadej:
  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk. sukker
  • 500 g fuldkornshvedemel
  • Fyld:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2,5 dl ricotta
  • 2-3 kartofler
  • 4-5 grønne asparges
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Pesto:
  • 1 stort bundt basilikum
  • 100 g pinjekerner
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g frisk høvlet parmesan
  • 8-10 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Opløs gær i lunkent vand med salt og sukker. Ælt melet i dejen og ælt til dejen er glat og smidig.
  2. Form dejen til en kugle og skær et kryds på midten. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i et par timer et lunt sted.
  3. Rul dejen ud til en tynd rund pizzabund. Læg pizza bunden på en bagepladen med bagepapir. Tænd ovnen på 250 gr. Smør pizzabunden med olivenolie efterfulgt af ricotta. Skær kartoflerne i papirtynde skiver og fordel rundt på pizzaen. Skyl og bræk enderne af aspargeserne. Læg dem rundt på pizzaen. Skær mozzarella i grove stykker og fordel henover. Dryp med olivenolien. Skru ned varmen ned til 200 gr og bag pizzaen 20-25 minutter.
  4. Dryp pesto over lige før servering.
  5. Nip bladene af basilikum bundtet. Rist pinjekernerne gyldne på en hed og tør pande. Hak hvidløget. Læg alle ingredienserne i en foodprocessor. Blend pestoen blød og lind, tilsæt eventuelt mere olivenolie. Opbevar pestoen i et glas med låg. Hæld olivenolie så overfladen er dækket. Olien konserverer og forsegler pestoen, så den kan holde sig mindst en uge på i køleskabet.
  6. TIP: Har man ikke tid til at lave sin egen pesto, så køb én i stedet.

Frokost Grøntsager salat

Salad to go!

FE18ugex2014HVerdagsmad_side4a

 

Foto: Line Falck

Velkommen til januar 2015 – Så er vi i gang med et nyt år og nye opkskrifter der skal udtænkes!

Her er opskriften på en hurtig salat som er lige til at tage med som frokost eller middag. Så gem risene fra i går og brug dem i morgen. Alle slags kan bruges og de behøver ikke at være røde 😉 men jeg anbefaler røde ris fra Camarque for de smager skønt og lidt af nødder. De fås efterhånden i de fleste supermarkeder.

 

Salad to go?

Ingredienser

  • 2 dl røde ris
  • 1 courgette
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 8-10 cherrytomater
  • 100 g kogt skinke
  • 100 g emmentaler
  • 1 håndfuld sorte oliven
  • 3 spsk hakket bredbladet persille
  • Dressing:
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4-5 spsk. fløde
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Kog risene til de er møre. Hæld vandet fra og afkøl dem med koldt vand.
  2. Skær courgetten i små stykker. Skær tomaterne i halve. Opvarm olie på en pande. Svits courgetten med tørret oregano i 4-5 minutter. Kom tomaterne på panden og steg i to minutter.
  3. Bland de stegte sager med risene. Skær ost og skinke i chunks og bland rundt i salaten sammen med hakket persille.
  4. Rør dijonsennep med mayonnaise og olivenolien. Rør fløden i lidt efter lidt. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten.

forret Frokost Grøntsager hovedret supper

gulerodssuppe

Gulerodssuppe

 

Endnu en opskrift med gulerødder! Det er suppetid og jeg er vild med dem. Supper er nemme at tilberede og de egner sig til at fryse ned. Lav en stor portion når man nu alligevel er i gang. Så er der suppe klar til den dag man har lyst og ikke orker at lave den.  Gulerodssuppe med rød grape og estragon
Kan man få fat i nogle vintergulerødder med intens smag, kan det klart anbefales. Jo mere smag der er i guleroden, jo bedre bliver suppen.

 

Gulerodssuppe

Ingredienser

  • 500 gr gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk tørret estragon
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1 spsk balsamico
  • 1 rød grape
  • Salt og peber
  • 50 gr ristede pinjekerner
  • Citronolie

Sådan gør du

  1. Smør bradepande med olivenolie. Skær gulerødder i mindre stykker. Strø estragon henover. Krydr med salt og peber. Vend gulerødderne rundt så de er dækket af olie og estragon. Tilsæt hvidløgsfed med ”frakke”.
  2. Bag gulerødderne møre i en 200 gr forvarmet ovn i 30 minutter.
  3. Tag hvidløgene op og smut dem ud af ”frakken”. Hæld en sjat olie i en gryde og tilsæt tomatkoncentrat og balsamico. Svits til det er bruset af. Tilsæt gulerødder og hvidløg. Hæld bouillon henover. Læg låg på gryden og kog ved svag varme i 20-25 minutter.
  4. Blend suppe direkte i gryden med en stavblender.
  5. Rist pinjekernerne til gyldne.
  6. Pres grapefrugten og tilsæt saften i suppen. Smag til med salt og peber. Anret suppen i små skåle. Dryp citronolie i suppen og drys lidt pinjekerner i hver suppe skål.
  7. Dek kan anbefales at lave en dobbelt portion og så fryse halvdelen ned til en anden god gang.
  8. Er suppen for tyk så spæd op med vand.

 

 

 

 

 

Bagværk Frokost Grøntsager hovedret

Pizza med tomat og cougette

130720-05   Så er ferien slut og hverdagen er skudt i gang, med indkøb og forberedelse til ugens fotooptagelser. I aften bliver det en hurtig, men veltilavet pizza vi skal have til middag. Er man i tidsnød så skip at lave tomatsovsen fra grunden og køb en færdig og god en af slagsen….. 

Pizza med tomat og courgette

Ingredienser

  • Pizzadej:
  • 25 gr gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 500 gr tipo mel
  • Tomatsovs til pizza:
  • 2 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 1 kg tomater
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 soltørrede tomater
  • 1 spsk balsamico
  • 2 tsk sukker
  • 4 dråber tabasco
  • 1 bundt oregano
  • 2 kviste rosmarin
  • Havsalt og peber
  • Fyld:
  • 250 g mozzarella
  • 1 courgette
  • 250 g små dadeltomater
  • friske kviste oregano
  • Olivenolie
  • 1 bakke rucola

Sådan gør du

  1. Opløs gær i lunkent vand med salt og sukker. Ælt melet i dejen og ælt til dejen er glat og smidig.
  2. Form dejen til en kugle og skær et kryds på midten. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i et par timer et lunt sted.
  3. Skær hvidløg og løg i tern. Skær tomaterne i grove stykker. Opvarm olien i en gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt balsamico, sukker, tabasco og soltørrede tomater. Hak krydderurterne og rør dem i sovsen. Krydr med salt og peber og lad det hele småsimre med låg i 10 minutter. Kog sovsen lidt ind uden låg.
  4. Tænd ovnen på 225 gr.Rul dejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir. Fordel tomatsovsen udover. Skær courgette i tynde skiver med en mandolin eller tyndskræller. Fordel halve dadeltomater. Skær mozzarella i grove stykker og drys udover sammen med oregano. Dryp med olivenolie. Bag pizzaen i oven til kanterne er sprøde og osten bobler.....i ca. 20-25 minutter. Læg rucola på pizzaen. Dryp med lidt olivenolie og evt. balsamico lige før pizzaen skal på bordet.