Category Archives: Frokost

Frokost Grøntsager hovedret salat

Rød quinoa med mozzarella, jordbær og bresaola

FE26UgeX2014hverdagsmad_side2Foto: Line Falk

 

Er i totalt forårs humør og kan bare ikke stå for farverne i denne her salat. Det er nemt og smager skønt og så opfylder denne opskrift en af mine mantra: Fryd for øjet – fryd for ganen…..

Velbekomme!

Rød quinoa med mozzarella, jordbær og bresaola

Ingredienser

  • 175 g rød quinoa
  • 125 g mozzarella
  • 5-6 jordbær
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 rødløg
  • 12 skiver bresaola
  • Dressing:
  • 1 tsk. muscovadosirup
  • 1 spsk. balsamico
  • 4 spsk. olivenolie

Sådan gør du

  1. Skyl quinoa under koldt vand i en si. Kom quinoa i en gryde med dobbelt så meget vand. Kog quinao mør i 15 minutter. Hæld det kogende vand fra og skyl med koldt vand.
  2. Kom den kogte quinoa i en skål. Skær mozzarella og jordbær i mindre stykker, og bland i. Skyl persillen og hak den fint, så det svarer til 5 spsk. Skær rødløg i tynde fine både. Bland det det hele sammen. Rul bresaolaen og læg den på toppen af salaten. Rør ingredienserne til dressingen sammen. Dryp dressingen udover salaten lige før servering.

forret Frokost morgenmad

Omelet med gedeost og semidried tomat

Isabellas_egg_015_Hi Res

 

Så er det æggetid…..Forår og påske er lige om hjørnet! Håber især at mildere vejr og temperaturer er på vej – brrrr!

Server omelet morgen, middag og aften. Det er nemt og smager skønt. Her er det kun fantasien der sætter grænsen.

God Påske!

 

Omelet med gedeost og semidried tomat

Ingredienser

  • Portions anrettet omelet med basilikum, gedeost, bresaola og semidried tomat
  • Opskrift til 6 tynde omeletter:
  • 6 æg
  • 6 spsk fløde
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • 3 spsk semidried tomat
  • 100 gr gedeost
  • 6 skiver bresaola
  • 6 spsk hakket basilikum

Sådan gør du

  1. Pisk et æg sammen med 1 spsk fløde. Krydr med salt og peber. Hak semidried tomat og bresaola. Skær gedeosten i skiver.
  2. Opvarm 1 spsk olie på en pande og tilsæt æggemassen. Bag omeletten ved svag varme. Løsn den i kanten og vip panden, så det flydende æg kommer ned på panden. Når æggemassen er stivnet som en pandekage så tilsæt 1 tsk hakket semidried tomat , 1 skive hakket bresaola og en skive gedeost . Bliv ved med at løsne kanten, hver gang den har sat sig, og vip panden.
  3. Lad halvdelen af omeletten glide forsigtigt over på en tallerken, fold den anden halvdel over ved hjælp at en paletkniv.
  4. Pynt med hakket basilikum.
  5. Gentag proceduren til den næste omelet.

Bagværk fisk Frokost hovedret snack

Spinattærte med laks

Mad! 140518-02

 

 

I mit køkken er der igennem tiderne blevet fabrikeret mange tærter af den ene og den anden slags. Det er nem og velsmagende mad og igen en god måde at få brugt sine rester på. I stedet for laks kunne en rest kylling også være sagen. Tærter eller qucihe smager skønt varme men smager ligeså dejligt kolde…..så er der rester efter middagen- er madpakken hjemme!

Bon appétit!

 

Tærte med spinat og laks

Ingredienser

  • Antal personer: 6
  • Tærtedej:
  • 200 gr groft hvedemel
  • 1 tsk havsalt
  • 150 gr koldt smør i tern
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 1 courgette (ca. 300gr)
  • 1 rødløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 250 gr babyspinat
  • 4 æg
  • 1 dl fløde
  • Salt og peber
  • 150 gr røget laks

Sådan gør du

  1. Blend mel, havsalt og smør i en foodprocessor til det er som krummer. Tilsæt æg. Blend til dejen har samlet sig. Form dejen til en kugle og pak den i film og læg den på køl i 30 minutter.
  2. Rul dejen ud på et melstrøget bord. Kom dejen i en tærteform. Dæk kanterne på tærten, til med alufolie. Det gør man for at undgå at kanterne glider ned når tærten forbages.
  3. Forbag tærten på 190 gr i 10-12 minutter. Fjern alufolie og afkøl på en bagerist.
  4. Tænd ovnen på 200 gr. Skyl courgetten og spinaten hver for sig. Skær løg og courgette i små tern.
  5. Opvarm en pande med 1 spsk olivenolie. Svits løg og courgette i 3-4 minutter. Hæld courgette og løg i en skål.
  6. Damp spinaten på panden til den falder sammen. Hæld den dampede spinat i et dørslag. Brug en træske for at presse væden ud med.
  7. Pisk æg og fløde sammen med salt og peber. Bland spinaten og courgette blandingen i.
  8. Skær laksen i mindre stykker. Rør laksen i blandingen. Hæld fyldet ud på den forbagte tærtebund.
  9. Bag tærten i 20 minutter. Afkøles på en bagerist.
  10. Smager også godt kold. Server blandede salater, dryppet med olivenolie og citronsaft, til tærten.

Bagværk Frokost hovedret

Pizza med courgette, parma og rødløg

150129-03

 

Er i totalt pizza humør – tanken om pizza får mine tænder til at løbe i vand……Så det skal der gøres noget ved! Jeg er vild med at bage pizza når mit køleskab indeholder rester af både det ene og det andet. Det er en god måde at bruge sine rester på.

Velbekomme! 😉

 

Pizza med courgette og parmaskinke

Ingredienser

  • Grunddej til Pizza:
  • 25 gr gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 250 g tipo mel
  • 250 g fuldkornshvedemel
  • Opløs gær i lunkent vand med salt og sukker. Ælt de to slags mel i dejen og ælt til dejen er glat og smidig.
  • Form dejen til en kugle og skær et kryds på midten. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i et par timer et lunt sted.
  • 1 portion pizzadej
  • Mel
  • Olivenolie
  • 2,5 dl mascarpone
  • 1 courgette
  • 1 løg
  • 3-4 spsk. semidried tomat i olie
  • 6 skiver parmaskinke
  • 100 g rucola

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 225°. Læg en pizzasten i ovnen så den bliver varm. Rul pizzadejen tyndt ud i en cirkel eller hvad man har lyst til, på et melstrøget bord. Skyl courgetten og rive tynde skiver på et rivejern eller mandolin (anbefaler Microplane!)
  2. Skær løg i tynde både. Løft dejen over på den varme sten. Dryp bunden med olivenolie. Fordel olien med pensel. Smør mascarponen ud på bunden. Beklæd pizzapunden med courgette skiver til bunden er dækket
  3. Fordel løg og semidried tomat udover pizzaen. Riv parmaskinken i strimler og drys over. Dryp med olivenolie. .
  4. Bag pizzaen til kanterne får farve i 20-25 minutter.
  5. Lige før servering pyntes pizzaen med friske rucola blade.
  6. Server tomatsalat til....

drink forret Frokost Grøntsager morgenmad

Grillet tortilla med parmaskinke og tomatsalsa

FE29UgeX2014gaestemad_side1

Foto: Line Falck

Tortilla eller fladbrød er geniale når de grilles på en grill pande eller toaster. Anret dem med dine yndlings grøntsager. Server dem som en let forret eller til frokost eller brunch!

 

Grillet tortilla med parmaskinke og tomatsalsa

Ingredienser

  • Tomatsalsa:
  • 1 bundt basilikum
  • 300 gr blandede tomater
  • 6 spsk sorte oliven uden sten
  • ½ dl olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • 6 tortilla
  • 6 store skiver parmaskinke
  • 1 rødløg
  • 250 g mozzarella
  • 3 avocado
  • 2 lime

Sådan gør du

  1. Hak basilikum helt fint. Skær tomaterne i små tern. Hak oliven groft. Bland tomater, hakkede basilikum og sorte oliven sammen med oliven, salt og peber.
  2. Grill tortillas i 2-3 minutter på hver side på en grill eller grill-pande. Grill ligeledes parmaskinke i 3-4 minutter på hver side.
  3. Læg de grillede tortillas på tallerkener. Skær rødløg i fine både. Halver avocadoerne og skær dem i skiver på langs. Fordel stykker af mozzarella på midten af tortillaerne efterfulgt at avocado, rødløg. Fordel tomatsalsa udover. Pres limesaft over. Pynt med sprød parmaskinke.