Category Archives: Frokost

fisk forret Frokost Uncategorized

Grillede krabbeklør

M&B 07-12 Forret 01

 

Nu er det sommerferie – juhu………Glæder mig til at få sand mellem tæerne. Boltre mig i Vesterhavet og gå langs med vandet. Nyde de lyse aftner med middage i haven med vennerne på Fanø. Grillen skal blive flittig brugt for jeg vil være ude hele tiden…..Ønsker alle derude en god sommerferie. Spis nu løs af vores eget danske spiskekammer. Nye kartofler, spidskål, jordbær, salater, radiser,  fisk og skaldyr etc. – åhe det er så skønt!

Jeg holder ferie fra bloggen til i starten af august og jeg håber at I derude kan finde masser af inspiration til jeres sommermad her på bloggen.

God sommer til alle 😉

 

 

Grillede krabbeklør

Ingredienser

  • 1,5 -2 kg krabbeklør
  • 1 spsk dildfrø
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 dl olivenolie
  • Havsalt og peber
  • Mayo:
  • 1 pasteuriseret æggeblomme
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 nip salt
  • 1 ½ - 2 dl olivenolie
  • 1 bundt dild
  • 1 citron

Sådan gør du

  1. Slå krabbeklørene med bagsiden af en ske så de får et knæk. Læg dem i frostpose.
  2. Knus dildfrø og hvidløg i en morter. Skyl citronen og riv skallen fint. Rør knuste dildfrø, hvidløg og citronskal sammen. Pres citronsaften og rør sammen med olivenolie. Krydr med havsalt og friskkværnet peber.
  3. Hæld marinaden i posen til krabbeklørene. Lad det hele marinere i nogle timer. Endnu bedre hvis det er natten over.
  4. Grill krabbeklørene i 8-10 minutter på hver side på en hed grill. Server citronbåde, frisk dild, mayo og godt brød til. Husk skylleskåle.
  5. Mayo:
  6. Pisk æggeblommen med salt og sennep. Tilsæt en smule olie mens der piskes. Efterhånden kan olien tilsættes i en tynd stråle mens der piskes til mayonnaise.
  7. Server mayonnaisen til krabbeklørene med frisk dild og citron både.

fisk Frokost hovedret

Burger med fisk

130723-02

 

Det er nem mad og alle kan lide det. I en burger er hele måltidet samlet til det kan spises hvor end man befinder sig. Servietter og to hænder er nødvendige! I en burger er der grønt, brød, dressing og kød eller fisk……Her er opskrift og inspiration til en burger med fisk.

God fornøjelse!

Rugklapper med rødspætte og sauce tatare

Ingredienser

  • Antal personer: 4
  • Sauce tatare:
  • 2 dl mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18%
  • 2 spsk cornichon
  • 1 spsk kapers
  • 1 bundt dild
  • 1 spsk sød sennep
  • Salt og peber
  • 4 rødspættefileter
  • 200 gr rasp
  • 2 æg
  • 2 spsk olie
  • 3 spsk smør
  • 4 kogte kartofler
  • 1 citron
  • 3-4 kviste bredbladet persille
  • 4 rugklapper

Sådan gør du

  1. Bland mayonnaise og cremefraiche sammen.
  2. Hak cornichonerne groft. Hak dilden fint. Rør de hakkede cornichoner, kapers, dild og sød sennep i mayonnaisen.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Dup rødspættefilerne tørre med køkkenrulle. Pisk æg let sammen i en dyb tallerken. Kom rasp i en anden dyb tallerken. Dyp fileterne først i æg og herefter i rasp.
  5. Smelt smør og olie på en pande. Steg rødspættefileterne, en af gangen, i 3 minutter på hver side.
  6. Smør en rugklapper med saucetatare. Fordel skiver af kogt kartoffel og blade af bredbladet persille. Læg fisken ovenpå. Pres citronsaft udover. Læg en rugklapper smurt med sauce tatare over.

Frokost hovedret snack

Pizza på naanbrød

120521-04

 

 

En hurtig løsning til en pizza på grillen…..Sikke et sommervejr det er i dag.

 

Pizza på Naanbrød

Ingredienser

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 dåse hakkede flåede tomater med basilikum og oregano
  • 2 spsk balsamico
  • ½ tsk sukker
  • Havsalt og peber
  • 4 naan brød
  • 1 courgette skåret i tynde skiver på den lange led
  • 4 spsk oliven uden sten
  • 100 gr mozzarella
  • 4 skiver parmaskinke

Sådan gør du

  1. Hak skalotteløg og hvidløg. Opvarm olie i en gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt de flåede tomater med sukker og balsamico, havsalt og peber. Kog ved svag varme, tomatsovsen i 25 minutter.
  2. Fordel et lag tomatsovs på hver naanbrød. Læg courgetteskiver på sammen med oliven.
  3. Skær mozarella i tern og fordel over de 4 pizzaer. Riv skinken i strimler og fordel ligeledes henover de 4 pizzaer.
  4. Grill pizzaerne i kuglegrillen i 10-12 minutter.

fisk Frokost

Matjesfileter i fad med kartofler og brunet smør

Sild-Brunet smør

Jeg har lige været i TV2 -Lorry Lounge og vist hvor nemt og hurtigt man kan lave forskellige slags sild og glem ikke snapsen!

http://www.tv2lorry.dk/artikel/211178?autoplay=1&video_id=90024

Her er opskriften, som jeg forleden dag viste i aftenshowet på DR1. Det er den nemmeste ret at servere til påskefrokosten. Det er hurtigt at tilberede og smager fantastisk. Retten er inspireret af svenskerne, de kan bare noget med sild og kartofler i forening. Et stykke med din yndlings sild anrettet med nykogte kartofler, dild og lidt cremefraiche er også super delikat! Brug nye kartofler og sørg for at de er lune……Server øl og snaps til. Min favorit er O.P. Anderson Original krydret snaps.

GOD PÅSKE!

Matjesfileter i fad med kartofler og brunet smør

Ingredienser

  • 600 gr kartofler
  • 1 rødløg
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt persille
  • 8 matjesfileter
  • 4 hårdkogte æg
  • 200 gr brunet smør

Sådan gør du

  1. Kog kartoflerne møre og pil dem. Når kartoflerne er lune skæres de i skiver. Læg kartoffelskiverne i bunden af et fad. Hak løg, dild og persille og drys udover. Klip matjesfileterne i mindre stykker og fordel sildestykkerne over hele fadet. Hak de hårdkogte æg og fordel dem i et jævnt lag. Brun smørret til det er brunt. Afkøl det brunede smør lidt og hæld det udover retten. Server med det samme med masser af knækbrød og rugbrød til.

forret Frokost Grøntsager salat

Asparges med urtemayonnaise

120420-07

 

Jeg er vild med asparges. De kan tilberedes på så mange måder. Her er en hurtig salat med grønne og hvide asparges.  Her er et godt tip til at opbevare asparges, så de holder sig friske og sprøde:

Klip elastikkerne af asparges bundterne. Sæt dem i vand som var det blomster i en vase. Sæt dem koldt og mørkt til de skal bruges. På den måde forbliver aspargeserne saftige, sprøde og friske!

God fornøjelse!

Asparges med urtemayonnaise

Ingredienser

  • 1 dl mayonnaise
  • 1 lille bundt basilikum
  • 1 lille bundt estragon
  • 1 spsk estragoneddike
  • 50 gr mandler
  • 1 bundt hvide asparges
  • 1 bundt grønne asparges
  • 50 friskhøvlet parmesan
  • 2 kviste bredbladet persille

Sådan gør du

  1. Blend krydderurterne sammen med mayonnaisen. Smag til med estragoneddike.
  2. Rist mandlerne i 5-6 minutter på en tør pande. Afkøl mandlerne og hak dem groft.
  3. Bræk enderne af aspargeserne og skyl dem. Damp først de hvide asparges i 5-6 minutter før de grønne aspargeser kommes i gryde. Damp i 3-4 minutter. Hæld vandet fra aspargerserne. På et stort fladt fad fordeles hvide og grønne asparges. Drys hakkede mandler udover. Læg skefulde af krydderurte mayonnaise rundt omkring. Pynt med høvlet parmesan og hele persille blade.