Grøntsager

Syltede tomater

130720-04

 

Flere tomater……!Har man mange tomater og man ikke kan nå at få dem spist, er det en god idé at lave syltede tomater i ovnen og herfter opbevare dem i et patentglas på køl. De kan holde sig i 10 dage. Husk at sterilisere glasset. Aldrig komme fingerne i eller bestik der været i berøring med andre ting. Hæld olivenolie over tomaterne. Olien er med til at forsegle og konservere.

God fornøjelse!

Syltede tomater

Ingredienser

  • 2 kg dadeltomater
  • 3 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 kviste rosmarin
  • 4 kviste timian
  • 4 kviste oregano
  • 1 dl olivenolie
  • Havsalt og peber

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 100 gr. Skær tomater i halve. Hak skalotteløg og hvidløg fint.
  2. Kom tomaterne i en salatskål og bland dem med de hakkede løg. Hak alle krydderurterne fint og bland dem sammen med tomaterne. Rør olien i.
  3. Kom det hele op i en bradepande. Krydr med havsalt og peber. Sæt tomaterne i ovnen i 3 timer.
  4. Smager fantastisk som de er som tilbehør til kød og fisk eller vendt med pasta. Brug dem i en sandwich eller i salater. Kom de syltede tomater i et patentglas hæld olivenolie over til det dækker. Kan holde sig i ca. 10 dage på køl.

Bagværk drink Frokost Grøntsager hovedret

Tomattærte

130720-01

 

Jeg er vild med tomater og det er nu der er masser af dem alle steder.  De smager af sol og sommer især med det solrige vejr vi har haft hele sommeren. Her er min opskrift på tomattærte. Nem at lave og smager skønt kold eller varm til middag, frokost og som snack ved drinkstid…..

Tomattærte

Ingredienser

  • Tomattærte
  • (4-6 personer)
  • 250 gr hvedemel
  • 150 gr smør
  • 1 knivsspids salt
  • 1 æg
  • 6 spsk mælk
  • 500 gr blandede tomater og gerne i forskellig farver
  • 1 spsk fløde
  • 1 spsk dijon sennep
  • 2-3 kviste citrontimian
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • 2 nip sukker

Sådan gør du

  1. Kom mel, smør og salt i en foodprocessor og kør til det er som krummer.
  2. Tilsæt æg og mælk. Kør maskinen til dejen lige begynder at samle sig.
  3. Tag dejen ud på bordet og ælt den til den er glat. Er dejen for tør og vil ikke samle sig tilsættes lidt vand. Er dejen for våd tilsæt da lidt mere mel.
  4. Form dejen til en kugle og læg den i en skål. Lad dejen hvile i 30 minutter på køl.
  5. Rul dejen ud på et melstrøget bord. Beklæd en tærteform med bagepapir. Kom dejen i formen. Prik bunden med en gaffel.
  6. Rør fløde og dijonsennep sammen. Smør det ud på bunden. Skær tomater i forskellig farve i skiver og læg dem i et tæt lag rundt på bunden. Hak timian og drys udover samtidig med havsalt, friskkværnet peber og sukker.
  7. Sæt tærten i en 200 gr forvarmet ovn. Bag tærten i 25-30 minutter.

forret Frokost Grøntsager supper

Gazpacho med jordbær

Kold Tomatsuppe-bog

 

Har du lyst til at møde mig mens jeg laver denne skønne suppe? Så er jeg i Magasin i morgen den 3. august kl. 13-16 på 3. sal (Kongens Nytorv). Her i varmen har man lyst til at spise let og koldt. På Mallorca smagte jeg en gazpacho med jordbær… det smagte himmelsk. Jeg håber du kommer og smager i morgen og der vil også være andre smagsprøver fra min kogebog Mad med kærlighed

 

Gazpacho

Ingredienser

  • 3 skiver hvedebrød
  • 5 dl tomatjuice
  • 500 g solmodne tomater
  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 500 gr jordbær
  • 1 bundt basilikum
  • 1 1/2 dl olivenolie
  • Havsalt og peber
  • 2 spsk sherryeddike

Sådan gør du

  1. Læg brødskiverne i blød i tomatjuicen. Skyl alle grøntsagerne. Skræl og flæk agurken, skrab kernerne ud og skær den i grove stykker. Skær tomaterne i både og fjern kernerne. Halvér peberfrugterne, fjern kernerne og skær dem i stykker. Blend det udblødte brød, alle grøntsagerne og jordbær til en suppe. Smag til med havsalt og peber.
  2. Si puréen over i en skål. Brug bagsiden af en træske til at mase puréen igennem sien. Tilsæt sherryeddike og smag til med evt. mere salt. Er suppen for tyk så spæd op med tomatjuice.
  3. Server suppen iskold og med dryp af olivenolie lige før servering.

Dessert sødt

Jordbær koldskål

 

 

130626-Koldskål

 

Jordbær koldskål smager forfriskende og er en nem sommer dessert at mixe sammen…..Lidt “trætte” jordbær” egner sig perfekt til denne dessert. Server din yndlingssmåkage til, hvis der skal mere sødt til!

 

Jordbærkoldskål

Ingredienser

  • Jordbærkoldskål
  • (ca. 2 liter)
  • ½ liter kærnemælk
  • ½ liter A38 naturel
  • 100 gr florsukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 økologisk citron
  • 5-600 gr jordbær

Sådan gør du

  1. Hæld kærnemælk og A38 i en blender. Tilsæt florsukker. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Riv skallen fint af citronen. Kom vaniljekorn og citronskal i blenderen.
  2. Rengør og fjern det grønne fra jordbærrene. Skær dem i grove stykker. Kom jordbær i blenderen. Blend til det er en fin lyserød koldskål.
  3. Opbevar koldskålen på køl indtil den skal serveres.
  4. TIP: pynt koldskålene med flødeskum og blade af citronverbena.

Grøntsager snack

Ærtepesto

 

 

Ærtepesto

Her er en nem opskrift med ærter. Pestoen smager skønt på et stykke ristet brød. Bland pestoen i spaghettien!

 

Ærtepesto

Ingredienser

  • Ærtepesto:
  • 200 gr friskbælgede ærter
  • ca. 1 dl olivenolie
  • 1 bundt dild

Sådan gør du

  1. Blend ærter og dild med olivenolie i en hurtighakker til en grov pesto.
  2. Smager godt på ristet brød eller som tilbehør til fjerkræ, fisk og kød. Prøv også at blande ny kogt spaghetti med ærtepesto og drys med rigeligt friskrevet parmesan.