marmelade

Jordbær og rabarber jam

Rabarber-jordbær jam

Det er nu der er masser af jordbær og dem man ikke lige får spist med fløde og sukker kan få et nyt liv i gryden til marmelade. Det tager ikke lang tid at lave. Jeg er vild med at blande rabarber, hyldeblomst og jordbær sammen. Essensen af dansk sommer, hvis I spørger mig!
God fornøjelse.

Jordbær og rabarber jam

Ingredienser

  • 1/2 kg rabarber
  • 1/2 kg jordbær
  • 10 gr frisk ingefær
  • 1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
  • 500 gr syltesukker
  • 1 tsk revet citronskal
  • 1 tsk konserveringsmiddel

Sådan gør du

  1. Snit rabarber i 1 cm lange stykker. Skær jordbær i mindre stykker.
  2. Kog rabarber og jordbær, hyldeblomstsaft, ingefær og citronskal ved svag varme i 20-25 minutter under låg.
  3. Tilsæt sukker og kog i 10 minutter uden låg.
  4. Afkøl marmeladen og rør konseveringsmiddel i marmeladen og rør godt. Hæld marmeladen på skoldede glas.

Uncategorized

Sangria

Hvid SangriaNu springer propperne i mange hjem når studenter, HF’er og andre der bliver færdige med deres uddannelser! Det skal fejres og der skal festes. Jeg anbefaler hvid sangria med cava, det er super nemt at lave, det er forfriskende og en læskende drink.

Tillykke og hurra for det snart er sommerferie…….

Hvid sangria

Ingredienser

  • 1 flaske æblecider
  • 1 flaske cava
  • 2 appelsiner
  • 2 citroner
  • 2 pærer
  • 2 æbler
  • 2-kviste mynte
  • 1 kvist citronverbena
  • Isterninger

Sådan gør du

  1. Skær appelsiner og citroner i skiver.
  2. Skær skiverne i halve.
  3. Skær pærer og æbler i tynde både med skræl.
  4. Læg alt frugten, mynte og citronverbena i en bowle eller stor kande.
  5. Hæld æblecider og cava henover.
  6. Tilsæt masser af isterninger.
  7. Idè: Frys evt. æblejuice ned i som isterninger. Det giver en god smag til sangriaen

Uncategorized

Fiskedeller med kartorfler og purløg

fiskedeller

Nem mandags mad er fiskefrikadeller. Fiskefarsen er hurtigt rørt. Det smager godt og er let sommermad. Sørg for at lave mange så der er til frokosten dagen efter…..

Velbekomme
Salat af kold perlespelt med tomat

Ingredienser

  • 200 g perlespelt
  • 4 tomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bundt oregano
  • 3 spsk æbleeddike
  • 6 spsk olivenolie

Sådan gør du

  1. Kog perlespelt efter anvisningerne på pakken. Skyl den med kold vand i en sigte.
  2. Skær tomater i mindre stykker. Hak krydderurterne groft.
  3. Bland perlespelt med de grofthakkede krydderurter.
  4. Vend eddike og olie i speltsalaten, og smag til med salt og peber.

 

Fiskedeller med kartorfler og purløg

Ingredienser

  • 500 gr kuller eller torsk
  • 1 spsk salt
  • 500 gr kogte kartofler
  • 1 1/2 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 revet løg
  • 1 bundt purløg
  • olie til stegning

Sådan gør du

  1. Blend fisk med salt til det er sejt eller hak fisken groft med en skarp kniv. Herefter rør kartofler med mælk, æg og revet løg.
  2. Rør i en stor skål blendet fisk og kartoffel sammen til en ensartet fars. Hak purløgen og rør den i farsen. Form fiskefarsen til deller med to spiseskeer.
  3. Opvarm olien på en dyb pande. Steg fiskedellerne 4-5 minutter på hver side.
Frokost Grøntsager hovedret salat

Nudel salat med laks

Nudler med grøntsager

Min yndlings opskrift er nudler med alt hvad grøntsagsskuffen begærer…..en rest laks, kylling, bøf eller and. I min nudel ret er det vigtigt at den er sprød, knasende og spicy uden at være for stærk.

Nudelsalat med laks

Ingredienser

  • Laks:
  • 500 gr fersk laks uden skind
  • ½ dl soja
  • 1 spsk sweet chilisauce
  • 2 spsk farin
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 spsk sesamfrø
  • Nudelsalat:
  • 250 gr nudler
  • 150 gr mangetout ærter
  • 1 rød snackpeber
  • 150 gr spidskål
  • 100 gr bønnespirer
  • 80 gr cashewnødder
  • 3 spsk soja
  • 1 bundt koriander
  • 2 lime

Sådan gør du

  1. Læg laksen i en bradepande. Kom soja, sweet chilisauce, farin, sesamolie og sesamfrø i en gryde. Varm op til brun farin er opløst.
  2. Hæld marinaden over fisken. Lad det trække i halv times tid på køl. Tænd ovnen på 200 gr. Steg fisken i 15-20 minutter til den er mør.
  3. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Mit trick er at lægge nudlerne i en skål sammen med mangetout ærterne. Hæld kogende vand over dem. Dæk skålen til med film og lad det stå i 10 minutter.
  4. Hæld vandet fra nudler og ærter. Kom dem i en stor skål.
  5. Hak snackpeber i bittesmå tern. Snit spidskål så fint som muligt. Bland de snittede sager og bønnespirer sammen med nudler og mangetout ærter.
  6. Kom cashewnødder og soja på en pande. Steg nødderne til sojaen er fordampet og dækker nødderne.
  7. Pluk fisken i små stykker og kom den i nudlerne sammen med den saucen der ligger ved fisken.
  8. Nip koriander bladene og bland i salaten. Pres lime saft udover og pynt med de sojaristede cashewnødder.
  9. TIP: Det er en portion der rigeligt rækker til middag til 4 personer og til frokost næste dag.

fisk forret Frokost hovedret

Spaghetti med krabbe og muslinger

 Nem sommermad, lidt godt fra havet blandet med spaghetti…..
 
Spaghetti med krabbe og muslinger

Ingredienser

  • ½ dl olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 nip chiliflager
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 dl hvidvin
  • 400 gr spaghetti
  • 500 gr rensede muslinger
  • 200 gr krabbekød

Sådan gør du

  1. 1 citron
  2. 1 bundt bredbladet persille
  3. Hak løg og hvidløg. Svits løg i olien til de er klare tilsæt chili, tomater og hvidvin. Kog sammen sovsen sammen i 10-12 minutter.
  4. Kog spaghettien al dente i en anden gryde.
  5. Skyl og rens muslinger. Kassér de muslinger som ikke lukker sig når man banker dem let ned i køkkenbordet.
  6. Damp muslingerne i tomatsovsen under låg i 4-6 minutter.
  7. Tilsæt den færdige spaghetti direkte i gryden sammen med krabbekød. Pres citronsaft udover. Krydr med salt og peber. Hak persillen og vend persillen rundt i retten. Server straks.