Har du lyst til at møde mig mens jeg laver denne skønne suppe? Så er jeg i Magasin i morgen den 3. august kl. 13-16 på 3. sal (Kongens Nytorv). Her i varmen har man lyst til at spise let og koldt. På Mallorca smagte jeg en gazpacho med jordbær… det smagte himmelsk. Jeg håber du kommer og smager i morgen og der vil også være andre smagsprøver fra min kogebog Mad med kærlighed
Gazpacho
Ingredienser
- 3 skiver hvedebrød
- 5 dl tomatjuice
- 500 g solmodne tomater
- 1 agurk
- 1 rød peber
- 1 gul peber
- 500 gr jordbær
- 1 bundt basilikum
- 1 1/2 dl olivenolie
- Havsalt og peber
- 2 spsk sherryeddike
Sådan gør du
- Læg brødskiverne i blød i tomatjuicen. Skyl alle grøntsagerne. Skræl og flæk agurken, skrab kernerne ud og skær den i grove stykker. Skær tomaterne i både og fjern kernerne. Halvér peberfrugterne, fjern kernerne og skær dem i stykker. Blend det udblødte brød, alle grøntsagerne og jordbær til en suppe. Smag til med havsalt og peber.
- Si puréen over i en skål. Brug bagsiden af en træske til at mase puréen igennem sien. Tilsæt sherryeddike og smag til med evt. mere salt. Er suppen for tyk så spæd op med tomatjuice.
- Server suppen iskold og med dryp af olivenolie lige før servering.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk











Blog