Category Archives: snack

brød Frokost hovedret salat snack

Club sandwich

FE 15uge x 2014 Hverdagsmad_Side4A

Foto: Line Falck

En gammel kending der aldrig går af mode…..I nogle clubs er der karry i mayoen og det er jeg personligt ikke vild med så karry indgår ikke i min version. Skal det være helt rigtigt så skal tomaten flås – det har jeg sprunget let og elegant henover. Det vigtigste for mig i en club er at den skal kunne spises med fingerne og den er til at bide i uden at det hele falder fra hinanden. Hoteller med en god bar har inspireret mig igennem årene til et lave club sandwich igen og igen – en klassiker jeg altid vil være vild med……

 

Club sandwich

Ingredienser

  • 2 kylling bryster
  • 8 skiver bacon
  • 1 spsk sennep
  • 12 skiver groft toast brød
  • 4 spsk mayonnaise (f.eks. Hellmanns)
  • 1 bakke blandede salater
  • Salt og peber
  • 2-3 tomater
  • 4 hårdkogte æg
  • Emmentaler

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smør kylling brysterne med sennep og læg dem i en lille bradepande. Dryp med olie. Steg brysterne møre i 20-25 minutter. Læg bacon på bagepapir på en bageplade. Bag baconen sprød i ovnen i 10-12 minutter. Skær tomat og æg i skiver.
  2. Rist brødet. Smør brødet med et tyndt lag mayonnaise. Skyl og slyng salaten tør. Læg en lille håndfuld blandet salat på den nederste brødskive, efterfulgt at par tomatskiver, bacon og skiveskåret kylling. Læg en skive brød på og fortsæt med ost og hårdkogt æg slut af med en skive toast på toppen. Skær ”clubben” i 2 trekanter og stik en tandstik igennem hver. Det holder på det hele!
  3. Server evt. en blandet grøn salat og pommes frites til.

drink kød snack

Bacon på spyd med dadel, rosmarin og gedeost

Bacon

 

En hurtig snack, happer eller tapas – kært barn mange navne!  Man går aldrig galt når man blander en god kvalitet bacon med de bedste dadler (medjool), gedeost og rosmarin er prikken over i’et – Den dur hele året på grill eller på panden.

God weekend!

Bacon, gedost og dadel

Ingredienser

  • Antal personer: 6
  • 12-14 dadler
  • 100 gr gedeost
  • 3 kviste rosmarin
  • 12-14 skiver bacon

Sådan gør du

  1. Fjern kernen fra dadlerne og åben dem med en lille kniv. Læg et stykke gedeost ind i dadlen. Læg en kvist rosmarin og rul dadlen i et stykke bacon. Sæt en tandstik eller lille kødnål for at ”låse” bacon fast om dadlen. Grill dadlerne på en hed grill til baconen er sprød. Serveres som snack til øl eller vin.

forret snack

Crostini med ærtepesto og rejer

Ærtesag 2013-Ærtepesto med rejer

 

 

Har du lige lavet ærtepesto? Så er det hurtigt at tilberede en crostini med rejer, ærtepesto og agurk. Hurtig lavet og smager super til bobler eller kølig hvidvind. Er sikker på at det vil være et hit når familie og venner kigger forbi og siger tillykke til husets student!

Jeg elsker denne her tid. Lyse nætter, fuglekvidder og løsslupne glade studenter. Det spreder glæde!

TILLYKKER ALLE DEM HAR FÅET HUEN……..!!!

 

Crostini med ærtepesto og rejer

Ingredienser

  • 6 skiver ristet brød
  • Ærtepesto
  • 1 håndfuld friskpillede rejer
  • ½ agurk
  • 1 bakke ærteskud

Sådan gør du

  1. Smør crostini med ærtepesto efterfulgt af rejer. Skær spåner af agurken med en grøntsags skræller og læg ovenpå. Pynt med ærteskud.

Grøntsager snack

Ærtepesto

Ærtesag 2013-Ærtepesto

 

Der er masser af ærter lige nu…..Det bedste jeg ved er at spise dem som de er. Frisk bælgede ærter er som slik og 1000 gange bedre end chips. Nogle gange er det mest enkle bare det bedste! Det her er den nemmeste opskrift på en grov pesto, der kan bruges i spaghetti, på en crostini med rejer , som tilbehør til fisk, fjerkræ eller som fyld i en sandwich. Det er kun fantasien der sætter grænsen! God fornøjelse 😉

Ærtepesto

Ingredienser

  • 200 gr friskbælgede ærter
  • ca. 1 dl olivenolie
  • 1 bundt dild

Sådan gør du

  1. Blend ærter og dild med olivenolie i en hurtighakker til en grov pesto.
  2. Smager godt på ristet brød eller som tilbehør til fjerkræ, fisk og kød. Prøv også at blande ny kogt spaghetti med ærtepesto og drys med rigeligt friskrevet parmesan.

Frokost hovedret snack

Pizza på naanbrød

120521-04

 

 

En hurtig løsning til en pizza på grillen…..Sikke et sommervejr det er i dag.

 

Pizza på Naanbrød

Ingredienser

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 dåse hakkede flåede tomater med basilikum og oregano
  • 2 spsk balsamico
  • ½ tsk sukker
  • Havsalt og peber
  • 4 naan brød
  • 1 courgette skåret i tynde skiver på den lange led
  • 4 spsk oliven uden sten
  • 100 gr mozzarella
  • 4 skiver parmaskinke

Sådan gør du

  1. Hak skalotteløg og hvidløg. Opvarm olie i en gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt de flåede tomater med sukker og balsamico, havsalt og peber. Kog ved svag varme, tomatsovsen i 25 minutter.
  2. Fordel et lag tomatsovs på hver naanbrød. Læg courgetteskiver på sammen med oliven.
  3. Skær mozarella i tern og fordel over de 4 pizzaer. Riv skinken i strimler og fordel ligeledes henover de 4 pizzaer.
  4. Grill pizzaerne i kuglegrillen i 10-12 minutter.