Nem mandags mad er fiskefrikadeller. Fiskefarsen er hurtigt rørt. Det smager godt og er let sommermad. Sørg for at lave mange så der er til frokosten dagen efter…..
Velbekomme
Salat af kold perlespelt med tomat
Ingredienser
- 200 g perlespelt
- 4 tomater
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt oregano
- 3 spsk æbleeddike
- 6 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Kog perlespelt efter anvisningerne på pakken. Skyl den med kold vand i en sigte.
- Skær tomater i mindre stykker. Hak krydderurterne groft.
- Bland perlespelt med de grofthakkede krydderurter.
- Vend eddike og olie i speltsalaten, og smag til med salt og peber.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Fiskedeller med kartorfler og purløg
Ingredienser
- 500 gr kuller eller torsk
- 1 spsk salt
- 500 gr kogte kartofler
- 1 1/2 dl mælk
- 1 æg
- 1 revet løg
- 1 bundt purløg
- olie til stegning
Sådan gør du
- Blend fisk med salt til det er sejt eller hak fisken groft med en skarp kniv. Herefter rør kartofler med mælk, æg og revet løg.
- Rør i en stor skål blendet fisk og kartoffel sammen til en ensartet fars. Hak purløgen og rør den i farsen. Form fiskefarsen til deller med to spiseskeer.
- Opvarm olien på en dyb pande. Steg fiskedellerne 4-5 minutter på hver side.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk











Blog