Grøntsager supper
november 19, 2015 – 10:40 am

Foto: Line Falk
Dejlig græskarsuppe med et strejf af indiens krydderier. Smager også godt som pastasovs hvis der er en rest til dagen efter. Suppen er velegnet til at fryse. Det er hip som hap om man bruger græskar eller butternut til den her suppe. Ofte foretrækker jeg butternut da jeg synes den er nemmere at have med at gøre i køkkenet.
Ingredienser
-
- 1 kg græskar eller butternut
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 5 cm ingefær
- 1 spsk karry
- 1,5 liter grøntsagsbouillon
- 100 g perlespelt
- 1 courgette
- 50 g græskarkerner
-
Sådan gør du
- Halver og skræl græskar. Fjern græskarkernerne. Skær græskar i mindre stykker. Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Skræl ingefær og hak den fint. Opvarm olie i en stor gryde. Svits løg, hvidløg og ingefær i nogle minutter. Tilsæt karry og steg i yderligere 2-3 minutter. Kom græskar i gryden og steg godt igennem i 4-5 minutter. Hæld bouillon i gryden og læg låg på. Kog suppen i 30 minutter til græskar er helt mørt. Blend suppen direkte i gryden med en stavblender til den får en cremet konsistens. Er den for tyk så tilsæt vand.
- Skyl og kog perlespelt i saltet vand i 10-12 minutter. Hæld vandet fra. Skyl courgetten og skær tynde strimlermed et rivejern eller brug en Spirelli. Rist græskarkerner til de hopper på en tør pande. Server suppen med perlespelt, courgette strimler og græskarkerner.
3.1
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Grøntsager hovedret
november 9, 2015 – 2:33 pm

FOTO: LINE FALCK
Butternut er i familie med græskar og er utrolig nem at bruge i køkkenet. Den holder sig længe – den skal opbevares mørkt og køligt. Nem middag til i aften – det hele i et fad og ind i ovnen. Gratin er en godt til at få brugt resterne i køleskabet! Så brug løs af andre grøntsager der trænger til at blive brugt.
Gratin med butternut og gedeost
Ingredienser
-
- 2 spsk olivenolie
- 500 g butternut
- 2 porrer
- 500 g knoldselleri
- 1 bundt salvie
- 100 g hasselnødder
- 2 æg
- 2,5 dl fløde
- Havsalt og friskkværnet peber
- 180 g gedeost (1 rulle)
-
-
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180°. Smør et ovnfast fad med olivenolie i bunden og på siderne. Skræl og skær butternu i små tern. Skær top og bund af porrerne og fjern det yderste lag og skyl grundigt rent for jord. Skær porrer i små tern. Skræl og skær selleri i små tern. Bland alle grøntsagerne sammen i fadet. Skyl og hak salvie. Hak hasselnødder groft. Bland hakket salvie og nødder i fadet. Pisk æg og fløde sammen. Krydr med salt og peber. Hæld massen udover grøntsagerne. Skær gedeost i skiver og fordel ovenpå gratinen. Sæt fadet i ovnen i 40 minutter.
- Server grøn salat til.
3.1
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Frokost Grøntsager salat
oktober 26, 2015 – 3:05 pm

En hurtig nem og nærende salat – dejlig til frokost men fungerer også fint til middag! Quinoa er sundt og fyldt med proteiner. Jeg er vildt med quinoa i rød, sort og natur. De giver salaterne et pift og det er nemt at blande hvad som helst sammen med dem. Lav en ekstra stor portion og opbevar i quinoa i kogt form på køl i en plastboks. Så er det hurtigt at blande en ny salat af foregående aftens rester til frokost. De holder sig i 3-4 dage på køl når de er kogt.
Quinoa med kylling og tomat
Ingredienser
-
- (2 personer)
- 100 g rød quinoa
- 300 g kylling
- 1 spsk herbamare bouillonpaste
- 250 g sherrytomater gerne røde og gule
- 3 forårsløg
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt mynte
- 1 citron
- Havsalt og friskkværnet peber
- 6 spsk. olivenolie
-
Sådan gør du
- Skyl quinoa i koldt rindende vand. Kog quinoa i letsaltet vand i 10-12 minutter. Hæld vandet fra i en si og skyl med koldt vand til quinoa bliver kold. Kog vand med bouillonpaste til det er små bobler. Skru ned for varmen og pochér kyllingen i 15 minutter. Sluk for varmen og lad kyllingen trække i 15 minutter. Hæld vandet fra og lad kyllingen afkøle. Riv kyllingen i mindre stykker. Skyl og halver tomater. Bland kylling og tomater med quinoa. Skyl forårsløg og krydderurter. Fjern det yderste lag af forårsløgene. Hak forårsløg og krydderurter. Bland de hakkede sager sammen med quinoa. Pres citronsaft udover. Krydr med salt og peber. Vend det hele rundt med olivenolie.
3.1
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Frokost Grøntsager salat
oktober 18, 2015 – 2:40 pm

En hurtig sund og knasende sprød salat. Efterårets grøntsager byder på et væld af farver! Så spis løs af de sunde og skønne sager! Jeg anbefaler at bruge et mandolin jern, det er hurtigt og effektivt og resultatet er fintsnittede grøntsager. Jeg synes det er delikat når spidskål er snittet helt fint og det ikke er for groft!
God fornøjelse!
Spidskålsalat med granatæble og feta
Ingredienser
-
- 1 spidskål
- 3 gulerødder
- 1 granatæble
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt mynte
- 200 gr feta
- 100 gr sorte oliven
- Dressing:
- 1 dl olivenolie
- 1 appelsin
- Havsalt og peber
-
-
Sådan gør du
- Snit spidsål helt fint. Riv gulerødderne fint. Halver granatæblet og tag kernerne ud. Undgå de hvide hinder for de smager bittert. Hak persille og mynte. Bland det hele sammen i en stor salatskål eller et stort fad. Smuldr feta udover og drys med oliven.
- Rør olivenolie sammen med appelsinsaft. Smag til med havsalt og peber. Hæld dressingen over salaten.
3.1
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk
Bagværk Dessert Kager sødt
september 30, 2015 – 9:58 am

En hurtig tærte til sæsonens figner og pærer. Det tager ikke lang tid at smække en mørdej sammen og så er det bare at bruge sin yndlings frugt fra frugt skålen. Spis tærten som dessert eller server den til en kop te eller kaffe ude i solen i eftermiddag.
God fornøjelse!
Tærte med pærer og figner
Ingredienser
-
- Mørdej
- 150 gr. smør
- 100 gr. sukker
- 1 nip salt
- 250 gr. mel
- 1 æggeblomme
- 2 spsk. koldt vand
-
-
- Fyld:
- 125 gr blødt smør
- 125 gr farin (gerne lysebrun)
- 125 gr mandelmel
- 2 æg
- 3 friske figner
- 3 pærer
- 50 gr mørk chokolade
-
Sådan gør du
- Rør smør, salt og sukker sammen. Tilsæt mel, æggeblomme og vand. Ælt det forsigtig sammen til en klump. Lad dejen hvile koldt ca. 1 time.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord i en stor cirkel. Læg cirklen på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pisk smør og farin sammen med mandelmel og æg til en creme. Smør cremen ud på midten af mørdejen. Smør ud til 5-6 cm fra kanterne.
- Skær figner i kvarte. Skær pærer med skræl i kvarte der igen er skåret i tynde kvarte. Fordel frugten på cremen. Fold kanterne af dejen ind over fyldet. Bag kagen i 180 gr forvarmet ovn i 20-25 minutter.
- Pynt kagen med revet mørk chokolade.
3.1
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk