Category Archives: hovedret

drink Frokost hovedret snack

Clubsandwich

Der er ikke noget bedre end en klassisk clubsandwich! Det er feel-good food…
Klassisk Clubsandwich

3 skiver toast brød pr. club

Rucola

Ristet bacon

Kogt eller stegt kylling bryst i skiver

Tomat i skiver

Hårdkogt æg i skiver

Mayonaise

Gril eller steg et kyllingebryst og rist bacon.

Sandwich brød uden skorpe ristes og smøres tyndt med mayonnaise herefter lægges rucola på den nederste skive, efterfulgt at 2 tomat skiver, bacon og skiveskåret kylling. Læg en skive på og fortsæt med skinke, ost og hårdkogt æg slut af med en skive toast på toppen. Skær ”clubben” i 4 trekanter og stik et træspyd igennem hver. Den holder på det hele!

Grøntsager hovedret kød

Chili con carne

Så er det snart efterårsferie. Lad turen gå ud i skoven og spark til alle bladene. Nyd træerne med deres farve pragt. Find de bedste kastanjetræer. Saml kastanjer og lav de sjoveste dyr. Få vinden i håret og blive blæst igennem når man går langs stranden. Tag ind til byerne og gå på museer. Tag i biografen når det er blevet mørkt og nyd de mange film med popkorn en masse. Bagefter så tag alle sammen hjem. Tænd stearinlysene og få gang i gryderne…….
Velbekomme

Nok til 2 dage

Chili con carne

1 kg hakket oksekød

3 løg

2 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

2 tsk chiliflager

1 tsk spidskommen

1 tsk hel koriander

1 kanelstang

2 dåser flåede hakkede tomater

2 spsk hakket semidried tomat i olie

1 dåse røde bønner

1 dåse sorte bønner

200 gr snittet savojkål

Hak løg og hvidløg. Opvarm olie i en stor gryde. Svits løg og hvidløg til de bliver bløde. Tilsæt chiliflager, spidskommen, koriander og den hele kanelstang. Brun kødet lidt efter lidt. Når al kødet er brunet tilsættes flådede tomater og hakkede semidried tomat. Læg låg på gryden og bring retten i kog.  Skru herefter ned til svag varme og lad retten simrekoge i 1 ½ time.  Hæld væden fra dåse bønnerne og skyl dem under koldt vand. Vend bønnerne i retten en ½ time før retten er færdig. Lige før servering vendes snittet savojkål i. Server chili con carne med fladbrød og guacamole eller bare yoghurt naturel.
TIP: Det er nem mad til mange…..Retten passer sig selv.

Guacamole

1 avocado

1 lime

2 spsk cremefraiche 18%

½ tsk chiliflager

1 bøftomat

1 spsk friskhakket koriander
Halvér avocadoen og fjern kødet med en ske over i en miniblender. Pres saften fra lime og tilsæt cremefraiche i blenderen sammen med chiliflagerne. Blend til det er cremet. Skær tomaten i kvarte og fjern tomatkernerne og skær herefter tomaten i fine tern. Vend tomattern og hakket koriander i guacamolen.
1 pakke  grove tortilla/fladbrød 

Pak brødene i alu-folie og opvarm dem i en 200 gr forvarmet ovn i 3-4 minutter.
Server chili con carne med grøn salat, fladbrød og guacamole. 

hovedret kød

Kylling i wok

Lynkineser mad…..

800 gr kyllingefilet

2 spsk vindruekerne olie

1 spsk rød karrypaste (Blue Dragon)

4 dl kokosmælk

1 spsk fiskesovs

500 gr mange tout ærter

1 bundt forårsløg

    Skær kylling i mindre stykker. Opvarm olie i en wok. Svits kødet sammen med karrypaste.

           Snit forårsløgene og kom dem i wokken. Svits til løgene falder sammen.

    Hæld kokosmælk i wokken og skru lidt ned for varmen. Lad retten simrekoge uden låg i 18-20 minutter. Vend mange tout ærteren i retten og varm igennem i 5 minutter.

TIP: Server limebåde og evt. ris til.

fisk hovedret

Daurader med pastis, fennikel og courgetter


Hele retten i et fad…..Det er nemt og hurtigt!
Hele daurader med pastis, fennikel og courgetter

6 daurader

1 courgette

400 gr kartofler

300 gr dadeltomater

3 fennikler

1,5 dl hvidvin

2 økologiske citroner

1 bundt oregano

1 dl pastis

3-4 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

Få fiskehandleren til at rense fiskene. Snit fiskene 2-3 gange på skrå på hver side, ikke for dybt. Smør en bradepande med olivenolie.  Skær courgetter og kartofler i skiver og læg dem i bunden af bradepanden. Halver tomaterne og bland dem med de andre grøntsager i fadet. Pres citron saft udover. Læg oregano kviste ved og dryp med olivenolie. Hæld hvidvinen udover grøntsagerne. Snit fennikler i skiver helt fint med en mandolin. Skær den anden citron i tynde skiver. Stop fiskene med fennikler, citronskiver og oregano kviste. Krydr fiskene med havsalt og friskværnet peber. Læg fiskene ovenpå grøntsagerne. Hæld pastis udover fiskene og dryp herefter med lidt olivenolie. Steg fiskene i en 200 gr forvarmet ovn i 25-30 minutter. Server godt brød til og ovnbagte majroer.

6-700 gr majroer

Havsalt

4-5 spsk olivenolie

Skrub majroerne og skær dem over i halve. Læg dem i et ovnfast fad. Dryp olivenolie og havsalt udover. Bag dem samtidig i ovnen med fiskene i 30 minutter.

Grøntsager hovedret

Kalvefilet med tomatcancassé og courgette ruller

En lækker steg til weekenden……
Det er sæson for courgetter og tomater!
God weekend

Rosmarinstegt kalvefilet med tomatconcassé og courgette ruller

1,2 kg kalvefilet

Havsalt og peber

Olivenolie

1 bundt rosmarin

2 fed hvidløg

Kødsnor

Krydr kalvefileten med salt og peber. Pensl den med olivenolie. Brun stegen af på alle sider på en varm pande.

Pil hvidløgsfed og skær dem i skiver. Skyl rosmarinkvistene. Læg rosmarinkviste og hvidløg rundt på stegen og bind fast med kødsnor. Læg stegen i en bradepande. Dryp med olivenolie. Steg den i 30 minutter i en 200 gr forvarmet ovn. Lad stegen trække tildækket i 20 minutter før den skæres i skiver.

Tomatconcassé

6 store tomater

1 skalotteløg

1 fed hvidløg

Olivenolie

2 dl hvidvin

1 bundt oregano

Flå tomaterne ved at skære et kryds i hver tomat og fjern blomsten med lille kniv. Læg tomaterne i en stor skål. Hæld kogende vand henover så det dækker. Lad tomaterne stå i 5-6 minutter. Læg herefter tomaterne i koldt vand.

Nu er det muligt at pille skindet af tomaterne. Skær tomaterne i kvarte og fjern kernerne. Skær herefter tomatkødet i små tern. Hak skalotteløg og hvidløg fint. Opvarm olivenolie i en gryde og svits løg og hvidløg til det bliver klart. Tilsæt tomat og svits i et par minutter. Hæld hvidvinen på og lad det simre i 5-6 minutter. Skyl oreganoen og nip bladene fra stilkene. Tilsæt oreganoblade i retten. Læg låg på gryden og skru helt ned for varmen for at holde tomatconcaséen varm til servering.

Ruller med courgette og gedeost

1 courgette

200 gr frisk gedeost

1 lille bundt purløg

1 bundt dild

3 spsk olivenolie

Friskkværnet peber

Skyl og tør courgetten. Skær den i tynde skiver (ca. 2,5 mm) på den lange led på en mandolin. Pas på fingrene!

Blancher courgette skiverne i kogende vand i et minut. Læg courgetteskiverne i iskoldt vand. Opbevar de blancherede courgetter på et rent viskestykke indtil de skal bruges.

Hak purløg og dild fint. Rør gedeosten med de hakkede urter og olivenolie. Krydr med friskkværnet peber.

Læg en skefuld gedeost på en courgette skive og rul den sammen til en lille cylinder.