Category Archives: hovedret

fisk Grøntsager hovedret

Rejer i wok….

Wok med rejer

Her skal hakkes, snittes og skæres……

400 gr rå tigerrejer uden skal

1 stilk citrongræs

1 fed hvidløg

2 spsk hakket ingefær

1 lime

2 spsk soja

1 spsk sweet chilisauce

4 spsk sesamolie

1 broccoli

½ blomkål

3 gulerødder

1 bundt forårsløg

100 gr mangetout ærter

1 lille spidskål

1 pose (80gr) cashewnødder

1 bundt mynte

1 bundt koriander

Snit citrongræs helt fint. Herefter hak ingefær og hvidløg. Riv skallen af limefrugten og pres saften. Bland marinaden sammen med soja, sweet chilisauce og sesamolie.

Læg rejerne i marinaden og mariner gerne nogle timer på køl.

Skær broccoli og blomkål i mindre stykker. Skær gulerødder og mange tout ærter i tynde stave (julienne). Snit spidskålen helt fint. Rist cashewnødderne gyldne i sesamolie.

Opvarm wokken med lidt af marinaden fra rejerne. Steg rejerne lidt af gangen i 2-3 minutter og læg dem til side i en skål. Brug marinaden hver gang wokken er tør. Svits grøntsagerne lidt efter lidt. De skal bare lige vendes max i et par minutter i den hede wok. Læg grøntsagerne til side. Når alle ingredienserne har været en tur i wokken. Hældes det hele tilbage i wokken og varmes igennem. Lige før servering vendes retten med friske koriander og mynte blade.

Grøntsager hovedret

Makaroni med ost og broccoli

Fredags hygge med benene oppe og en god film på skærmen…….


Makaroni med ost og broccoli

6 skiver hvedebrød

50 gr smør

Ostesauce:

6 spsk smør

6 spsk mel

1 liter mælk

muskat

cayennepeber

Friskkværnet peber

Salt og peber

175 gr revet cheddar

200 gr revet gruyere

75 gr revet parmesan

500 gr makaroni

500 gr broccoli

Tænd ovnen på 200 gr. Blend brødet til krummer. Smelt smørret. Bland brødkrummer og smeltet smør sammen i en skål og sæt til side.

Smelt smør og rør sammen med mel til en smørbolle i en gryde. Tilsæt mælk lidt efter lidt mens der røres over svag varme til saucen tykner. Smag til med muskat, cayennepeber og friskkværnet peber.

Rør halvdelen af den revet ost i saucen.

Kog pastaen al dente. Tilsæt broccoli i pastavandet og kog med i de sidste 5-6 minutter.

Smør et ildfast fad med smør. Bland den kogte pasta og broccoli sammen med ostesaucen. Hæld det hele over i et ildfast fad. Drys brødkrummerne og resten af osten henover. Bages i 30 minutter. Afkøl i 5 minutter før servering.

Kan også laves i mindre ildfaste fade.

Grøntsager hovedret

Savoykål i pasta

Hurtig pasta til en mandag…..

Savoykål i pasta

500 gr savoykål

200 gr bacon

70 gr pinjekerner

500 gr pastasløjfer

200 gr mozzarella

Start med at fjerne de yderste blade af kålhovedet. Snit herefter kålen fint. Sæt en stor gryde over til at koge med letsaltet vand. Rist pinjekernerne til de er gyldne på en tør pande. Steg herefter bacon sprød på panden. Kog pastasløjferne til de er møre i ca. 10 minutter. Tilsæt savoykålen i de sidste 2 minutter.
Hæld pasta og kål i et dørslag. Ryst dørslaget godt og hæld indholdet tilbage i gryden. Skær mozzarellaen i mindre stykker. Bland pasta med pinjekerner, bacon og mozzarella. Smag til med salt og peber.

Grøntsager hovedret kød

Blomkålsfritter med kylling

Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til tilberedt blomkål. Jeg mindes min barndoms blomkålsgratiner…….Ikke lige min favorit. Prøv blomkålsfritter! Jeg er helt vild med dem og det er noget helt andet end blomkålsgratin!
Blomkålsfritter med kylling

8-10 stk

1 kylling (1 kg)

1 lille bundt timian

Salt og peber

2 fed hvidløg

Olie

1 stort blomkål

120 gr mel

1 tsk salt

1 tsk peber

1 tsk bagepulver

100 gr revet parmesan

1 spsk fennikelfrø

2 spsk hakket bredbladet persille

4 æg

1 fed hvidløg

1 liter olivenolie til stegning

Tænd ovnen for 200 gr. Læg kyllingen i et ildfast fad og gnid den med salt og peber indvendig og udvendig. Skyl og tør timian og stop det ind i kyllingen samme med to fed hvidløg.   Pensl kyllingen i olie. Sæt kyllingen i ovnen og lad den stege i en lille time. 
Sæt en stor gryde vand over, let saltet, og bring til kogepunktet. Skyl blomkålshovedet og skær ud i buketter uden midterstokken. 
Kog blomkålen i 6-8 minutter så de er møre dog med lidt bid. Test med en gaffel. Gaflen skal kunne gå nemt igennem. Si vandet fra og lad blomkålen afkøle til lun.  Bland mel med salt, peber, bagepulver og revet parmesan. Tilsæt fennikelfrø og hakket bredbladet persille.
 Pisk æggene let sammen. Hak hvidløget helt fint og rør i æggemassen. Lav et hul i midten af melet og hæld æggeblanding heri. Pisk så det samler sig til en dej. Rør den lune blomkål i dejen. Rør sammen til blomkålen ”knækker” men sådan at man stadig fornemmer strukturen af blomkål. 
Opvarm olie i en sautépande til den bobler om en træspisepind man dypper i olien. Sænk forsigtigt skefulde af blomkålsdejen i olie og steg dem gyldne i 3-4 minutter på hver side. Læg dem herefter på køkkenrulle. Skær kyllingen for og server blomkålsfritter og gremolata til.
Gremolata

1 bundt bredbladet persille

1 økologisk citron

2 fed hvidløg

 Hak persillen groft. Riv skallen af citronen og hak hvidløg fint. Bland det hele sammem.   Drys gremolata over blomkålsfritterne.

Grøntsager hovedret kød

Oksefilet med sauté af svampe og fyldte kartofler.

Her er opskriften på min lørdags menu der passer til efterår og hygge med gode venner……
Oksefilet med sauté af svampe og fyldte kartofler.

2 kg oksefilet

2 spsk grov sennep

1 spsk tørret oregano

3 spsk olivenolie

2 fed hvidløg


Læg oksefileten i en bradepande. Rør sennep sammen med tørret oregano og olivenolie. Hak hvidløget fint og rør sammen med sennep.

Gnid marinaden ind i stegen og lad den marinere til dagen efter eller minimum et par timer.

Steg oksefileten på 200 gr i 30 minutter. Tag stegen ud og dæk den til med alufolie og et viskestykke. Lad stegen trække et kvarter til en halv time før den skæres i tynde skiver.

Bagte grønne kartofler

Persillepesto

1 bundt bredbladet persille

200 gr mandler

½ dl æbleedikke

ca. 2 dl olivenolie

Skyl og tør persillen og skær den groft. Blend i en hurtighakker persille, mandler og æbleeddike. Tilsæt olien lidt efter lidt. Pestoen skal ikke blendes for meget for den skal have en lidt grov konsistens.

Holder sig på køl i glas med låg i en uge.

6 bagekartofler

Salt

2 dl persillepesto

3-4 spsk olivenolie

6 spsk friskrevet parmesan

Tænd ovnen på 200 gr. Hæld salt i en bradepande læg bagerkartoflerne ovenpå. Bag kartoflerne møre i ca. 45 minutter.

Tag kartoflerne ud og lad dem afkøle lidt. Halver kartoflerne og tag det bløde kartoffel ud med en ske uden at ødelægge skrællen. Kom det mosede kartoffel i en skål. Rør kartoffelmosen med persillepesto og olivenolie.

Kom den grønne kartoffelmos tilbage i kartoffel skrællerne.  Drys revet parmesan udover. Gratiner kartoflerne i ovnen i 10-12 minutter.

Svampesauté

200 gr Karljohansvampe

200 gr kantareller

1 spsk smør

1 skalotteløg

2,5 dl fløde

1 bundt estragon

Salt og peber

Børst Karljohansvampene og kantarellerne fri for jord og skyl dem let om nødvendigt. Hak løget fint. Smelt smørret på en pande og sautér løget uden at det tager farve. Kom svampene på panden og steg dem uden at røre for meget i panden. Når svampene er ristede og ser sprøde ud så hæld fløden på og lad stuvningen koge ind i 8-10 minutter til det hele er cremet. Krydr med salt og peber.

Tilsæt hakket estragon. Smag til med salt og peber.