Dessert

Grillede ferskner, fromage frais og hindbær

Flere ferskner! Jeg kan ikke lade være……der er så mange af dem lige nu. Selv om det regner lige nu, kan man jo håbe på opholdsvejr senere.
Det her er en super hurtig dessert der kan laves ret spontant. Har man ikke fromagefrais kan man bruge cremefraiche eller yoghurt naturel. Er man til en mere syndig udgave, så brug flødeskum eller vaniljeis.
3 ferskner

2 spsk rørsukker

2,5 dl fromage frais
1 vaniljestang
3 spsk flydende blomsterhonning
500 gr hindbær
Halvér fersknerne og fjern stenene. Drys dem med rørsukker. Rør fromage frais med kornene af en vaniljestang og honning.
Grill fersknerne på grillen til sukkeret karameliserer og der er tydelige grill-mærker. Server de grillede ferskner med hindbær og den rørte fromage frais.

forret Frokost salat

Salat med fersken og mozzarella

En rigtig sommersalat. Der er ufo-ferskner almindelige ferskner og nektariner overalt nu og de smager af sol og er dejligt modne. I denne her sommer er jeg blevet helt forelsket i disse sjove små flade ferskner man kan få, også kaldet ufo’er, de fås i supermarkeder og hos grønthandlerne. De smager himmelsk og er nemme at spise. Kan kun sige “Prøv dem”


2 personer


2 ferskner eller nektariner


2 håndfulde rucola


4 skiver serranoskinke


200 gr frisk mozzarella


4 skiver serrano eller parma-skinke


1 spsk citronsaft


4 spsk god jomfruolivenolie


Havsalt og friskkværnet peber


Tænd ovnen på 200 gr. Skyl ferskner eller nektarinerne og skær dem i både. Skyl rucolaen og tør den i et viskestykke. Skær mozzarella ud i skiver. Anret salaten i dybe skåle. Læg skinken på bagepapir på en bageplade og rist den sprød i ovnen i 5-8 minutter. Pisk citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen. Dryp dressingen udover salaten. Knæk den sprøde skinke udover!

Server med godt brød!

Kager

Solskinskage med lavendel

Det kan kun være solskins vejr i dag for det er min bedste venindes fødselsdag og vi er på Anholt, som er Danmarks solskins Ø.
Jeg er så glad for at være her og sidst jeg var her var det også på hendes 18 års fødselsdag…………Det er så en del somre siden.
Glad for at være tilbage jubii

Antal personer: 6

100 gr smør
3 æg
200 gr sukker
1 appelsin
1 spsk lavendel
150 gr hvedemel
1 tsk bagepulver
Perlesukker
Mandelflager

Smelt smørret. Pisk æg og sukker til det er hvidt.
Vask og riv skallen af appelsinen i dejen. Rør lavendel, mel, bagepulver og det smeltede smør i dejen.
Hæld dejen i smurt sandkageform og bag kagen ved 180 gr i 30-40 minutter. Efter de første 10 minutter tages kagen ud af ovnen og pyntes med perlesukker. Bag kagen videre til den er gylden. Afkøles på en bagerist.

Uncategorized

Grillet jomfruhummer med pernod


En super forret når man skal have gæster! Den imponerer hver gang.

Jeg elsker skalddyr, synes at det er noget af det lækkerste man kan spise mmm!

Bon appetit!


Grillet jomfruhummer i pernod og paprika med tomatconcassé og frisk koriander


1 fed hvidløg


4 spsk olivenolie


2 spsk paprika


2 dl pernod eller Richard


4 store jomfruhummer


4 tomater


1 bundt koriander


1 bundt purløg


1 lime


3 forårsløg


5 spsk koldpresset jomfruolivenolie


Varm olivenolien op på en pande. Sautér hvidløg i olien. Tilsæt paprika og pernod. Kog det hele ind til en tyk sovs. Stil marinaden til side. Flæk jomfruhummerne. Start med at skære fra hovedet ned til halen. Fjer mavesækken oppe i hovedet og fjern tarmen i halen. Læg jomfruhummerne i en stor bradepande. Pensl dem med marinaden. Vask tomaterne og skær dem i både og fjern kernerne. Skær tomatbådene i bittesmå tern. Snit koriander og purløg fint og bland det med tomaterne. Vask limefrugten og riv skallen. Snit forårsløgene fint og bland dem i tomaterne. Pres limesaft udover og tilsæt 5 spsk god koldpresset jomfruolivenolie. Krydr med salt og peber.


Grill jomfruhummerne på i ovnen ved 250 gr i 8-10 minutter eller 5-6 minutterpå en hed grill. Hold øje med dem!


Anret jomfruhummer med tomatconcassé på store tallerkner.

Dessert

Pocheret abrikoser og mascarpone


Lige nu kan man købe de skønneste abrikoser. De skal helst spises med det samme da de ikke holder sig særligt godt i frugtskålen.

Denne her dessert er hurtigt lavet og den smager af sommer og sol. Kan også anbefale at spise pocherede abrikoser til morgenmade med græsk yoghurt.




200 gr abrikoser


1 vaniljestang


½ tsk rosenvand


1 spsk honning


5 dl vand


Flæk abrikoserne og fjerne stenen. Læg frugterne i en gryde med vand og en flækket vaniljestang. Bringes til kogepunktet med låg. Skru ned for varmen og fjern låget. Lad det simre i 15 minutter. Hæld det overskydende vand fra. Herefter vendes forsigtigt rosenvand og honning i.

Mascarponecreme

2,5 dl piskefløde


250 gr mascarpone


1 vaniljestang


4 spsk rørsukker


Pisk fløden til skum. Pisk mascarponen i med kornene fra vaniljestangen og rørsukker. Pisk så det bliver en fløjlsagtigt creme.

Anret cremen i bunden af et dessertglas. Læg 2 skefulde pocheret abrikoser ovenpå.