Category Archives: Frokost

Frokost snack

Croque monsieur

Det her er det bedste jeg ved når man er “sulten for sjov” og ikke rigtig gider at trylle det store måltid frem. Vil man være lidt god ved sig selv, vil jeg anbefale at man supplerer med en grøn salat!

Bon Appétit!

Croque monsieur

12 skiver toastbrød
6 tsk tomatpesto
6 skiver skinke
12 skiver emmentaler
6 tsk blødt smør

1 dl cremefraiche 38%
6 spsk revet emmentaler
2 tsk balsamico
1 spsk tørret basilikum
Salt og peber

Smør de 12 skiver toastbrød med et lag tomatpesto. Læg en skive skinke på halvdelen af toast skiverne. Herefter læg 2 skiver emmentaler. Læg toast skiverne sammen. Smør hver toast med et lag smør på toppen.
Bland cremefraiche, revet emmentaler og balsamico sammen. Fordel blandingen på toppen af hver toast.
Sæt toasten i oven på 200 gr i 6-8 minutter. Tag dem ud når de er gyldne og sprøde.

fisk forret Frokost salat

Tangsalat med tigerrejer

Så er der dømt wellness og lad mig smide overflødige kg på en time……Udsalg med store gule skilte skriger op over alt. Butikkerne er et stort mess, fordi det er alles kamp mod alle at få fat de stærkt nedsatte varer…..Sådan er januar….
Kan virkelig anbefale at være lidt ødsel med kosten og i stedet springe udsalget over!
Denne her salat er en booster på velvære!
Bon appetit

Tigerreje marinade:

300 gr tigerrejer med skal
2 lime
1 fed hvidløg
1 spsk fishsauce
2 spsk soja
1 spsk risvinseddike
4 spsk sesamolie
1 spsk nigellafrø

Pil rejerne. Pres saften fra limefrugterne. Pil hvidløgsfeddet og bank det fladt med bagsiden af en kniv. Bland alle ingredienserne til marinaden. Læg rejerne i marinaden og lad det hele marinere et par timer på køl. Man kan også lade det hele marinere natten over, det bliver rejerne kun bedre af!
Steg rejerne på en glohed pande i 3-4 minutter.

Salat:
100 gr tangsalat (købes hos fiskehandleren)
2 pink grape
2 avocado
1 mango
1 lime
4 spsk sesamolie

Kom tangsalaten i en stor skål. Skær den pink grape i fileter. Halver avokadoerne og skær dem i skiver på den lange led. Pil mangoen og skær den i lange stykker. Pres saften fra limefrugten og tilsæt 4 spsk sesamolie. Tilsæt rejerne og rør det hele forsigtigt rundt. Anret salaten i små skåle.

TIP:

Når man skal skære grapefileter, bruger man en skarp kniv. Start med at skære enderne af, så grapefrugten står fast på spækbrættet. Skær skralden af hele vejen rundt. Herefter udskærer man fileterne hele vejen rundt. Man kan tydeligt se hvordan frugten er inddelt.
Frokost

Julefrokost klassikere

Hver familie har sine traditioner når det er jul. Når det er december er det ikke bare røde kravlenisser og grønne træer. Alle gør julen til deres egen og skaber deres egne traditioner. Det er lige fra julepynt til jule arrangementer og især hvad skal vi spise? Opskrifter går i arv fra generation til genration med julemad.
Selv om der er tradition for and, flæskesteg og sild sætter vi alle vores eget præg på maden. Vi har alle sammen hørt og kender bemærkningen ”Hos os gør vi altid……..” Eller min mormor gjorde altid……….
Her har jeg leget lidt med de legendariske retter til julefrokosten.
Det er velkendte klassikere med et lille twist!

Julefrikadeller med æble, koriander og mynte


Antal personer: 6-8

Frikadellefars

500 gr hakket kalv
500 gr hakket flæsk
1 spsk salt
2 løg
friskkværnet peber
4 æg
2 dl mel
3 dl mælk

Rør hakket kalv og flæsk med salt i ca. 1 minut.
Pil og riv løgene på et rivejern. Kom løg og peber i farsen, rør rundt. Tilsæt æggene en ad gangen og rør.
Rør farsen lind med mel og mælk.
Lad farsen trække i 10-15 minutter tildækket i køleskab.

1 kg færdig frikadellefars
2 æbler (gerne cox orange)
1 bundt mynte
1 fed hvidløg
1 tsk stødt koriander
Rapsolie til stegning
Skyl æblerne, og skær dem i små tern. Hak mynte og hvidløg fint.
Rør æbletern, mynte, hvidløg og stødt koriander i frikadellefarsen.
Form farsen til frikadeller, og steg dem i halvt olie og halvt smør i 4-5 minutter på hver side ved jævn varme, til de er gyldne og gennemstegte.

Rødkål med tranebær
Antal personer: 6

500 g frisk rødkål
3 spsk olivenolie
100 g tranebær (frosne)
2 spsk balsamico-eddike
4 spsk ribsgelé
salt og friskkværnet peber
Snit rødkålen fint. Opvarm olien i en gryde, og vend kålen godt rundt i den varme olie.
Når kålen er faldet lidt sammen, tilsættes tranebær, balsamico og ribsgelé. Rør rundt, til det hele er jævnt fordelt.
Læg låg på gryden, og lad rødkålen simre ved svag varme i 50 minutter.
Smag til med salt, peber og evt. mere ribsgelé.

Leverpostej

(ca. 1 liter)

0,5 kg hakket svinelever
250 gr hakket spæk
1 tsk timian
1 tsk merian
1 revet løg
4 benfri sild
1 laurbærblad
1 dl kalvefond
3 spsk sherry
Friskkværnet peber
2 æg
1 dl fløde

Blend alle ingredienserne sammen i foodprocessor. Hæld postejen i smurte forme. Bag postejerne i vandbad i en bradepande ved 160 gr i en times tid. Skru herefter op for varmen til 200 gr og bag færdig i ca. 10-15 minutter til postejerne har fået stegeskorpe. Stik i postejerne med en kødnål for at se om de er færdigbagte. Det er de når der ikke hænger noget ved nålen!
Er velegnet tilfrysning.

forret Frokost

Jordskokker og markchampignon

I sidste uge var jeg på en fantastisk tur i Italien og besøge Monini som producerer olivenolie i Umbrien. Vejret var skønt 20 gr og sol. Landskabet så smukt at man måtte nive sig i armen.
Umbrien er kendt for olivenolie produktion og trøfler. Vi smæskede os i trøfler…….Her er lidt italiensk inspiration
Buon appetito


Carpaccio af jordskokker og markchampignon med parmesankiks

200 gr jordskokker
250 gr markchampignon
200 gr frisk groft revet parmesan
2-3 spsk trøffelolie
Havsalt og peber
1 bundt hakket basilikum

Tænd ovnen på 200 gr. Læg bagepapir på en bageplade. Læg små 12 små bunker af revet parmesan. Sørg for der er god afstand. Brug eventuelt to bageplader. Bag parmesan kiksene i ovnen i 10 minutter, til parmesanen er flydt ud og de er gyldne. Sæt bagepladerne på en rist. Når parmesankiksene er kolde kan de flyttes.
Skrub og skyl jordskokker. Skyl og tør markchampignon. Skær papirtynde skiver af jordskokker og champignon på en mandolin eller skær tynde skiver med en meget skarp kniv.
Læg små bunker af jordskok og champignon på tallerkner. Læg et par parmesan kiks ved.
Dryp trøffelolie over. Krydr med havsalt og peber. Pynt med hakket basilikum.

Frokost supper

Nudelsuppe

Min datter elsker nudelsupper, altså dem man køber som en brik og hælder kogende vand på, godt fyldt med E-numre og det ligner mest astronaut mad fra en anden planet, ikke noget jeg kan lide, som det madøre jeg er!
Jeg vil klart prøve at hælde min version i hende.
Det der er tiltalende ved nudelssuppe, er at det går stærkt, der er ikke langt fra sulten melder sig til den er stillet!

Nudelsuppe med kylling og svampe

250 gr kylling filet
100 gr shitake svampe
100 gr østershatte
4 forårsløg
250 gr æg nudler
1,5 liter god kyllingbouillon
100 gr babyspinat

Grill kyllingfilet 3-4 minutter på hver side på en grillpande penslet med olie. Herefter grill svampene i 4 minutter. Skær forårsløgene i stykker på tværs. Kog nudlerne møre i kyllingbouillonen i 3-4 minutter. Tilsæt grillet kyllingfilet, svampe, forårsløg og spinat i suppen. Rør rundt og server suppen.