
Valentine er lige om hjørnet – så er det tid til at fejre kærligheden med en romantisk og super lækker middag til din udkårne eller én du gerne vil erklære din kærlighed ❤❤❤Hold dig ikke tilbage! Det er nu, du skal give den gas med hjerter, stearinlys og bobler i glasset……Jeg synes hummer suppe er delikat og en luksus at forkæle ganen med og endnu bedre er det at skylle efter med bobler…..🍾🍾🍾
Skål for kærligheden ❣❣❣
Ingredienser
- (2 personer)
- 1 hel kogt hummer på 600-700 gr.
- 2 spsk olivenolie
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 1 porre
- 50 g mel
- 3 dl hvidvin
- ½ dl cognac
- 140 g tomatkoncentrat
- 1 krydderbuket samlet af timian, rosmarin, laurbærblad
- ½ tsk. cayennepeber
- 6 dl fiskebouillon
- 1 dl piskefløde
- 1 bundt dild
Sådan gør du
- Flæk hummerne med en stor skarp kniv. Placer kniven i ”krydset” mellem skjold og hoved. Skær først igennem hovedet. Vær opmærksom på at det godt kan sprøjte en del. Herefter skæres hummerne fra ”krydset” ned igennem kroppen og halen. Fjern tarmen i halen og mavesækken oppe fra hovedet (det er en lille pose).
- Tag kødet ud af hummerne. Flæk kløerne og tag kødet ud med en hummergaffel. Gem skallerne og læg kødet til side i en skål og sæt det på køl.
- Hak løg og hvidløg helt fint. Skær det grønne af porrerne og fjern det yderste af dem. Skyl dem grundigt og hak dem fint.
- Opvarm olien i en stor gryde. Svits hummerskallerne. Tilsæt løg, hvidløg og porrer. Svits ved høj varme i 5-6 minutter.
- Drys mel udover og bland godt rundt. Hæld hvidvin og cognac i gryden og kog ind i 3-4 minutter.
- Tilsæt tomatkoncentrat, krydderbuket og cayennepeber. Krydr med salt og peber. 7. Hæld fiskebouillon i gryden og skru ned til svag varme. Lad suppen simrekoge i en halvtimes tid. Si suppen. Kom suppen tilbage i gryden og varm den igennem med fløden.
- Anret suppen i skåle og fordel hummerkødet i suppen. Pynt med dildkviste.














Blog