Tomattærte

 

 

Så starter hjulet op igen med hverdag, skole og arbejde efter ferier i nært og fjernt.

Nu bugner det af solmodne tomater. Der er ikke noget bedre at dufte til en tomat der er modnet af solen…..Danske tomater er sol og kærlighed i august! Så holder sommeren lidt længere…..

Tomattærte

Ingredienser

  • (6 personer)
  • Tærtebund:
  • 250 g hvedemel
  • 150 g smør
  • 1 knivsspids salt
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 200 g ricotta
  • 2 æg
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 usprøjtet citron
  • 6-8 tomater, gerne i forskellig farver
  • 1 bundt oregano
  • havsalt og friskkværnet peber
  • 2 nip sukker

Sådan gør du

  1. Kom mel, smør og salt i en foodprocessor, og kør, til det er som krummer. Tilsæt æg. Kør maskinen, til dejen lige begynder at samle sig.
  2. Tag dejen ud på bordet, og ælt den, til den er glat. Er dejen for tør, og vil ikke samle sig, tilsættes lidt vand. Er dejen for våd, tilsæt da lidt mere mel.
  3. Form dejen til en kugle, og læg den i en skål. Lad dejen hvile i 30 min. på køl.
  4. Rul dejen ud på et melstrøget bord. Beklæd en tærteform med bagepapir. Kom dejen i formen. Prik bunden med en gaffel.
  5. Tænd ovnen på 200 gr. Rør ricotta og æg sammen med oregano, salt og peber Skyl citronen og riv skallen. Rør citronskal i ricottacremen. Smør cremen ud på bunden.
  6. Skær tomater i forskellig farve i skiver, og læg dem i et tæt lag rundt på bunden. Hak oregano, og drys udover samtidig med havsalt, friskkværnet peber og sukker.
  7. Bag tærten på midterste ovnribbe, til kanterne er gyldne, og fyldet føles fast ca. 25-30 min. Afkøl tærten på en bagerist.
  8. Tip Smager skønt lun med en grøn salat til. Man kan også nyde tærten kold som en snack til et glas vin.

Skriv et svar