Rimmet laks med rødbede, gin og peberrod

Så rinder året 2017 ud lige om lidt. Her er en nem opskrift på en forret til nytårsmenuen-Køb fisken i dag eller i morgen og sæt den på køl med salt og sukker som beskrevet.

Rimmet laks smager friskt og lækket og er der rester til dagen efter, smager det skønt med en salat til, lavet at fennikel, babyspinat, julesalat, appelsin og olivenolie.

Ønsker alle et lykkebringende 2018………

Rimmet laks med røbede, gin og peberrod

Ingredienser

  • (6 personer)
  • 600 g laks i et stykke
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. havsalt
  • 100 g rødbede
  • 4 spsk. revet peberrod
  • ½ dl gin
  • Rødbeder:
  • 16 mini/baby rødbeder
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • Dressing:
  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk. flydende honning
  • 2 spsk. grov sennep
  • 2-3 spsk. friskrevet peberrod
  • Pynt:
  • 50 g risnudler
  • ½ l fritureolie
  • rødbedeblade

Sådan gør du

  1. Bland sukker og salt sammen, til det er helt blandet sammen. Fjern nervebenene i laksen, eller får fiskehandleren til det. Læg laksen i en bradepande eller fad. Fordel sukker og salt blandingen over hele kødsiden.
  2. Riv rødbeden ud over laksen, og fordel den jævnt sammen med revet peberrod. Hæld gin henover laksen. Pak fadet i plastfilm, og læg noget tungt ovenpå. Sæt laksen i køleskab i mindst 2 døgn. Fjern alt det, der ligger oven på laksen. Skær herefter laksen i tynde skiver. Tænd ovnen på 200 gr. Skrub rødbederne, læg dem i en bradepande, og dryp med olie og drys med salt. Bag rødbederne til de er møre i 25-30 min. Rør alle ingredienser til dressingen sammen, og lad den trække en halv time, inden de serveres. Smag evt. til med mere peberrod.
  3. Opvarm olie i en gryde, til det syder om en spisepind i træ. Kom de ukogte risnudler i olien, og lad dem poppe op. Fjern risnudler fra olien, og læg dem på fedtsugende papir.
  4. Anret tallerkener med skiver af laksen, bagte rødbeder, rødbedeblade, dressing og de sprøde risnudler.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.