hovedret kød

Grydestegt kylling med skilt sovs

Det er noget af det bedste jeg ved…..Grydestegt kylling med skilt sauce. Det er dansk sommermad, når det er bedst…….
Så nu gælder det om at finde den bedste kylling…..altså én der har haft et godt liv!
Det er super gæstemad, fordi det er nemt og overskueligt. Man sætter en gryde over og får så et super måltid………
Velbekomme derude 😉

Antal personer: 6



1,5 kg stor kylling


Havsalt og peber


4 kviste frisk timian


1 sukkerknald


25 gr smør


2 spsk rapskimolie


1 fed hvidløg


1 gulerod


1 stilk blegselleri


5 sorte peberkorn


3 dl vand


2 dl fløde



Gnid kyllingen i havsalt og peber, stop timian og sukkerknald ind i kyllingen. Smelt smør i en stor stegegryde og tilsæt rapskimolien. Når det er bruset af brunes kyllingen på alle sider. Tilsæt hvidløg, gulerod og blegselleri og peberkorn. Hæld vand på og læg låg på gryden. Lad kyllingen simrer i en time. Herefter tag kyllingen op læg den til side tildækket, så den holder på varmen. Si sovsen og lad den koge ind til det halve. Hæld fløden på og lad sovsen tykne ved svag varme. Parter kyllingen og anret den på et fad og server sovsen til.

TIP: Server nye kartofler til kogt med løvstilk.

forret Frokost

Hvide asparges med fjordrejer og mousseline sauce

Nu er de her de danske hvide asparges og de er fantastiske så skynd dig hen til din grønthandler eller der hvor du handler grønt.

Jeg er helt vild med denne ret. Det er meget klassisk men det smager så englene synger og det er rigtig sommermad.


Er man for doven og orker ikke at pille fjordrejer og synes det er for dyrt at købe dem pillede så brug Nordsø rejer i stedet…….de er nemmere at pille… Jeg vil dog sige at det er umagen værd! Fjordrejer er vores caviar…….det er bare så dansk!



Antal personer: 4

400 gr hvide asparges


500 gr friskkogte fjordrejer


3 æggeblommer


1 dl hvidvin


150 gr smør


salt og peber



Pil rejerne og sæt dem i en skål. Vask aspargserne og og knæk ”træenderne af” skrald dem med en kartoffelskralder. Sæt en stor gryde over og når vandet koger tilsættes aspargeserne. Koges i 4-5 minutter til de er møre men stadig har bid. Tag en deciliter af kogevandet og stil til side til saucen. Hæld aspargeserne i et dørslag og læg dem i viskestykke. Pisk æggeblommer og hvidvin over vandbad til det tykner. Tag skålen/gryden af varmen. Skær smørret i tern. Tilsæt smørterningerne i saucen mens der røres. Er saucen meget tyk så tilsæt 1-2 spsk af kogevandet fra aspargeserne. Smag til med salt og peber. Anret asparges og rejer på en tallerken og dryp med saucen

Chutney

Mrs. H.S Ball’s chutney

Forleden dag fik jeg denne drømme chutney forærende af en veninde fra Sydafrika. Denne chutney findes i et hvert køleskab i Sydafrika ligesom vi har ketchup i vores. Jeg kan varmt anbefale at servere den til grillet kød……. det er prøvet! Iøvrigt kan den spises til hvad som helst. Kan allerede forestille mig hvor lækkert den vil smage i en burger eller på en sandwich. Så i anledning af at der er åbningskamp i VM…….Så er det værd at trodse evt. regn og grille! Spis foran fjernsynet og server denne super chutney til.
Jeg har fundet den i min lokale Super Best. Mener at Lidl har et kampagnetilbud ligenu og jeg har checket at Haugen Gruppen forhandler dette masterpiece!
forret snack

crostini med gedeost og citrontimian

Man bliver aldrig træt at crostinis variationerne er uendelige……

De går som en snack eller forret. Det er også lækkert at servere dem på toppen af salaten.

Har man en lidt træt og kedelig flutes eller andet hvedbrød et det super til formålet.
10-12 stk.
100 gr gedeost (Soignon)
Nogle kviste citrontimian
Flydende honning
Olivenolie
Hvedebrød
Tænd ovnen på 200 gr. Beklæd en bageplade med bagepapir. Skær hvedebrød i skiver og læg dem på bagepladen. Dryp olivenolie over brødskiverne. Skær gedeost i skiver og fordel osten på brødet. Dryp lidt honning henover og dryp igen med olivenolie. Krydr med citrontimian. Rist crostinis i ovnen i 8-10 minutter til osten er blød og brødet er sprødt.
Afkøles på en bagerist……
Server straks til et svalt glas rosé…….

snack

Saltmandler

I dette trøstesløse vejr må man gøre noget rart for sig selv og sine kære!
Så træk en sprød flaske hvidvin op ved drinks tid og server saltmandler til…….
Hyg dig med vin og mandler mens middagen tilberedes og dagens historier bliver diskuteret…..

300 gr mandler
6-8 spsk fint salt
Vand

Tænd ovnen på 200 gr. Læg mandlerne i en skål og dæk dem med koldt vand. Tilsæt salt og rør rundt. Lad mandlerne trække i 10 minutter til et kvarter.
Hæld vandet fra mandlerne over i en si. Ryst sien så det resterende salt rystes rundt med mandlerne. Læg bagepapir på en bageplade og hæld mandlerne over på pladen. Fordel dem jævnt ud på pladen. Rist mandlerne i 10 minutter til et kvarter i ovnen. Mandlerne er færdige når der breder sig en mild duft af ristede mandler og når de er tørre og ser hvide ud af salt.
Afkøles på en rist. De skal være helt kolde før de opbevares i patentglas.