Category Archives: sødt

Bagværk bær Kager sødt

Hindbærkager med ricottacreme

 

140620-07

 

For mig er eftermiddage det bedste når man kan sætte sig i solen et dejligt sted med en god kop te i den ene hånd og en  kage i den anden hånd – ahe! Det er hyggeligt 😉

 

Hindbærkager med ricottacreme

Ingredienser

  • Kager med hindbær og ricottacreme
  • 10 stk.
  • 150 gr mel
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 100 gr sukker
  • 125 gr blødt smør
  • 1 nip salt
  • 1 æg
  • citronskal fra 1 citron
  • 1 vaniljestang
  • 1 dl mælk
  • 125 gr hindbær
  • 2 spsk revet kokos
  • Ricottacreme:
  • 1 bæger ricotta (2,5 dl)
  • 1 citron
  • 3 spsk florsukker

Sådan gør du

  1. Pisk smør, sukker, salt, vaniljekorn og citronskal sammen til det er cremet.
  2. Tilsæt æg og mælk pisk sammen. Rør mel og bagepulver i dejen. Rør til dejen er ensartet.
  3. Kom dejen i muffinsforme. Tryk 3-4 hindbær ned i hver kage. Drys med revet kokos. Bag kagerne en 180 gr forvarmet ovn i 15-20 minutter.
  4. Rør ricotta sammen med revet skal af en citron og florsukker. Smag til om der evt. skal mere sukker i.
  5. Spis cremen til kagerne og brug den som dip til nektariner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagværk Dessert Kager sødt

Marengs og bær

MarengsDessert 01

 

Jeg er vild med marengs! Har i denne uge arbejdet med en artikel om marengs, så der er blevet bagt marengs på mange måder i mit køkken, i den sidste tid. De er hvinende søde men en super ting at have på lager i kagedåsen. Der er altid en dessert i baghånden, med marengs i dåsen! Tilsæt is og bær med knust marengs og man er i himlen – Det er så enkelt!

Bær og marengs

Ingredienser

  • Hasselnøddemarengs:
  • (24 stk)
  • 4 æggehvider
  • 1 knivspids salt
  • 200 gr lys florsukker
  • 100 gr hasselnødder
  • Bær i limelage:
  • 400 gr blandede bær
  • 100 gr sukker
  • 1 dl vand
  • 1 lime saft + skal
  • 1 vaniljestang

Sådan gør du

  1. Pisk hviderne stive med salt. Tilsæt sukker lidt efter lidt mens der piskes til massen er stiv og danner hvide toppe. Hak hasselnødderne og vend dem forsigtigt i marengsmassen.
  2. Kom marengsdejen i en sprøjtepose. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sæt små toppe af marengsdej på pladen.
  3. Bag hasselnøddemarengsen på 150 gr i 25-30 minutter. Afkøl marengsene til de er helt kolde, på en bagerist, før de pakkes i dåser.
  4. Kom vand og sukker i en gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og stang i vandet. Riv skallen af lime og pres saften. Tilsæt limeskal og saft i vandet. Tænd for varmen og kog blandingen ind til en lage i ca. 20-25 minutter.
  5. Fordel de blandede bær i små glas og hæld den afkølede limelage udover. Læg låg glassene og ryst dem et par gange. Lige før bærrene skal spises knuses marengs udover.

Bagværk Dessert Kager sødt

Jordbær og rabarber tærte

Rabarber-Jordbærtærte

 

Nu er der rabarber i haven og fine jordbær  i butikkerne…… Jeg er i kagehumør! Her er en nem opskrift på en tærte, hvor frugten kan skiftes ud som det passer til hvad man har. Brug tærten som dessert eller til eftermiddags kagebordet 😉

Jordbær og rabarber tærte

Ingredienser

  • Tærtebund:
  • 125 g smør
  • 25 g sukker
  • 175 g mel
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 50 g blødt smør
  • 50 g mandelmel
  • 2 spsk fløde
  • 250 g jordbær
  • 250 g rabarber

Sådan gør du

  1. Kom smør, sukker og mel i en foodprocessor. Blend til det er som krummer. Tilsæt æg og blend til dejen lige hænger sammen. Tag dejen ud på bordet og ælt sammen med lidt koldt vand. Form dejen til en kugle. Lad dejen hvile koldt i en halv times tid. Rul dejen ud i en cirkel, på et melstrøget bord. Kom dejen i en tærteform. Prik bunden med en gaffel. Tænd ovnen på 200 gr. Beklæd kanterne med alu-folie. Bag tærtebunden i 10-12 minutter. Afkøl tærtebunden på en bagerrist og fjern alu-folie.
  2. Fyld:
  3. Rør smør, sukker, mandelmel og fløde sammen til en ensartet creme. Smør cremen ud på tærtebunden. Skær jordbær og rabarber i mindre stykker. Fordel frugten rundt i cremen. Bag tærten i 15-20 minutter. Afkøl tærten på en bagerist. Server den lun med rørt vaniljeis.

Bagværk Dessert Kager sødt

Rabarberkage up side down

Dessert

 

Nu begynder rabarber sæsonnen så småt. Der er ikke noget som nye sprøde rabarber – de smager fantastisk. Her er en omvendt rabarber kager der er nem at trylle frem, når lækkersulten melder sig.

God fornøjelse!

Rabarberkage up side down

Ingredienser

  • 500 gr rabarber
  • 1 spsk citronsaft
  • 125 gr rørsukker
  • Kagedej:
  • 4 æg
  • 125 gr sukker
  • 100 gr hvedemel
  • 75 gr mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gr smør
  • Mandelkrokant:
  • 100 gr sukker
  • 100 gr mandler

Sådan gør du

  1. Rengør rabarber og skær dem i mindre stykker. Kom rabarber stykkerne på en pande sammen med sukker og citronsaft. Rør godt rundt. Tænd for moderat varme. Rør i panden til sukkeret er smeltet og rabarberne bliver møre. Processen tager 6-7 minutter. Stil panden til side mens dejen til kagen laves.
  2. Pisk æg og sukker i mindst 8 minutter til det er cremet, hvidt og volumen tre gange så stor.
  3. Bland mel, mandelmel og bagepulver sammen. Smelt smørret i en lille gryde.
  4. Rør melblandingen i dejen. Herefter rør det smeltede smør i dejen.
  5. Beklæd en springform med bagepapir (22 cm i diameter). Kom rabarberkompotten i bunden af formen. Hæld dejen udover. Sæt kagen i 180 gr forvarmet ovn i 35-45 minutter. Check med en bagepind om kagen har fået nok.
  6. Afkøl kagen på en rist. Når kagen er kold vendes den ud på et fad.
  7. Smelt sukker til karamel på en pande. Tilsæt mandlerne i den flydende karamel. Hæld massen ud på et stykke bagepapir. Når karamellen er kold så hak den groft. Drys mandelkrokant over kagen.

Bagværk Dessert Kager sødt

Chokoladedrøm

Chokoladekage

 

Jeg er på vej til chokolade landet Belgien, hvor det bliver en fryd at gense Bruxelles, nyde deres fantastiske gastronomi og ikke mindst deres chokolade. Chokolade butikker i Belgien er som smykke forretninger. Ekspedienterne står med hvide handsker og løfter nænsomt stykke for stykke over i smukke æsker. De behandler chokolade som de fineste juveler, der skal løftes med stor respekt 😉 uhe det bliver så skønt…….

Chokoladedrøm med cognac

Ingredienser

  • Kagebund:
  • 3 hvider
  • 175 gr sukker
  • 125 gr hasselflager
  • Mousse:
  • 200 gr mørk chokolade
  • ½ liter piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • ½ dl cognac
  • Chokolade blade
  • 100 gr mørk chokolade
  • 6 laurbærblade eller efeublade
  • 1 pensel

Sådan gør du

  1. Pisk hviderne stive. Rør sukker i lidt efter lidt. Hviderne skal være helt stive. Vend forsigtigt hasselflagerne i.
  2. Tænd ovnen på 175 gr.
  3. Tegn en cirkel med samme diameter som en springformbund, på bagepapir. Fordel dejen inden for cirklen.
  4. Bag bunden til den er sprød i 20-30 minutter. Afkøl bunden på en bagerist.
  5. Mousse:
  6. Smelt chokoladen over vandbad. Rør blommerne i den smeltede chokolade under omrøring. Rør til i chokoladen til den tykner.
  7. Pisk fløden til skum. Rør cognac i chokoladecremen. Vend flødeskum og chokoladecremen sammen.
  8. Sæt kagebunden i en springform. Hæld cremen i formen. Frys kagen.
  9. Tag kagen og 2-3 timer før servering.
  10. Pynt kagen med chokoladepynt:
  11. Smelt chokoladen over vandbad. Vask bladene og tør af med køkkenrulle så de er tørre og føles glatte. Bladene pensles med chokolade i et tyndt lag. Sættes køligt til chokoladen stivner. Yderligere et lag pensles. Det skal gøres i alt tre gange. Lad bladene stivne og fjerne forsigtigt bladet.
  12. Eller:
  13. Smelt chokolade. Læg et stykke bagepapir frem. Tag en skefuld smeltet mørk eller hvid chokolade og lav et mønster på bagepapir ved at bevæge armen frem og tilbage i hurtige bevægelser.
  14. Pynt med hakkede kakaobønner