Chokoladedrøm

Chokoladekage

 

Jeg er på vej til chokolade landet Belgien, hvor det bliver en fryd at gense Bruxelles, nyde deres fantastiske gastronomi og ikke mindst deres chokolade. Chokolade butikker i Belgien er som smykke forretninger. Ekspedienterne står med hvide handsker og løfter nænsomt stykke for stykke over i smukke æsker. De behandler chokolade som de fineste juveler, der skal løftes med stor respekt 😉 uhe det bliver så skønt…….

Chokoladedrøm med cognac

Ingredienser

  • Kagebund:
  • 3 hvider
  • 175 gr sukker
  • 125 gr hasselflager
  • Mousse:
  • 200 gr mørk chokolade
  • ½ liter piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • ½ dl cognac
  • Chokolade blade
  • 100 gr mørk chokolade
  • 6 laurbærblade eller efeublade
  • 1 pensel

Sådan gør du

  1. Pisk hviderne stive. Rør sukker i lidt efter lidt. Hviderne skal være helt stive. Vend forsigtigt hasselflagerne i.
  2. Tænd ovnen på 175 gr.
  3. Tegn en cirkel med samme diameter som en springformbund, på bagepapir. Fordel dejen inden for cirklen.
  4. Bag bunden til den er sprød i 20-30 minutter. Afkøl bunden på en bagerist.
  5. Mousse:
  6. Smelt chokoladen over vandbad. Rør blommerne i den smeltede chokolade under omrøring. Rør til i chokoladen til den tykner.
  7. Pisk fløden til skum. Rør cognac i chokoladecremen. Vend flødeskum og chokoladecremen sammen.
  8. Sæt kagebunden i en springform. Hæld cremen i formen. Frys kagen.
  9. Tag kagen og 2-3 timer før servering.
  10. Pynt kagen med chokoladepynt:
  11. Smelt chokoladen over vandbad. Vask bladene og tør af med køkkenrulle så de er tørre og føles glatte. Bladene pensles med chokolade i et tyndt lag. Sættes køligt til chokoladen stivner. Yderligere et lag pensles. Det skal gøres i alt tre gange. Lad bladene stivne og fjerne forsigtigt bladet.
  12. Eller:
  13. Smelt chokolade. Læg et stykke bagepapir frem. Tag en skefuld smeltet mørk eller hvid chokolade og lav et mønster på bagepapir ved at bevæge armen frem og tilbage i hurtige bevægelser.
  14. Pynt med hakkede kakaobønner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.