Category Archives: Grøntsager

Grøntsager hovedret kød supper

Kyllingsuppe med indisk strejf

En dejlig suppe her i kulden og den giver også velvære til de forkølede…


Kyllingsuppe med indisk strejf

1 kylling ca. 1,5 – 2 kg

2 rødløg

2 fed hvidløg

1 stykke ingefær på ca 5×5 cm

1 spsk hel koriander

1 spsk spidskommen

1 spsk gule sennepsfrø

1 dåse flåede tomater

4 gulerødder

4 stilke blegselleri

1 appelsin

2 forårsløg

Læg kyllingen i en gryde og dæk til med vand. Pil løg og skær dem i både og mas hvidløgsfed.

Læg løgene i gryden med 1 styk hel ingefær. Kog kyllingen. Når kyllingen koger så skru ned til svag varme så i stedet for at buldrekoger med store bobler så simrekoge med små bobler!

Rist de hele krydderier på en tør og varm pande. Rist til de begynder at hoppe på pande. Tag panden af varmen og stil til side. Skrab gulerødder og skær dem i skiver på tværs. Rengør ligeledes blegselleri og skær dem i skiver på tværs.

Tag kyllingen op af suppen. Lad den afkøle. Si suppen og hæld den tilbage i gryden. Skyl appelsinen og skær 2 stykker af skallen og læg i suppen.

Tilsæt krydderier, flåede tomater, gulerødder og blegselleri i gryden. Lad suppen små koge så grøntsager bliver møre.

Pil kødet af kyllingen og læg det i suppen.

Server suppen med appelsinbåde og hakket forårsløg på toppen.

forret Frokost Grøntsager supper

Tom yam goong

En dejlig stærk rejesuppe fra Thailand, der sætter skub i det hele…….


Tom yam goong

 

 


5 dl vand

2 stilke citrongræs

1 spsk frisk galanga rod (evt. ingefær)

1 spsk fish sauce
25 store pillede rejer
2 spsk lime saft
6 kaffir limeblade

2 forårsløg

2-3 røde chili

2 skalotteløg

1 bundt koriander

Kom vandet i en gryde. Hak skalotteløg, citrongræs, galanga (eller ingefær). Læg det i gryden sammen med fishsauce og kog 4-5 minutter. Tilsæt rejerne og kog yderligere et minut herefter kaffir limeblade og limesaft. Snit chili og forårsløg og rør det i suppen. Pluk korianderblade og læg dem i små skåle og hæld suppen over.

Man bestemmer selv hvor stærk man ønsker sin suppe med hvor mange chili man tilsætter.

Har fået et tip af en dygtig kok jeg kender. Hun siger: Tilsæt et par tomater i både – det giver en fantastisk sødme til retten
Råvare:

Kaffir limeblade er østens laurbær, tykke grønne blade med parfumeret smag af lime. De findes frosne i mange indvandrebutikker. De holder sig evigt i fryseren. De giver fantastisk smag til supper og karryretter. 

Grøntsager hovedret kød

Lammefilet og mashed kartofler



Marineret lammefilet og mashed kartofler
1 kg lammefilet

2 spsk hakket ingefær

2 fed hvidløg

2 kviste hakket rosmarin

1 citron

1 dl olivenolie

2 spsk balsamico

1 laurbærblad

Friskkværnet peber og havsalt

Læg fileterne i en frostpose. Hak hvidløg og ingefær i fine små tern. Tag nålene af rosmarin kvistene og hak dem fint. Riv skallen af citronen og pres saften. Rør alle ingredienserne sammen med olivenolie til en marinade. Hæld marinaden i posen og bind knude på. Vend fileterne rundt i posen og læg den på køl og gerne natten over.  Tænd ovnen på 200 gr. Tag lammefileterne ud af posen og læg dem i en lille bradepande. Steg fileterne i 25-30 minutter. Skær fileterne i tynde skiver.

Mashed kartofler

600 gr kartofler

3 spsk hakket dild

3 spsk hakket purløg

3 spsk hakket bredbladet persille

3-4 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

Skyl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra kartoflerne og kom dem i en skål. Mas kartoflerne med en gaffel eller kartoffelmoser. Det skal være rustikt så ikke mase for meget!

Vend de hakkede krydderurter i sammen med olivenolie, havsalt og friskkærnet peber.

fisk Frokost Grøntsager hovedret

Wok med rejer

Wok med rejer

Her skal hakkes, snittes og skæres!

100 gr rå økologiske tigerrejer uden skal

1 stilk citrongræs

1 fed hvidløg

1 spsk hakket ingefær

1 lime

1 spsk soja

1 spsk sweet chilisauce

2 spsk sesamolie

50 gr broccoli

50 gr blomkål

2 forårsløg

2 spsk cashewnødder

1 spsk hakket mynte

1 spsk hakket koriander

Ærtespirer til at pynte med

Snit citrongræs helt fint. Hak herefter ingefær og hvidløg. Riv skallen af limefrugten og pres saften. Det hele (citrongræs, ingefær, hvidløg, limeskal og -saft) blandes sammen til en marinade. Bland herefter marinaden med soja, sweet chilisauce og sesamolie.

Læg rejerne i marinaden og mariner gerne nogle timer på køl.

Skær broccoli og blomkål i mindre stykker. Rist cashewnødderne gyldne i sesamolie.

Opvarm wokken med lidt af marinaden fra rejerne. Steg rejerne i  2-3 minutter og læg dem til side i en skål. Brug marinaden hver gang wokken er tør. Svits grøntsagerne lidt efter lidt. De skal bare lige vendes max i et par minutter i den hede wok. Læg grøntsagerne til side. Når alle ingredienserne har været en tur i wokken hældes det hele tilbage i wokken og varmes igennem. Lige før servering vendes retten med hakket koriander, mynte og ærteskud.

Grøntsager hovedret kød

Svinekoteletter med mornaysovs og porrer

En hurtig mandagsret…..
Svinekoteletter med mornaysovs og porrer

6 svinekoteletter med ben

Olivenolie og smør til stegning

3 porrer

3 spsk smør

2 spsk mel

5 dl mælk

Lidt revet muskat

Havsalt og friskkværnet peber

100 gr revet Gruyère ost

Opvarm olie og smør på en pande. Krydr svinekoteletterne med peber og salt. Brun dem på hver side og læg dem herefter i en bradepande. Fjern det yderste lag af porrerne og skyl dem grundigt under rindende koldt vand. Check at al jord er væk. Skær porrer i større stykker og læg dem imellem svinekoteletterne i bradepanden.

Smelt smør og rør sammen med mel til en smørbolle i en gryde. Tilsæt mælk lidt efter lidt mens der røres over svag varme til saucen tykner. Smag til med muskat, havsalt og friskkværnet peber. Rør halvdelen af den revne Gruyère i saucen. Hæld saucen over porrer og koteletter. Drys resten af osten over. Sæt fadet i en 200° varm ovn i 30 minutter.