Salater er skøn og let mad, her er en efterårs version der mætter og er total comfort food.
Når man følger årstidens råvarer passer farverne lige ind i efterårets farveskala. Jeg er vild med farver det er fryd for øjne og gane😊🍂🎃☀️😋
Velbekomme derude!
Ingredienser
- Bagt butternut med stegt chorizo, svampe og valnøddepesto
- (4 personer)
- 1 butternut
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk chiliflager
- Salt og peber
- Valnøddepesto:
- 1 fed hvidløg
- 100 g valnødder
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt basilikum
- 1½ dl rapsolie
- salt og peber
- ½ dl olivenolie
- Fyldet til salaten;
- 200 g speltkerner
- 100 g chorizo
- 150 g østershatte
- 250 g markchampignon
- 50 g valnødder
- 150 g grønkål
- 100 g manchego
- 1 bundt bredbladet persille
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 g. Skyl butternut og flæk den i to halve. Fjern kerner og kom butternut i et ovnfast fad med skærefladen opad.
- Dryp med olivenolie. Krydr med chiliflager, salt og peber. Bag butternut i ovnen i 30-35 minutter.
- Pil hvidløgsfed. Kom valnødder i en foodprocessor med hvidløg, persilleblade og basilikum.
- Blend og tilsæt olien lidt efter lidt, mens motoren kører. Smag til med salt og peber.
- Kom pestoen i en skål, og vend olivenolie i. Konsistensen skal være lind og blød.
- Kog speltkerner efter anvisningen på pakken.
- Skær chorizo i skiver. Skær stokken af champignon og skyl dem. Dup dem tørre i et viskestykke og skær champignon i skiver.
- Opvarm olie på en pande. Steg svampene til de får farve.
- Tilsæt chorizopølse og steg i 4-5 minutter. Vend godt rundt på panden så pølsen ikke brænder på. Kom valnødder i panden og steg i et par minutter sluk for varmen og hold det hele lunt.
- Skyl grønkål og fordel bladene på en bageplade. Dryp med olivenolie og krydr salt og peber. Kom grønkål i ovnen i 5-6 minutter til den bliver sprød. Skær den bagte butternut i både på langs. Anret et stort rundt dybt fad med kogte speltkerner i bunden. Kom svampefyldet udover. Læg butternut både i siden og pynt med sprød grønkål. Skær manchego i både og kom dem i skålen. Pynt med persilleblade. Dryp valnøddepesto udover hele salaten. Server resten af pestoen ved siden af inde ved bordet.