Lakserulle

 

En nem forret til påskemiddagen – der stråler af forår med sprøde grøntsager. I stedet for den klassiske laksemad er det lækkert  at rulle laks om gulerod, agurk, avocado. Grønne asparges og radiser der er snittet tyndt på langs vil også egne sig.

Brug fantasien til hvilke sprøde grøntsager der skal i dine ruller.

Lakserulle

Ingredienser

  • 4 personer)
  • 2 avocadoer
  • 1 gulerod
  • 1 agurk
  • 4 stk. store rispapir
  • 4 skiver røget laks
  • 50 g lucernespirer
  • 2 spsk. sesamfrø
  • Tilbehør:
  • 1 bakke ærteskud
  • Goma dressing (købes hos asiatiske købmænd)

Sådan gør du

  1. Halver avocado, tag kødet ud med en ske, og skær i skiver.
  2. Skræl gulerod, og skær i tynde stave eller brug en julienneskræller. Skyl agurk, og skræl med en julienneskræller eller skær i tynde stave.
  3. Hæld kogende vand i en dyb tallerken, og lad det afkøle lidt. Dyp rispapir i varmt vand, mens man holder fast. Papiret skal bare lige blive blødt. Læg rispapir på et rent viskestykke.
  4. Kom en skive røget laks på papiret, og læg herefter en ”bane” med avocado, agurk og gulerod. Drys med lucernespirer og sesamfrø.
  5. Rul sammen til en rulle, og skær den over på midten.
  6. Pynt med ærteskud, og dyp i goma dressing.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.