Category Archives: fisk

fisk Frokost Grøntsager hovedret

Wok med rejer

Wok med rejer

Her skal hakkes, snittes og skæres!

100 gr rå økologiske tigerrejer uden skal

1 stilk citrongræs

1 fed hvidløg

1 spsk hakket ingefær

1 lime

1 spsk soja

1 spsk sweet chilisauce

2 spsk sesamolie

50 gr broccoli

50 gr blomkål

2 forårsløg

2 spsk cashewnødder

1 spsk hakket mynte

1 spsk hakket koriander

Ærtespirer til at pynte med

Snit citrongræs helt fint. Hak herefter ingefær og hvidløg. Riv skallen af limefrugten og pres saften. Det hele (citrongræs, ingefær, hvidløg, limeskal og -saft) blandes sammen til en marinade. Bland herefter marinaden med soja, sweet chilisauce og sesamolie.

Læg rejerne i marinaden og mariner gerne nogle timer på køl.

Skær broccoli og blomkål i mindre stykker. Rist cashewnødderne gyldne i sesamolie.

Opvarm wokken med lidt af marinaden fra rejerne. Steg rejerne i  2-3 minutter og læg dem til side i en skål. Brug marinaden hver gang wokken er tør. Svits grøntsagerne lidt efter lidt. De skal bare lige vendes max i et par minutter i den hede wok. Læg grøntsagerne til side. Når alle ingredienserne har været en tur i wokken hældes det hele tilbage i wokken og varmes igennem. Lige før servering vendes retten med hakket koriander, mynte og ærteskud.

fisk forret snack

Kammusling med limesmør

Så rinder 2012 ud lige om lidt og 2013 banker på……Her er en nem opskrift på kammuslinger. Jeg er vild med dem og de er nemme at tilberede. En lille snack til Dronningens Nytårstale
GODT NYTÅR
Kammusling med limesmør
12 kammuslinger i skal

50 gr smør

1 lime

Salt og friskkværnet peber

Frigør muslingerne fra skallen og læg dem løst tilbage i skallen i en  bradepande. Det er ikke altid man kan få kammusling med skal. I det tilfælde kan man købe skaller og muslinger hver for sig. Tænd ovnen på 200 gr.

Smelt smør i en lille kasserolle ved svag varme. Riv skallen fint af limefrugten og pres saften ned i det smeltede smør sammen med skallen. Krydr med salt og peber.

Hæld en teskefuld over hver kammusling. Sæt muslingerne ind i den varme ovn i 5-6 minutter. Sæt en stick på tværs i hver musling. Server straks.

fisk Grøntsager hovedret

Rejer i wok….

Wok med rejer

Her skal hakkes, snittes og skæres……

400 gr rå tigerrejer uden skal

1 stilk citrongræs

1 fed hvidløg

2 spsk hakket ingefær

1 lime

2 spsk soja

1 spsk sweet chilisauce

4 spsk sesamolie

1 broccoli

½ blomkål

3 gulerødder

1 bundt forårsløg

100 gr mangetout ærter

1 lille spidskål

1 pose (80gr) cashewnødder

1 bundt mynte

1 bundt koriander

Snit citrongræs helt fint. Herefter hak ingefær og hvidløg. Riv skallen af limefrugten og pres saften. Bland marinaden sammen med soja, sweet chilisauce og sesamolie.

Læg rejerne i marinaden og mariner gerne nogle timer på køl.

Skær broccoli og blomkål i mindre stykker. Skær gulerødder og mange tout ærter i tynde stave (julienne). Snit spidskålen helt fint. Rist cashewnødderne gyldne i sesamolie.

Opvarm wokken med lidt af marinaden fra rejerne. Steg rejerne lidt af gangen i 2-3 minutter og læg dem til side i en skål. Brug marinaden hver gang wokken er tør. Svits grøntsagerne lidt efter lidt. De skal bare lige vendes max i et par minutter i den hede wok. Læg grøntsagerne til side. Når alle ingredienserne har været en tur i wokken. Hældes det hele tilbage i wokken og varmes igennem. Lige før servering vendes retten med friske koriander og mynte blade.

fisk hovedret

Daurader med pastis, fennikel og courgetter


Hele retten i et fad…..Det er nemt og hurtigt!
Hele daurader med pastis, fennikel og courgetter

6 daurader

1 courgette

400 gr kartofler

300 gr dadeltomater

3 fennikler

1,5 dl hvidvin

2 økologiske citroner

1 bundt oregano

1 dl pastis

3-4 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

Få fiskehandleren til at rense fiskene. Snit fiskene 2-3 gange på skrå på hver side, ikke for dybt. Smør en bradepande med olivenolie.  Skær courgetter og kartofler i skiver og læg dem i bunden af bradepanden. Halver tomaterne og bland dem med de andre grøntsager i fadet. Pres citron saft udover. Læg oregano kviste ved og dryp med olivenolie. Hæld hvidvinen udover grøntsagerne. Snit fennikler i skiver helt fint med en mandolin. Skær den anden citron i tynde skiver. Stop fiskene med fennikler, citronskiver og oregano kviste. Krydr fiskene med havsalt og friskværnet peber. Læg fiskene ovenpå grøntsagerne. Hæld pastis udover fiskene og dryp herefter med lidt olivenolie. Steg fiskene i en 200 gr forvarmet ovn i 25-30 minutter. Server godt brød til og ovnbagte majroer.

6-700 gr majroer

Havsalt

4-5 spsk olivenolie

Skrub majroerne og skær dem over i halve. Læg dem i et ovnfast fad. Dryp olivenolie og havsalt udover. Bag dem samtidig i ovnen med fiskene i 30 minutter.

fisk forret Frokost hovedret

Blåmuslinger i cremet sauce med urter

Nu starter høj sæsonen for muslinger……Jeg elsker muslinger. De er nemme, sunde og kan tilberedes på et hav af måder….
God fornøjelse

Blåmuslinger i cremet sauce med urter

1,5-2 kg friske blåmuslinger

1 bundt mellemstore gulerødder (200gr)

3 stilke blegselleri

2 skalotteløg

1 fed hvidløg

1 fennikel gerne med top

25 gr smør

1 bundt kørvel

1 bundt purløg

1 bundt dild

2 dl hvidvin

2,5 dl fløde

1 tsk maizena

1 citron

Skyl muslingerne og skrub dem godt og kasser de muslinger der er knuste og dem som ikke lukker sig når man giver dem et let bank mod køkkenbordet.

Skær gulerødder og blegselleri i bittesmå tern. Hak skalotteløg og hvidløg fint. Snit fenniklen i tynde skiver, gerne på en mandolin. Gem den dildagtige top til anretningen.

Smelt smørret i en stor gryde ved kraftig varme. Sautér løg og hvidløg i et par minutter. Tilsæt gulerødder, blegselleri og fennikel og sautér i 2-3 minutter. Hæld muslingerne i gryden sammen med hvidvinen. Læg låg på gryden og damp muslingerne i 8-10 minutter.

Si væden fra gryden over i anden gryde. Tilsæt fløde og kog ind i 8-10 minutter ved svag varme. Opløs maizena i lidt vand og pisk i saucen til at jævne den til en cremet konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber. Hak krydderurterne og rør dem i saucen lige før servering.

Anret muslinger og grøntsager i dybe tallerkner og hæld saucen over. Pynt med hakket fennikeltop.

Server et godt brød til.