Wok med rejer
Her skal hakkes, snittes og skæres……
400 gr rå tigerrejer uden skal
1 stilk citrongræs
1 fed hvidløg
2 spsk hakket ingefær
1 lime
2 spsk soja
1 spsk sweet chilisauce
4 spsk sesamolie
1 broccoli
½ blomkål
3 gulerødder
1 bundt forårsløg
100 gr mangetout ærter
1 lille spidskål
1 pose (80gr) cashewnødder
1 bundt mynte
1 bundt koriander
Snit citrongræs helt fint. Herefter hak ingefær og hvidløg. Riv skallen af limefrugten og pres saften. Bland marinaden sammen med soja, sweet chilisauce og sesamolie.
Læg rejerne i marinaden og mariner gerne nogle timer på køl.
Skær broccoli og blomkål i mindre stykker. Skær gulerødder og mange tout ærter i tynde stave (julienne). Snit spidskålen helt fint. Rist cashewnødderne gyldne i sesamolie.
Opvarm wokken med lidt af marinaden fra rejerne. Steg rejerne lidt af gangen i 2-3 minutter og læg dem til side i en skål. Brug marinaden hver gang wokken er tør. Svits grøntsagerne lidt efter lidt. De skal bare lige vendes max i et par minutter i den hede wok. Læg grøntsagerne til side. Når alle ingredienserne har været en tur i wokken. Hældes det hele tilbage i wokken og varmes igennem. Lige før servering vendes retten med friske koriander og mynte blade.











Blog
One comment