Category Archives: Dessert

Bagværk Dessert Kager sødt

Chokoladedrøm

Chokoladekage

 

Jeg er på vej til chokolade landet Belgien, hvor det bliver en fryd at gense Bruxelles, nyde deres fantastiske gastronomi og ikke mindst deres chokolade. Chokolade butikker i Belgien er som smykke forretninger. Ekspedienterne står med hvide handsker og løfter nænsomt stykke for stykke over i smukke æsker. De behandler chokolade som de fineste juveler, der skal løftes med stor respekt 😉 uhe det bliver så skønt…….

Chokoladedrøm med cognac

Ingredienser

  • Kagebund:
  • 3 hvider
  • 175 gr sukker
  • 125 gr hasselflager
  • Mousse:
  • 200 gr mørk chokolade
  • ½ liter piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • ½ dl cognac
  • Chokolade blade
  • 100 gr mørk chokolade
  • 6 laurbærblade eller efeublade
  • 1 pensel

Sådan gør du

  1. Pisk hviderne stive. Rør sukker i lidt efter lidt. Hviderne skal være helt stive. Vend forsigtigt hasselflagerne i.
  2. Tænd ovnen på 175 gr.
  3. Tegn en cirkel med samme diameter som en springformbund, på bagepapir. Fordel dejen inden for cirklen.
  4. Bag bunden til den er sprød i 20-30 minutter. Afkøl bunden på en bagerist.
  5. Mousse:
  6. Smelt chokoladen over vandbad. Rør blommerne i den smeltede chokolade under omrøring. Rør til i chokoladen til den tykner.
  7. Pisk fløden til skum. Rør cognac i chokoladecremen. Vend flødeskum og chokoladecremen sammen.
  8. Sæt kagebunden i en springform. Hæld cremen i formen. Frys kagen.
  9. Tag kagen og 2-3 timer før servering.
  10. Pynt kagen med chokoladepynt:
  11. Smelt chokoladen over vandbad. Vask bladene og tør af med køkkenrulle så de er tørre og føles glatte. Bladene pensles med chokolade i et tyndt lag. Sættes køligt til chokoladen stivner. Yderligere et lag pensles. Det skal gøres i alt tre gange. Lad bladene stivne og fjerne forsigtigt bladet.
  12. Eller:
  13. Smelt chokolade. Læg et stykke bagepapir frem. Tag en skefuld smeltet mørk eller hvid chokolade og lav et mønster på bagepapir ved at bevæge armen frem og tilbage i hurtige bevægelser.
  14. Pynt med hakkede kakaobønner

Dessert sødt

Crème brûlée

M&B Nr 3-12-14

 

Det her er absolut en af mine favorit desserter. Fransk når det er bedst. Det er ikke svært at lave og tager ikke ikke lang tid at udføre……Det er ventetiden der er udfordringen 😉 En super dessert der kan gøres klar dagen før den skal serveres.

God fornøjelse!

Crème brûlée

Ingredienser

  • 5 dl piskefløde
  • 1 vaniljestang
  • 6 æggeblommer
  • 100 gr sukker
  • 4-5 spsk lys brun farin

Sådan gør du

  1. Tænd for ovnen på 180 gr. Hæld fløden i en gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med bagsiden af en kniv. Læg vaniljekorn og stang i fløden. Varm fløden op til kogepunktet og tag gryden af varmen før det koger. Pisk æggeblommer og sukker til det er lyst og cremet. Hæld fløden i lidt efter lidt i æggesnapsen mens der piskes. Hæld cremen tilbage i gryden og varm op ved svag varme. Rør i cremen til den tykner i ca. 10 minutter. Cremen skal være så tyk at den klæber til bagsiden af en ske. Hæld cremen i små portionsforme. Sæt portionsformene i en bradepande med iskoldt vand. Vandet skal nå halvvejs op ad portionsformene. Bag cremen i 16-18 minutter til cremen trækker skind. Den er flydende nedenunder. Sæt formene på køl i mindst 5 timer.
  2. Drys herefter overfladen af hver creme med lys farin og karamelliser sukker med en gasbrænder.

Dessert jul sødt

Nougatis med mandelkrokant og appelsin

130921-10

 

 

En frisk og meget julet dessert….Serveres i små portioner da nougat i for store mængder efter min smag kan blive lidt vammelt…..

 

 

Nougatparfait med appelsin og mandelkrokant

Ingredienser

  • 200 gr nougat
  • 6 pasteuriserede æggeblommer i stuetemperatur
  • ½ liter piskefløde (stuetemperatur)
  • Mandelkrokant:
  • 150 gr sukker
  • 100 gr smuttede mandler
  • Anretning
  • 2-3 appelsiner
  • Mandelkrokant
  • Nougatparfait

Sådan gør du

  1. Smelt nougat over vandbad. Vær opmærksom på at skålen ikke rammer vandet. Bliver det for varmt smelter nougaten ikke rigtigt!
  2. Rør æggeblommerne i den smeltede nougat i en efter en.
  3. Pisk fløden til skum og vende den i den smeltede nougat.
  4. Hæld cremen i en form og sæt den i fryseren i mindst 5-6 timer. Tages ud af fryserene en halv time før servering.
  5. Smelt sukker til en gylden karamel. Mandler kommes i og ristes med i 2-3 minutter.
  6. Hæld det hele ud på bagepapir. Lad det afkøle fuldstændigt. Hak med en skarp kniv til groft smulder!
  7. Skær appelsiner i skiver. Læg dem i bunden af en skål.
  8. Kom en kugle nougatparfait ovenpå.
  9. Drys mandelkrokant udover.

Dessert sødt

Jordbær koldskål

 

 

130626-Koldskål

 

Jordbær koldskål smager forfriskende og er en nem sommer dessert at mixe sammen…..Lidt “trætte” jordbær” egner sig perfekt til denne dessert. Server din yndlingssmåkage til, hvis der skal mere sødt til!

 

Jordbærkoldskål

Ingredienser

  • Jordbærkoldskål
  • (ca. 2 liter)
  • ½ liter kærnemælk
  • ½ liter A38 naturel
  • 100 gr florsukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 økologisk citron
  • 5-600 gr jordbær

Sådan gør du

  1. Hæld kærnemælk og A38 i en blender. Tilsæt florsukker. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Riv skallen fint af citronen. Kom vaniljekorn og citronskal i blenderen.
  2. Rengør og fjern det grønne fra jordbærrene. Skær dem i grove stykker. Kom jordbær i blenderen. Blend til det er en fin lyserød koldskål.
  3. Opbevar koldskålen på køl indtil den skal serveres.
  4. TIP: pynt koldskålene med flødeskum og blade af citronverbena.

Bagværk Dessert Kager sødt

Pavlova med jordbær

Nu begynder jordbærrene snart at være modne……jordbær, marengs og fløde er en herlig kombination. Det er nemt og delikat.


Pavlova med jordbær, lavendelsukker, mynte og appelsinskal

4 æggehvider

200 gr lys rørsukker

1 knivspids salt

5 dl piskefløde

3 spsk florsukker

1 stang vanilje

500 gr jordbær

1 appelsin

1 bundt mynte

2 spsk kandiserede ægte lavendel*

Pisk æggehviderne stive og når der dannes hvide toppe tilsættes sukker lidt efter lidt, mens der piskes. Tilsæt salt og pisk indtil  konsistensen er helt glat og ikke grynet.

Tænd ovnen på 150 gr.

Læg bagepapir på en bageplade og bred dejen ud på pladen i en firkant på ca. 20×30 cm. Bag bunden i 45-50 minutter til den er sprød udenpå og sej indeni.

Afkøl bunden på en bagerist.

Pisk fløden til skum med korn fra en vaniljestang og florsukker. Læg cremen på marengsbunden og fordel halve jordbær i et væld udover bunden.

Riv skallen af appelsinen med et juliennejern og drys skallen over jordbærerne. Pynt med mynteblade. Knus kandiseret lavendel i en morter og drys henover kagen.