Category Archives: Dessert

Bagværk Dessert Kager sødt

Æblepandekager med karamelsauce

Pandekagestemning

 

Nu er det snart weekend – jubiiiii! Jeg er fuldstændig vild med æblepandekager for de er saftige og lækre at sætte tænderne i og ikke mindst når de flyder i karamelsauce….Det er en fryd

 

Æblepandekager med karamelsauce

Ingredienser

  • (ca. 16-18 stk.)
  • 200 gr hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 æg
  • 2 dl mælk
  • 2 røde æbler + et ekstra æble til servering
  • Smør til stegning
  • 250 gr sukker
  • 125 gr smør
  • 3 dl fløde
  • 100 gr mandelflager
  • 2 æbler
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk kanel

Sådan gør du

  1. Bland mel, bagepulver og kanel sammen i en skål.
  2. Pisk æg og mælk sammen i en anden skål. Riv æblerne groft på et rivejern.
  3. Rør æggeblanding og revet æble sammen med melblandingen. Rør til en ensartet dej.
  4. Opvarm en pande med lidt smør. Sæt 2 spsk dej på panden og bred dejen ud til en lille pandekage (ca. 8-9 cm i diameter). Bag pandekagen 2-3 minutter på hver side.
  5. Karamelsauce:
  6. Smelt sukker og smør lige til det begynder at tage farve. Tilsæt fløden og skru ned for varmen. Når fløden kommer i gryden til den varme karamel bruser, syder og bobler det pga. af temperaturforskellen. Gå ikke fra gryden. Rør til det er jævnt. Tag gryden af varmen.
  7. Rist mandelflagerne på en tør pande til de får lidt farve.
  8. Skær æbler i tern. Bland sukker og kanel sammen. Vend æbleternene i kanelsukkeret.
  9. Server pandekager med karamelsovs, mandelflager og æbletern!

Bagværk Dessert Kager sødt

Gulerodskage


Gulerodskage

 

Her er en super hurtig kage….Lige til at røre sammen til uventet besøg eller andre spontane begivenheder. Det er en saftig og skøn kage med knas fra nødder til en kop te med benene oppe…….

Gulerodskage

Ingredienser

  • 2 æg
  • 150 gr. sukker
  • 1 dl olie
  • 200 gr. mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 100 gr hakkede valnøddekerner
  • 300 gr revne gulerødder
  • Icing
  • 50 gr blødt smør
  • 50 gr flødeost
  • 1 tsk flydende vanilje
  • 100 gr. flormelis

Sådan gør du

  1. Pisk æg og sukker til det er hvidt og skummende. Tilsæt de øvrige ingredienser. Pisk dejen sammen. Hæld dejen i en smurt
  2. bradepande, 20x25 cm. Bag kagen ved 175 gr. i ca 35-40 min. Afkøl kagen på en bagerist.
  3. Glasur: Smør, flødeost og flydende vanilje røres til det er blødt og cremet. Smør icing udover kagen i tykt lag.

Bagværk Dessert Kager sødt

Marengs og bær

MarengsDessert 01

 

Jeg er vild med marengs! Har i denne uge arbejdet med en artikel om marengs, så der er blevet bagt marengs på mange måder i mit køkken, i den sidste tid. De er hvinende søde men en super ting at have på lager i kagedåsen. Der er altid en dessert i baghånden, med marengs i dåsen! Tilsæt is og bær med knust marengs og man er i himlen – Det er så enkelt!

Bær og marengs

Ingredienser

  • Hasselnøddemarengs:
  • (24 stk)
  • 4 æggehvider
  • 1 knivspids salt
  • 200 gr lys florsukker
  • 100 gr hasselnødder
  • Bær i limelage:
  • 400 gr blandede bær
  • 100 gr sukker
  • 1 dl vand
  • 1 lime saft + skal
  • 1 vaniljestang

Sådan gør du

  1. Pisk hviderne stive med salt. Tilsæt sukker lidt efter lidt mens der piskes til massen er stiv og danner hvide toppe. Hak hasselnødderne og vend dem forsigtigt i marengsmassen.
  2. Kom marengsdejen i en sprøjtepose. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sæt små toppe af marengsdej på pladen.
  3. Bag hasselnøddemarengsen på 150 gr i 25-30 minutter. Afkøl marengsene til de er helt kolde, på en bagerist, før de pakkes i dåser.
  4. Kom vand og sukker i en gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og stang i vandet. Riv skallen af lime og pres saften. Tilsæt limeskal og saft i vandet. Tænd for varmen og kog blandingen ind til en lage i ca. 20-25 minutter.
  5. Fordel de blandede bær i små glas og hæld den afkølede limelage udover. Læg låg glassene og ryst dem et par gange. Lige før bærrene skal spises knuses marengs udover.

Bagværk Dessert Kager sødt

Jordbær og rabarber tærte

Rabarber-Jordbærtærte

 

Nu er der rabarber i haven og fine jordbær  i butikkerne…… Jeg er i kagehumør! Her er en nem opskrift på en tærte, hvor frugten kan skiftes ud som det passer til hvad man har. Brug tærten som dessert eller til eftermiddags kagebordet 😉

Jordbær og rabarber tærte

Ingredienser

  • Tærtebund:
  • 125 g smør
  • 25 g sukker
  • 175 g mel
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 50 g blødt smør
  • 50 g mandelmel
  • 2 spsk fløde
  • 250 g jordbær
  • 250 g rabarber

Sådan gør du

  1. Kom smør, sukker og mel i en foodprocessor. Blend til det er som krummer. Tilsæt æg og blend til dejen lige hænger sammen. Tag dejen ud på bordet og ælt sammen med lidt koldt vand. Form dejen til en kugle. Lad dejen hvile koldt i en halv times tid. Rul dejen ud i en cirkel, på et melstrøget bord. Kom dejen i en tærteform. Prik bunden med en gaffel. Tænd ovnen på 200 gr. Beklæd kanterne med alu-folie. Bag tærtebunden i 10-12 minutter. Afkøl tærtebunden på en bagerrist og fjern alu-folie.
  2. Fyld:
  3. Rør smør, sukker, mandelmel og fløde sammen til en ensartet creme. Smør cremen ud på tærtebunden. Skær jordbær og rabarber i mindre stykker. Fordel frugten rundt i cremen. Bag tærten i 15-20 minutter. Afkøl tærten på en bagerist. Server den lun med rørt vaniljeis.

Bagværk Dessert Kager sødt

Rabarberkage up side down

Dessert

 

Nu begynder rabarber sæsonnen så småt. Der er ikke noget som nye sprøde rabarber – de smager fantastisk. Her er en omvendt rabarber kager der er nem at trylle frem, når lækkersulten melder sig.

God fornøjelse!

Rabarberkage up side down

Ingredienser

  • 500 gr rabarber
  • 1 spsk citronsaft
  • 125 gr rørsukker
  • Kagedej:
  • 4 æg
  • 125 gr sukker
  • 100 gr hvedemel
  • 75 gr mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gr smør
  • Mandelkrokant:
  • 100 gr sukker
  • 100 gr mandler

Sådan gør du

  1. Rengør rabarber og skær dem i mindre stykker. Kom rabarber stykkerne på en pande sammen med sukker og citronsaft. Rør godt rundt. Tænd for moderat varme. Rør i panden til sukkeret er smeltet og rabarberne bliver møre. Processen tager 6-7 minutter. Stil panden til side mens dejen til kagen laves.
  2. Pisk æg og sukker i mindst 8 minutter til det er cremet, hvidt og volumen tre gange så stor.
  3. Bland mel, mandelmel og bagepulver sammen. Smelt smørret i en lille gryde.
  4. Rør melblandingen i dejen. Herefter rør det smeltede smør i dejen.
  5. Beklæd en springform med bagepapir (22 cm i diameter). Kom rabarberkompotten i bunden af formen. Hæld dejen udover. Sæt kagen i 180 gr forvarmet ovn i 35-45 minutter. Check med en bagepind om kagen har fået nok.
  6. Afkøl kagen på en rist. Når kagen er kold vendes den ud på et fad.
  7. Smelt sukker til karamel på en pande. Tilsæt mandlerne i den flydende karamel. Hæld massen ud på et stykke bagepapir. Når karamellen er kold så hak den groft. Drys mandelkrokant over kagen.