Pavlova med jordbær

Nu begynder jordbærrene snart at være modne……jordbær, marengs og fløde er en herlig kombination. Det er nemt og delikat.


Pavlova med jordbær, lavendelsukker, mynte og appelsinskal

4 æggehvider

200 gr lys rørsukker

1 knivspids salt

5 dl piskefløde

3 spsk florsukker

1 stang vanilje

500 gr jordbær

1 appelsin

1 bundt mynte

2 spsk kandiserede ægte lavendel*

Pisk æggehviderne stive og når der dannes hvide toppe tilsættes sukker lidt efter lidt, mens der piskes. Tilsæt salt og pisk indtil  konsistensen er helt glat og ikke grynet.

Tænd ovnen på 150 gr.

Læg bagepapir på en bageplade og bred dejen ud på pladen i en firkant på ca. 20×30 cm. Bag bunden i 45-50 minutter til den er sprød udenpå og sej indeni.

Afkøl bunden på en bagerist.

Pisk fløden til skum med korn fra en vaniljestang og florsukker. Læg cremen på marengsbunden og fordel halve jordbær i et væld udover bunden.

Riv skallen af appelsinen med et juliennejern og drys skallen over jordbærerne. Pynt med mynteblade. Knus kandiseret lavendel i en morter og drys henover kagen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.