Category Archives: Dessert

Bagværk bær Dessert Kager sødt

Roulade med kaffecreme og blåbær

roulade

Jeg er vild med roulader – her er den, i en sprød version med smag af kaffe og blåbær. Det er den perfekte eftermiddags kage til en kop kaffe . Rouladen er også perfekt som det søde punktum efter en middag. Server endnu flere sunde og gode blåbær til………..

God weekend!

 

Roulade med kaffecreme og blåbær

Ingredienser

  • 6 personer)
  • Roulade:
  • 6 æggehvider
  • 325 g sukker
  • 1 spsk. instant kaffe (f.eks. nescafé) skal kaffen være rørt ud i vand?nej Eller skal det være pulveret? Ja
  • 4 spsk. mel
  • Creme:
  • ½ liter piskefløde
  • 1 spsk. instant kaffe (f.eks nescafé)
  • 4 spsk. flormelis
  • 125 g blåbær
  • Pynt:
  • 100 g mørk chokolade
  • 125 g blåbær

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 gr. Læg bagepapir på en bageplade.
  2. Pisk hviderne stive, og tilsæt sukker lidt efter lidt, mens der piskes. Pisk til massen er blevet sej.
  3. Vend kaffe og mel i dejen.
  4. Bred dejen ud på bagepapir i en firkant ca. 35x35 cm. Bag bunden på midterste ovnribbe i 8-10 min. Skru ovnen ned til 140 gr., og bag bunden i yderligere 20 minutter. Herefter vendes bunden ud på sukkerstrøet bagepapir. Hiv forsigtigt det bagepapir af bunden, som den er blevet bagt på, og dæk kagen med et fugtigt viskestykke.
  5. Pisk fløden til skum. Tilsæt instant kaffe og flormelis. Vend blåbær i cremen. Smør cremen på kagen i et jævnt lag. Rul kagen til en roulade.
  6. Smelt chokolade over vandbad. Pynt rouladen med smeltet chokolade. Brug en ske med smeltet chokolade, og vift frem og tilbage over kagen, til det giver et stribet mønster.
  7. Server friske blåbær til.
  8. Tip: Er velegnet som dessert, så smager det godt med flere blåbær til.

 

 

 

bær Dessert sødt supper

Jordbærkoldskål

130626-Koldskål

Så er sommeren kommet med varme, sol og lyse nætter. Jordbær sæsonen skydes i gang lige om lidt! Koldskål hitter altid i varmen og det er en dessert der er hurtigt fremstillet! Jeg kan spise koldskål morgen, middag og aften.

 

Jordbærkoldskål

Ingredienser

  • (ca. 2 liter)
  • ½ liter kærnemælk
  • ½ liter A38 naturel
  • 100 gr florsukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 økologisk citron
  • 5-600 gr jordbær

Sådan gør du

  1. Hæld kærnemælk og A38 i en blender. Tilsæt florsukker. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Riv skallen fint af citronen. Kom vaniljekorn og citronskal i blenderen.
  2. Rengør og fjern det grønne fra jordbærrene. Skær dem i grove stykker. Kom jordbær i blenderen. Blend til det er en fin lyserød koldskål.
  3. Opbevar koldskålen på køl indtil den skal serveres.
  4. TIP: pynt koldskålene med flødeskum og blade af citronverbena.

Bagværk Dessert Kager sødt

Tærte med figner og pærer

Tærte

 

En hurtig tærte til sæsonens figner og pærer. Det tager ikke lang tid at smække en mørdej sammen og så er det bare at bruge sin yndlings frugt fra frugt skålen. Spis tærten som dessert eller server den til en kop te eller kaffe ude i solen i eftermiddag.

God fornøjelse!

 

Tærte med pærer og figner

Ingredienser

  • Mørdej
  • 150 gr. smør
  • 100 gr. sukker
  • 1 nip salt
  • 250 gr. mel
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk. koldt vand
  • Fyld:
  • 125 gr blødt smør
  • 125 gr farin (gerne lysebrun)
  • 125 gr mandelmel
  • 2 æg
  • 3 friske figner
  • 3 pærer
  • 50 gr mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Rør smør, salt og sukker sammen. Tilsæt mel, æggeblomme og vand. Ælt det forsigtig sammen til en klump. Lad dejen hvile koldt ca. 1 time.
  2. Rul dejen ud på et meldrysset bord i en stor cirkel. Læg cirklen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. Pisk smør og farin sammen med mandelmel og æg til en creme. Smør cremen ud på midten af mørdejen. Smør ud til 5-6 cm fra kanterne.
  4. Skær figner i kvarte. Skær pærer med skræl i kvarte der igen er skåret i tynde kvarte. Fordel frugten på cremen. Fold kanterne af dejen ind over fyldet. Bag kagen i 180 gr forvarmet ovn i 20-25 minutter.
  5. Pynt kagen med revet mørk chokolade.

Dessert snack sødt

Æblepizza

Æblepizza

 

Æblepizza er et hit hjemme hos os i øjeblikket! Det er hurtigt gjort og der skal ikke mange ingredienser til! Server den lun og med is til – så synger englene omkring mig……

 

Æblepizza som dessert!

Ingredienser

  • 4 fladbrød eller tortillas
  • 4 spsk smør
  • 2 dl mascarpone
  • 4 æbler
  • 4 spsk rørsukker
  • 2 tsk kanel
  • 3 spsk kvædegele eller abrikosmarmelade
  • 1 spsk hakket rosmarin
  • 100 g hasselnøddeflager

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smør hvert fladbrød med smør og smør herefter med mascarpone. Skyl æbler og skær dem i fine tynde skiver på en mandolin. Fordel æbleskiverne helt tæt på fladbrødene. Drys med kanel og rørsukker. Smelt kvædegelé i en kasserolle. Pensl pizzaerne med den smeltede gelé. Drys med hakket rosmarin og hasselnøddeflager. Bag pizzaerne sprøde i i 15-20 minutter i ovnen. Server evt. is til.

Bagværk Dessert Kager sødt

Valnøddekage med bær

140725-04

FOTO: Betina Hastoft

Jeg er vild med denne her uge hvor studenterne fylder gadebilledet og landskabet. Glæde og fest er man omgivet af og det smitter! Bare jeg ser et billede af en student – smiler jeg!

Hvert år trækker det minderne frem fra min egens studentertid dukker op – og jeg bliver sgu rørt med tårer i øjenkrogen når jeg ser og hører hujende glade studenter med livet og friheden foran sig……Fantastisk tid!

Her er en hurtig fest kage…..

NYD DET ALLESAMMEN DERUDE – FORÆLDRE SOM STUDENTER……..;)

 

 

Valnøddekage med bær

Ingredienser

  • 200 gr valnødder
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk mel
  • 6 æggehvider
  • 250 gr sukker
  • Creme:
  • 5 dl fløde
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • 1 dl florsukker
  • 1 vaniljestang
  • 500 gr blandede bær
  • Rosenblade

Sådan gør du

  1. Blend valnødder med bagepulver og mel til en rasp. Pisk hviderne stive og tilsæt herefter mens der piskes sukker lidt efter lidt. Hviderne skal være så stive at kan man lave toppe i dejen.
  2. Vend ”valnødderaspen” forsigtig i.
  3. Tænd ovnen på 175 gr. Beklæd en stor springform med bagepapir og fordelen dejen i et jævnt lag.
  4. Bag bunden i 30-35 minutter til den er fast. Afkøl bunden i springformen på en bagerist. Tag bunden ud af formen og læg den på et fad.
  5. Hæld fløden i en skål. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom kornene i fløden. Pisk fløden til skum.
  6. Vend cremefraiche og florsukker i cremen.
  7. Fordel cremen på valnøddebunden. Fordel et udvalg af bær ovenpå. Pynt med rosenblade.
  8. TIP: Brug rosenblade fra ikke sprøjtede roser….