Category Archives: Bagværk

Bagværk Kager sødt

Chokolade cupcakes

FE06UgeX2016DENSODE

Har været på Sri Lanka i 12 dage og det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse. Dejligt land at rejse rundt i. Der er frodigt, varmt og smilende mennesker overalt – det kan anbefales!

Så nu er jeg tilbage bag mit forklæde og synes der skal chokolade på menuen til weekenden. Nemme kager til eftermiddagsteen eller som det søde punktum efter middagen til en kop kaffe.

Chokolade cupcakes

Ingredienser

  • (12 stk.)
  • 200 gr mørk chokolade
  • 75 gr smør
  • 1 æg
  • 2 dl mælk
  • 100 gr sukker
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 175 gr mel
  • 175 gr chokoladechips
  • Chokolade ganache:
  • 100 g chokolade
  • 1 dl. piskefløde
  • Pynt:
  • 3 spsk frysetørret hindbær

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg, mælk, vaniljesukker og sukker sammen. Pisk smeltet chokolade og smør i dejen. Rør bagepulver, salt og mel i dejen. Tilsæt til sidst chokoladechips. Rør dejen til den er ensartet.
  2. Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag kagerne 15 minutter til de er faste. Afkøl kagerne på en bagerist.
  3. Ganache:
  4. Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Opvarm fløden til lige før kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen og rør sammen. Sæt den på køl i 30 minutter til den er let stivnet. Sæt en skefuld ganache på hver kage og drys med frysetørret hindbær.

Bagværk Kager sødt

Marcipantoppe med nougat

FE50UgeX2015DENSODE

FOTO: Line Falck

Så er det nytår lige om lidt – 2016 here we come! Vil du gerne bage nemme små kager, der minder om kransekager, er denne opskrift på marcipantoppe med nougat nem og hurtig. Skyl kagerne ned med nytårsløjer og masser af champagne.

Ønsker alle et lykkebringende godt nytår!

Maricipantoppe med nougat

Ingredienser

  • (16-18 stk.)
  • 300 g bage marcipan
  • 75 g florsukker
  • 3 æggehvider
  • 100 g hasselnødder
  • 50 g nougat
  • (16-18 hele hasselnødder)
  • Pynt:
  • 2 spsk. florsukker

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180°. Rør marcipan sammen med florsukker. Tilsæt æggehvider og rør sammen. Hak hasselnødderne helt fint og bland i dejen. Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetylle. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sprøjt små toppe ud på pladen. Form nougat til små kugler med hænderne. Tryk en nougatkugle ned i hver top efterfulgt af en hel hasselnød.
  2. Bag toppene i 10 minutter til de er gyldne. Afkøl nougat toppene på en bagerist. Pynt med siet florsukker.

Bagværk jul Kager sødt

Brunkager

Forside-Juletillæg 2015

FOTO: Betina Hastoft

Ingen december uden brunkager i mit køkken. Det er den ultimative duft af jul der spreder sig når brunkagerne er i ovnen. Jeg opbevarer dejen rullet i stænger i fryseren og bager dem ad hoc…..Så kan jeg bage hver gang jeg har lyst og kagedåsen er tom! Resultatet er helt sprøde brunkager og en skøn duft af jul i hele huset – flere gange  i løbet af december!

Brunkager

Ingredienser

  • (ca. 150 stk.)
  • 225 g blødt smør
  • 225 g farin
  • 1 dl mørk sirup
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 ½ tsk. potaske
  • 2 spsk. vand
  • 500 g mel
  • 50 g smuttede og hakkede mandler

Sådan gør du

  1. Rør smør og farin sammen med sirup og krydderier.
  2. Rør potaske ud i vandet, og hæld det i dejen sammen med melet. Ælt dejen sammen med de hakkede mandler.
  3. Rul dejen til tykke ruller, og pak dem i film. Læg dem på køl i et døgn.
  4. Tænd ovnen på 200 gr. Beklæd bageplader med bagepapir. Skær rullerne i tynde skiver, og bag kagerne på midterste rille i ovnen i 5-6 min., til de er brune.
  5. Afkøl kagerne på en rist. De skal være helt kolde, før de puttes i dåser.

Bagværk jul Kager sødt

Vaniljekranse

Juletillæg 2015-01

Foto: Betina Hastoft

Ingen december uden vaniljekranse!  Jeg er vild med helt klassiske vaniljekranse fyldt med skønne mandler og masser af vanilje.

 

Vaniljekranse

Ingredienser

  • (Ca. 100 stk.)
  • 500 g mel
  • 1 knivspids hjortetaksalt
  • 375 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 125 g smuttede og hakkede mandler
  • 1 æg
  • korn fra 1 vaniljestang

Sådan gør du

  1. Ælt alle ingredienserne til dejen sammen. Læg dejen køligt i mindst i en halv time. Kom dejen i en gammeldags kødhakker med stjerne indsats for at lave takkede stænger, og kør dejen ud til takkede stænger med en længde på 8-10 cm. Form dem til kranse.
  2. Tænd ovnen på 200 gr. Læg kransene på bageplader med bagepapir.
  3. Bag dem på midterste rille i ovnen i 8-10 min., til de er gyldne og sprøde. Afkøl vaniljekransene, til de er helt kolde, før de lægges i dåser foret med pergamentpapir.

Bagværk Dessert Kager sødt

Tærte med figner og pærer

Tærte

 

En hurtig tærte til sæsonens figner og pærer. Det tager ikke lang tid at smække en mørdej sammen og så er det bare at bruge sin yndlings frugt fra frugt skålen. Spis tærten som dessert eller server den til en kop te eller kaffe ude i solen i eftermiddag.

God fornøjelse!

 

Tærte med pærer og figner

Ingredienser

  • Mørdej
  • 150 gr. smør
  • 100 gr. sukker
  • 1 nip salt
  • 250 gr. mel
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk. koldt vand
  • Fyld:
  • 125 gr blødt smør
  • 125 gr farin (gerne lysebrun)
  • 125 gr mandelmel
  • 2 æg
  • 3 friske figner
  • 3 pærer
  • 50 gr mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Rør smør, salt og sukker sammen. Tilsæt mel, æggeblomme og vand. Ælt det forsigtig sammen til en klump. Lad dejen hvile koldt ca. 1 time.
  2. Rul dejen ud på et meldrysset bord i en stor cirkel. Læg cirklen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. Pisk smør og farin sammen med mandelmel og æg til en creme. Smør cremen ud på midten af mørdejen. Smør ud til 5-6 cm fra kanterne.
  4. Skær figner i kvarte. Skær pærer med skræl i kvarte der igen er skåret i tynde kvarte. Fordel frugten på cremen. Fold kanterne af dejen ind over fyldet. Bag kagen i 180 gr forvarmet ovn i 20-25 minutter.
  5. Pynt kagen med revet mørk chokolade.