Category Archives: Bagværk

Bagværk Dessert Kager sødt

Valnøddekage med nougatcreme

Valnøddekage

Der er masser af jule opskrifter her på bloggen…..Så find selv hvad du ønsker lige fra sild til and og flæskesteg. Her kommer opskriften på min yndlings kage. Den kan spises i juledagene og er også genial som dessert til nytårs aften.

Ønsker alle derude en glædelig jul og et lykkebringende 2015…..

 

Valnøddekage med nougatcreme

Ingredienser

  • 200 gr valnødder
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 spsk mel
  • 6 æggehvider
  • 250 gr florsukker
  • Nougatcreme:
  • 1,5 dl tempereret piskefløde
  • 200 gr nougat
  • Pynt:
  • 100 gr nougat
  • Sølvstøv

Sådan gør du

  1. Blend valnødder en rasp. Vend valnødderasp med bagepulver og mel. Pisk hviderne stive og tilsæt herefter mens der piskes sukker lidt efter lidt. Hviderne skal være så stive at kan man lave toppe i dejen. Vend ”valnødderaspen” forsigtig i.
  2. Tænd ovnen på 175 gr.
  3. Tegn to cirkler på bagepapir i en diameter på 25-30 cm. Fordelen dejen i et jævnt lag i de to cirkler. Bag bundene i 20-25 minutter. Afkøl bundene på en bagerist.
  4. Nougatcreme:
  5. Smelt nougat over vandbad ved svag varme. Pisk fløden til let skum. Afkøl den smeltede nougat. Vend forsigtigt det lette flødeskum i den afkølede nougat. Lad cremen stå på køl en times tid. Smør bunden med et tykt lag creme. Læg den anden bund ovenpå. Smelt nougat over vandbad.
  6. Pynt kagerne med smeltet nougat og sølvstøv.
  7. TIP: I stedet kan kan kagen også pyntes med høvlet mørk chokolade. Brug en tyndskræller til at lave chokoladespåner.

Bagværk jul Kager sødt

Småkagen “små sprøde”

Magiske eftermiddage

 

Foto: Betina Hastoft

De her kager minder mig om min ungdom. Hver gang jeg besøgte Pernille stod disse lækre småkager i et patentglas på køkkenbordet. Hendes mor købte kagerne hos Irma. Desværre kan de ikke købes mere hos Irma. Jeg eftersøgte opskriften på min blog og jeg var så heldig at der er andre der også er vilde med disse småkager og så fik jeg opskriften pr. mail fra en sød læser.

Her er opskriften på mine yndlingssmåkager. Jeg er tosset med dem og er så glad for opskriften at den ikke kan blive delt nok! Jeg spiser dem året rundt!

Kig med i aften  kl. 20.30 på Tv2-Frihuset der bager jeg disse vidunderlige “små sprøde” sammen med Cecilie Hother

Småkage den lille sprøde!

Ingredienser

  • Ca. 70 stk
  • 250 gr blødt smør
  • 250 gr sukker
  • 250 gr hvedemel
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 150 gr kokosmel
  • 75 gr korender
  • 1 æg

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 gr. Pisk smør og sukker hvidt og cremet.
  2. Tilsæt hvedemel, hjortetaksalt, kokosmel, korender og ægget i dejen. Rør dejen godt sammen.
  3. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sæt dejen i små toppe med to teskeer. Sørg for at der er lidt afstand mellem toppene på pladen.
  4. Bag kagerne i 5-7 minutter til de er gyldne og sprøde. Afkøl kagerne på en bagerist. Opbevares i en dåse med tætsluttende låg.

Bagværk jul Kager sødt

Verdens nemmeste småkager

Tranebær 101023 Chokolade 101023 Venstreside 101023Foto: Betina Hastoft

 

Her er opskriften på de nemmeste småkager. 1 dej og 3 slags småkager……og man kan lave mange flere versioner. Brug hvad du har i skuffen af nødder, tørret bær, citron eller lime skal, forskellige typer sukker, nougat og marcipan. Småkagen er lidt overset synes jeg. Det er typisk til jul vi giver den gas men de kan jo bages året rundt. Det er skønt at have småkager parat i kagedåsen når lækkersulten melder sig til en kop kaffe eller en kop te……

 

Se med i TV2-Frihuset i aften kl. 20.30,  der bager jeg småkager sammen med Lene Beier i total julestemning.

1 dej 3 slags småkager

Ingredienser

  • ca. 100 stk.
  • Grunddej:
  • 250 gr smør
  • 150 gr florsukker
  • 350 gr hvedemel
  • 1 spsk vand
  • Chokolade, appelsinskal og hasselnødder
  • 1 portion grunddej
  • 1 appelsin
  • 100 gr chokoladeknapper
  • 50 gr hasselnødder
  • Kanelstænger
  • 1 portion grunddej
  • 1 dl perlesukker
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 æg
  • Kokosdrømme med tranebær
  • 1 portion grunddej
  • 50 gr kokos
  • 50 gr tranebær

Sådan gør du

  1. Skær smør i tern. Ælt florsukker, mel og smør sammen med 1 spsk vand.
  2. Ælt dejen til den er ensartet. Lad dejen hvile en times tid på køl.
  3. Chokolade, appelsinskal og hasselnødder:
  4. Riv skallen fint af appelsinen. Hak hasselnødderne groft.
  5. Ælt chokoladeknapper, appelsinskal og hasselnødder i dejen. Form dejen til to lange pølser og pak dem i film. Læg pølserne på køl i 1-2 timer.
  6. Tænd ovnen på 180 gr. Læg bagepapir på en bageplade. Skær tynde skiver af dejen og læg kagerne med afstand på bagepladen så de ikke bager sammen. Bag småkagerne i 5-6 minutter.
  7. Afkøl småkagerne på en bagerist. De skal være helt kolde før de pakkes i dåser.
  8. Kanelstænger:
  9. Rul dejen i lange tynde stænger. Skær stængerne på en 10-12 cm længde.
  10. Pisk ægget let sammen og pensl kagerne og drys med kanelperlesukker.
  11. Bag som før beskrevet.
  12. Kokosdrømme med tranebær:
  13. Ælt kokos og tranebær i dejen.
  14. Beklæd bageplader med bagepapir. Rul dejen til små kugler og læg dem på pladen. Giv dem et tryk med en gaffel. Bag som før beskrevet.

 

 

Bagværk brød jul sødt

Luciaboller

Maries Jul 9 Hi res

 

foto: Jakob Helbig

En svensk juletradition

Luciaboller eller ”lussekatter”, som svenskerne kalder dem, er urgamle svenske julebrød – de er uløseligt forbundet med julen for alle svenskere. De spiser dem på Luciadagen (13. december) og juleaftens morgen. Luciaboller fremstilles af en fed gærdej, som i den traditionelle opskrift er krydret med safran. Rosiner indgår i dejen eller bruges som pynt. Ud over safran i dejen er det specielle ved Luciabollerne selve udformningen. Man triller dejen til fingertykke pølser, der formes til S’er. Herefter laver man forskellige figurer ved at sætte 2, 3 eller flere S’er sammen. Figurerne minder om de mønstre, vi kender fra vikingetidens udsmykninger.

Oprindeligt stammer ideen om lussekatter faktisk fra Tyskland, hvor de blev kaldt djævlekatte. Det siges, at man formede lussekatterne til solkors (formet af 2 S’er) og tilsatte det solgule safran for at lokke solen tilbage og skræmme den lyssky Lucifer væk.

Se med i TV2-Frihuset  i aften kl. 20.30 når jeg bager sammen med Thomas Uhrskov i Danmarks mest julepyntede studie.

Luciaboller

Ingredienser

  • Tid: 25 minutter
  • Bagetid: 10 minutter
  • Antal: Ca. 25 styk*
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 knivspids gurkemeje og/eller 1 g safran
  • 1½ dl sukker
  • 200 g smør
  • 6 dl mælk
  • ca. 1 kg hvedemel
  • rosiner til pynt
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  1. Smuldr gæren i en bageskål. Tilsæt salt, gurkemeje og/eller safran samt sukker.
  2. Smelt smørret i en gryde ved svag varme, og tilsæt mælken. Når blandingen er fingervarm, hældes den over gæren. Rør gæren ud i mælkeblandingen.
  3. Rør melet i lidt ad gangen. Ælt dejen godt, til den er glat og smidig. Lad dejen hæven tildækket et lunt sted i 30 minutter.
  4. Del dejen i mindre stykker, som rulles til fingertykke pølser og formes som bogstavet S. Pynt med en rosin i hver ende af S’et. Læg S’erne oven på hinanden 2 og 2, så de danner et kryds.
  5. Lad luciabollerne hæve i 30 minutter på en plade beklædt med bagepapir.
  6. Tænd ovnen på 225°, og lad den blive varm.
  7. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i ca. 10 minutter, til de er gyldne. Afkøles på en bagerist.
  8. Tips: Gurkemeje giver luciabollerne en flot gul farve, men smager ikke af noget. Safran farver knap så meget, men giver til gengæld en karakteristisk smag.
  9. *) Dejen kan også bruges til et julebrød. Ælt 100 g rosiner i dejen. Form dejen til et brød eller kommer det i en brødform. Pensl brødet med æg og drys med perlesukker. Bag brødet i en 180° forvarmet ovn i ca. 25-30 minutter til det er gyldent . Afkøles på en bagerist.
 

 

Følg den søde svenske tradition, og byd på friskbagte luciaboller den 13. december. Form dem som de klassiske ”lussekatter” (to S’er lagt oven på hinanden som et kryds), eller lad fantasien få frit spil, og lav forskellige små figurer af dejen.

 

Bagværk jul Kager sødt

Æbleskiver

Jul-Æbleskiver

 

 

2. søndag i advent og det er gråt og vådt udenfor – Vi må have gang i æbleskive panden i eftermiddag! Hurtig julestemning skal brede sig………

 

Æbleskiver

Ingredienser

  • (ca. 50 stk.)
  •  
  • 4 æg
  • 150 g hvedemel
  • 100 fuldkornshvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 spsk rørsukker
  • 4 dl kærnemælk
  • 4 spsk rapsolie
  • 1 appelsin
  • 4 spsk korender
  • 2-3 pigeon æbler i tern (små røde juleæbler)
  • Appelsinsukker:
  • 150 gr rørsukker
  • 1 appelsin
  • 1 spsk stødt kanel

Sådan gør du

  1. Del æggene. Bland alle de tørre ting sammen i en stor skål. Tilsæt æggeblommer, kærnemælk og rapsolie. Pisk dejen sammen og lad dejen hvile i 30 minutter på køl. Pisk hviderne helt stive og vend dem forsigtigt i dejen.
  2. Skær æblet i fine små tern. Riv skallen fint af appelsinen. Bland æbletern med appelsinskal og korender. Rør æbleblandingen i dejen lige før den skal bages.
  3. Hæld lidt olie eller smør i hullerne til første omgang. Fyld hullerne op med ¾ dej. Bages ved jævn varme. Så snart kanterne har dannet skorpe og er lysbrun vendes æbleskiverne. Vend dem flere gange og bag dem til de er gyldne og sprøde.
  4. Server med appelsinsukker til…….
  5. Riv skallen fint af appelsinen. Bland fintrevet appelsinskal og kanel med rørsukker.