Der er masser af jule opskrifter her på bloggen…..Så find selv hvad du ønsker lige fra sild til and og flæskesteg. Her kommer opskriften på min yndlings kage. Den kan spises i juledagene og er også genial som dessert til nytårs aften.
Ønsker alle derude en glædelig jul og et lykkebringende 2015…..
Valnøddekage med nougatcreme
Ingredienser
- 200 gr valnødder
- 2 tsk bagepulver
- 1 spsk mel
- 6 æggehvider
- 250 gr florsukker
- Nougatcreme:
- 1,5 dl tempereret piskefløde
- 200 gr nougat
- Pynt:
- 100 gr nougat
- Sølvstøv
Sådan gør du
- Blend valnødder en rasp. Vend valnødderasp med bagepulver og mel. Pisk hviderne stive og tilsæt herefter mens der piskes sukker lidt efter lidt. Hviderne skal være så stive at kan man lave toppe i dejen. Vend ”valnødderaspen” forsigtig i.
- Tænd ovnen på 175 gr.
- Tegn to cirkler på bagepapir i en diameter på 25-30 cm. Fordelen dejen i et jævnt lag i de to cirkler. Bag bundene i 20-25 minutter. Afkøl bundene på en bagerist.
- Nougatcreme:
- Smelt nougat over vandbad ved svag varme. Pisk fløden til let skum. Afkøl den smeltede nougat. Vend forsigtigt det lette flødeskum i den afkølede nougat. Lad cremen stå på køl en times tid. Smør bunden med et tykt lag creme. Læg den anden bund ovenpå. Smelt nougat over vandbad.
- Pynt kagerne med smeltet nougat og sølvstøv.
- TIP: I stedet kan kan kagen også pyntes med høvlet mørk chokolade. Brug en tyndskræller til at lave chokoladespåner.
Copyright: Marie Melchior 2017 - mariemelchior.dk