forret

Krabbesalat

I de næste dage skal jeg besøge det kulinariske Irland og jeg glæder mig vildt til at opleve det skønne grønne og frodige land.

Når man siger ja til Irland siger man også ja til hele krabber, Guiness, whisky, stew med lammekød…….og meget meget mere som jeg glæder mig til at blive klogere på i de næste par dage.

Har du lyst til at købe irske krabber i Danmark? Så kan jeg anbefale, hvis du er i området at slå et smut om http://www.skaldyrsklubben.dk/ i vedbæk……Krabberne er kommet direkte fra havet i gryden og blevet pakket i vacum på båden. Det er en skøn oplevelse at sætte tænderne i. Så slipper man jo også for at koge krabberne som der ellers er angivet i opskriften! Det er super fastfood!


1,5 -2 kg krabbeklør eller 3 hele krabber
1 bundt dild
1 spsk havsalt
1 tsk sukker
1 stor fennikel (el. 2 små)
4 stilke blegselleri
1 håndfuld bælgede ærter
3 spsk citronolie
1 tsk citronpeber
Havsalt og peber

Kog krabbekløerne i kogende vand tilsat dild, salt og sukker. Kog klørene i 20 minutter og sluk herefter for varmen. Lad klørene stå og trække i 20-25 minutter. Hæld vandet fra og afkøl klørene.
Brug bagsiden af en ske til at slå på klørene ligesom når man skal slå hatten af et æg.
Brug en hummergaffel til at tage kødet ud af kløerne.
Snit fenniklen helt fint på et mandolinjern. Gem toppen af fenniklen. Skær blegselleri i bittesmå tern.
Bland krabbekødet med fennikel, blegselleri og ærter. Rør citronolie med citronpeber og hæld dressingen over. Smag til med salt og peber. Pynt salaten med hakket fennikeltop.
Server krabbesalaten med ristet brød.


hovedret

Frikassé med kylling

Én gryde og der er middag til alle….nemt og overskueligt! God søndag….

Frikassé med kylling


4-6 personer

1 stor kylling (1,5 kg)

8 sorte peberkorn

8 dl fjerkræsbouillon

1 citron

2,5 dl madlavningsfløde (18%)

1 bundt grønne asparges

1 bundt forårsløg

4 gulerødder

200 gr kartofler

1 bundt dild

1 bundt bredbladet persille

1 spsk maizena

Salt og peber

Læg kyllingen i en stor gryde. Tilsæt peberkorn og bouillon. Skær et stykke citronskal på størrelse med en femkrone og læg i det i gryden.

Læg på gryden og lad kyllingen kog ved svag varme i en time og 15 minutter.

Imens klargøres alle grøntsagerne. Bræk enderne af aspargeserne. Fjern det yderste af forårsløgene og skyl dem grundigt rene for jord og sand. Skur og skrub kartoflerne. Skrald gulerødderne. Skær alle grøntsagerne i mindre stykker. Opbevar dem hver for sig.

Tag kyllingen op og læg den til side. Si bouillonen og hæld den tilbage i gryden. Hæld fløden i bouillonen. Bring det i kog. Tilsæt kartofler og gulerødder i saucen. Kog dem i 15 minutter før asparges og forårsløg kommes i.

Fjern skindet fra kyllingen og pluk kødet af skroget. Kom kylling kødet i gryden. Rør maizena ud i vand og jævn frikasséen under omrøring.

Lige før servering røres hakket dild og persille i frikasséen. Smag til med salt og peber.

TIP: Det er jo ikke sæson for asparges lige nu…..så skift asparges ud med nye persillerødder. Tilsæt dem samtidig med kartofler og gulerødder.


Kager

Citronkage med citronicing

Citroner er sure og gule

Cigarer er fulde af røg
Charlotte er cyklet til Thule
med to kasser øl og et løg,
så hun har nok tabt sig en smule.


Oppe i gardinerne
hænger appelsinerne.
Mændene og konerne
spiser af citronerne.


-Haldan Rasmussen-


Ligesom Haldan Rasmussen har denne opskrift fulgt mig, siden min barndom. Den er blevet bagt et utal af gange. Den smager fantastisk til en kop te…..Her er den blevet opdateret med en citron icing…….


Citronkage med citron icing

125 gr blødt smør

225 gr sukker

3 æg

1 citron

200 gr mel

½ tsk bagepulver

½ tsk natron

125 ml mælk

Tænd ovnen på 150 gr. Pisk på høj fart med en håndmikser, smør, sukker og æg sammen. Si mel, bagepulver og natron i dejen.

Riv skallen fint af citronen.

Tilsæt citronskal og mælk. Pisk til dejen har en ensartet og cremet konsistens.

Beklæd en springform (20 cm i diameter) med bagepapir i bund og sider. Hæld dejen i formen og bag kagen i 60 minutter. Test med en bagepind om den har fået nok, ellers bag i yderligere 10-15 minutter.

Afkøl kagen på en bagerist før den tages ud af formen.

Citron icing

1 citron

300 gr florsukker

kogende vand

Citronmelisse

Riv skallen fint af citronen og pres saften.

Rør citronsaft og florsukker sammen med citronskal. Tilsæt eventuelt kogende vand til glasuren får en tyk og glat konsistens.

Pynt kagen med glasuren og citronmelisse

oplevelser

Foodcamp 2011

Har nydt weekenden på foodcamp med at lave mad så det stod ud af knaphullerne. Selv om vejrguderne gav udfordringer med torden og bulder, storm og regn så tittede solen alligevel frem. Folk trodsede vejret og mødte talstærkt op. Det var en ren fornøjelse at møde så mange madglade mennesker.

hovedret

Kødboller og papadelle med ricotta

Det har været nogle helt fantastiske dage på foodcamp 2011 på Refshaleøen……Jeg har nydt at lave mad med passionerede kokke:


FRANCIS CARDENAU






Vi har boltret os i overflod af skønne danske dyrkede grøntsager fra bl.a.
Oste fra Naturmælk og Kristiansminde Mejeri
Æblemost fra Guldborgsund Frugt http://www.guldaebler.dk/,
Æblemost fra Fejø http://www.kernegaarden.dk/




Her er lige en hurtig opskrift til mandags middagen…..
Små kødboller og papadelle med ricotta

Ca. 20 stk kødboller

500 gr hakket oksekød

1 tsk salt

1 æg

2 skiver hvedebrød

1 spsk tomatpuré (urtekram)

1 spsk olivenolie

500 gr papadelle frisk pasta

2,5 dl ricotta

6 cocktailtomater

100 gr rucola

1 bundt basilikum

50 friskrevet parmesan

Læg det hakkede kød i en skål. Rør kødet med salt og æg. Rist brødet og blend det til rasp. Rør rasp og tomatpuré i farsen.

Form farsen til kødboller på størrelse med valnødder. Smør en bradepande med olivenolie og læg kødbollerne op i bradepande. Ryst bradepanden så kødbollerne bliver rullet i olien. Steg dem i ovnen på 200 gr i 15 minutter.

Kog pastaen i rigeligt vand i 2-3 minutter. Skær tomaterne i tern. Skyl rucolaen. Hæld vandet fra pastaen og kom den tilbage gryden. Vend pastaen med ricottaen. Tilsæt rucola, tomattern og kødboller. Drys parmesan udover og pynt med basilikum.