Category Archives: kød

hovedret kød snack

Hotdog med det hele…..

VM i fodbold er startet og fodbold feberen raser på fulde blus….Vi følger Danmark og håber på det bedste. I disser tider er en “stadionplatte” den rette mad -når man skal heppe og følge med på skærmen. Tilbereder du selv tilbehøret til din hotdog bliver det jo næsten som gourmet. Da jeg ikke sidder helt så klistret foran skærmen som andre i familien, nyder jeg at gå i baggrunden og gør klar til en “stadionplatte”

God fornøjelse derude og jeg krydser fingre for Danmark..🙏🏻⚽❤🇩🇰🤗

Hotdog med det hele!

Ingredienser

  • 4 grillpølser
  • 4 hotdog brød
  • Tomatchutney:
  • 1 kg tomat
  • 2 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 æbler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 100 g mørk muscovado rørsukker (smager lidt af lakrids)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. 5-spice krydderi
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 spsk. grov sennep
  • 1 tsk Worcestershire sauce
  • 3-4 soltørrede tomater
  • Saltede agurker:
  • 800 gr agurk
  • ½ liter lagereddike
  • 300 gr sukker
  • 75 gr havsalt
  • 1 spsk dildfrø eller 1 krone skærmdild
  • 1 spsk hvid peberkorn
  • Syltede rødløg:
  • 2 rødløg
  • Lage:
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk salt
  • Peber friskkværnet
  • 1 tsk fennikelfrø
  • Ristede løg:
  • 2 løg
  • 3 dl mel
  • 1 spsk. havsalt
  • 2 spsk. bagepulver
  • 2 æg
  • 1 liter fritureolie

Sådan gør du

  1. Skyl tomaterne. Skær dem i kvarte og fjern kernerne. Skær løg, hvidløg og æbler i mindre stykker.
  2. Opvarm olien i en gryde. Svits løg og hvidløg i nogle minutter. Tilsæt tomater og æbler sammen med de resterende krydderier. Rør godt i gryden. Skær de soltørrede tomater i mindre stykker og kom dem i gryden.
  3. Læg låg på gryden. Bring det hele i kog. Skru herefter ned for varmen, og lad det simre i små to timer, til det hele er moset og tyktflydende.
  4. Skyl agurkerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i rent sylteglas.
  5. Hæld lagereddike, sukker og havsalt i en gryde med krydderierne. Kog lagen op til sukker og salt er opløst.
  6. Afkøl lagen og når den er helt kold hældes den over agurkerne.
  7. Luk glasset til og stil agurkerne på køl i en nogle dage før de skal spises. Holder sig længe på køl.
  8. Pil løgene og skær dem i tynde både. Kog ingredienserne til lagen op så sukker og salt er opløst. Afkøl lagen.
  9. Læg løgene i et patentglas og hæld den afkølede lage over.
  10. Skær løget i tykke skiver og del dem i ringe.
  11. Bland mel med salt og bagepulver. Pisk æggene sammen.
  12. Kom friture olien i gryden og opvarm den til olien bruser om en spisepind når man dypper den i olien.
  13. Vend løgringene i mel og æg og igen i mel. Steg dem sprøde i olie. Læg dem på fedsugende papir.
  14. Læg pølser på grillen og steg i nogle minutter på hver side.
  15. Lun pølsebrødene.
  16. Saml din hotdog med tomatchutney, saltede agurker, syltede rødløg og ristede løg.
  17. Tilbehøret rækker til flere end 4 hotdogs. Det hele på nær de ristede løg kan holde sig på køl i mindst 14 dage.

 

 

Frokost Grøntsager hovedret kød

Burger med blå ost og bacon

 

Er i burger humør…..Det er nemt og smager altid dejligt! Jeg er vild med at “bygge” min egen burger. Det er kun fantasien der sætter grænsen om det skal være den helt klassiske burger, om det skal være med fisk eller i en veggie udgave.

God fornøjelse med at bygge din egen burger…..Spar ikke på smørelse, urter og sprøde grøntsager.

 

Burger med blå ost og bacon

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 500 g hakket oksekød
  • 75 g blå ost (f.eks. Castello)
  • 1 lille rødløg
  • Salt og peber
  • 200 g bacon
  • 1 bundt radiser
  • 2 hjertesalat
  • 4 burgerboller
  • Syltede rødløg
  • 2 rødløg
  • Lage:
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk salt
  • Peber friskkværnet
  • Ostecreme:
  • 75 g blå ost (f.eks Castello)
  • 2 dl mayonnaise
  • 1 spsk sennep
  • 1 tsk Worcestershiresauce
  • 1 bundt purløg

Sådan gør du

  1. Kom hakket kød i en skål. Skær den blå ost i små stykker. Rør osten i kødet sammen med salt og peber.
  2. 2. Pil og hak rødløg helt fint og rør det i kødet. Form kødet til 4 bøffer. Steg eller grill bøfferne i 3 minutter på hver side.
  3. Syltede rødløg:
  4. Pil løgene og skær dem i tynde både. Kog eddike, salt og sukker sammen til en lage, Den er klar når sukkeret er opløst.
  5. Læg løgene i et patentglas og hæld lagen over.
  6. Ostecreme:
  7. Mos osten med en gaffel og rør den sammen med mayonnaise, sennep og Worcestershiresauce. Hak purløg og rør i cremen.
  8. Anret det hele på et stort fad eller bræt og saml din burger ved bordet. Lun burgerbollerne lige før servering.

Grøntsager hovedret kød

Taco med tequilakylling

 

Her er inspiration til et hurtigt måltid:

ER vild med taco’s og kylling i øjeblikket….. Det er nem mad med masser af farver der lyser op. Steg dit yndlings kød eller fisk og miks med et væld af grøntsager.

 

Taco med tequilakylling

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 1 dl tequila
  • 1 dl friskpresset appelsinsaft
  • saften af 3 lime
  • 1½ tsk. cayennepeber
  • salt og peber
  • 4 spsk. olivenolie
  • 800 g kyllingebryst med skind
  • Avocado – radisesalat:
  • 3 avocado
  • 1 bundt radiser
  • 1 agurk
  • 4 spsk. olivenolie
  • saften af 1 lime
  • 1 lille bundt purløg
  • salt og peber
  • 8 stk. bløde tortillas
  • 2 dl fromage frais el. cremefraiche 18 %

Sådan gør du

  1. Kom tequila og friskpresset appelsin- og limesaft i en beholder eller skål.
  2. Krydr med cayennepeber, salt og friskkværnet peber. Rør sammen med olivenolie. Kom kyllingebrysterne i marinaden, og lad det marinere i mindst en time, og gerne i længere tid, på køl.
  3. Steg kyllingebryster på en hed grill eller pande i 10-15 min. på hver side ved moderat varme. Vend kyllingen hver 5. minut, så de ikke bliver brændte.
  4. Halver og skær avocado i tern.
  5. Skyl og rens radiserne fri for jord. Skær radiserne i skiver. Skyl og skær agurk i små tern.
  6. Bland grøntsagerne sammen med olivenolie, limesaft og klippet purløg. Krydr med salt og peber.
  7. Varm tortillas på en tør pande i 2-3 min. på hver side.
  8. Skær kylling i skiver. Anret lune tortillas med kylling og avocado-radisesalat. Top med cremefraiche.

hovedret jul kød

Juleand med æbler og svesker

Foto: Betina Hastoft

Traditionen tro kommer her en opskrift på den klassiske juleand. Så husk at købe and, svesker, timian og æbler……Mere behøves ikke til at stege den perfekte and.

Her på bloggen finder du flere opskrifter på julemenuen – kig under jul.

Glædelig jul allesammen derude!

 

Juleand

Ingredienser

  • (6 personer)
  • 1 and (ca. 2½ -3 kg)
  • groft salt
  • 3 coxorange-æbler
  • 3-4 kviste timian
  • 200 g svesker uden sten
  • 2 dl vand

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 160 gr. Fjern overflødigt fedt ved gumpen på anden. Tag indmaden ud af anden og gem den til saucen. Gnid anden med salt indvendigt og udvendigt.
  2. Skyl æblerne, og skær dem i både med skræl på. Skyl og hak timian. Bland æblebåde med timian og svesker i en skål. Stop anden med fyldet.
  3. Læg anden med ryggen opad på en rist over en bradepande. Sæt anden midt i ovnen, og steg den i 50 min.
  4. Vend herefter anden, så brystet vender opad. Hæld andefedtet fra bradepanden over i en skål.
  5. Dryp andefedt ud over anden. Hæld 2 dl vand i bradepanden.
  6. Steg anden færdig i 70-80 min. Efterbrun den evt. ved 225 gr. Pensl den med andefedt, og brun den i 5-6 min. Hold øje med, at den ikke bliver brændt.
  7. Tip:
  8. Si andefedtet, og gem det til julefrokosten. Sæt det på køl, så det stivner. Fedtet egner sig også godt til at stege kartofler eller rodfrugter i.

Grøntsager hovedret kød

Thai wok

En hurtig middags ret med et strejf at thai. Det er nem hverdags mad og tager ikke lang tid at få på bordet. Kødet kan skiftes ud med kylling hvis man foretrækker det i stedet.

 

Thai wok

Ingredienser

  • 150 g nudler
  • 800 g skinkekød
  • 2 spsk. jordnøddeolie
  • 1 spsk. grøn karrypaste
  • 1 spsk. hakket ingefær
  • 400 ml kokosmælk (1 dåse)
  • 250 g sugar snaps
  • 100 g cashewnødder
  • 1 bundt koriander

Sådan gør du

  1. Læg nudlerne i en skål, og hæld kogende vand over dem. Dæk skålen til, og lad nudlerne trække i 6-7 min. Hæld vandet fra.
  2. Skær skinkekødet i store tern ca. 5x5 cm. Opvarm olie i en wok. Svits kødet sammen med karrypaste og hakket ingefær.
  3. Hæld kokosmælk i wokken, og skru lidt ned for varmen. Lad retten simre uden låg i 12-15 min.
  4. Skyl sugarsnaps, og halver dem. Hak cashewnødder, og rist dem på en tør pande i 3-4 min., til de begynder at dufte.
  5. Vend sugarsnaps i retten sammen med ristede cashewnødder og nudler. Varm igennem i 5 min. Drys med frisk koriander lige før servering.