Category Archives: kød

hovedret kød

And med orangerub

Så nærmere juleaften sig og inden da en masse “trængsel og alarm” med indkøb til den store julemiddag. Selv mangler jeg lige de sidste julegaver og den bedste julefrokost på Sankt Annæ med mit livs lys……

Jeg er vild med and, det er noget af det bedste jeg ved, så det skal vi have juleaften. Her er lidt inspiration.

Orangesalt til rub:
2 dl groft salt
2 kviste rosmarin
1 lille bundt timian
1 appelsin

Hæld saltet i en dyb skål. Tag nålene af rosmarinen og hak den fint og bland det i saltet. Hak timian. Riv skallen af appelsinen. Bland timian og revet appelsinskal i saltet. Opbevar saltet i et patentglas. Brug også saltet som krydderi når man har lyst.

Antal personer: 4-6
Tid: 30 minutter
Ovntid: 2 timer

1 and (ca. 2,5 -3 kg)
Kryddersalt
3 cox orange æbler
1 bundt timian
200 gr svesker
4 fed hvidløg

Tænd ovnen på 160 gr. Fjern overflødigt fedt ved gumpen fra anden. Gnid den med kryddersalt indvendig og udvendig. Vask æblerne og skær dem i både med skrald. Stop anden med svesker, timian, hvidløg og æbler.Læg anden med ryggen opad på en rist over en bradepande. Sæt anden midt i ovnen.

Steg anden i 50 minutter. Herefter vend anden så brystet vender op ad. Hæld andefedtet fra bradepanden over i en skål. Dryp med andefedt udover den. Hæld 2 dl vand i bradepanden. Steg anden færdig i 70-80 minutter.
Efterbrun evt. anden ved 225 gr. Pensl den med andefedt og brun den i 5-6 minutter! Hold øje med at den ikke bliver brændt!

Sauce
25 gr smør
Indmad fra anden (kråse, hjerte, lever)
1 lille bundt timian
1 dl madeira
2 spsk balsamico
4 dl andefondSkriftstørrelse
5 spsk andesky (fra bradepanden)
2 spsk majstivelse
4 spsk vand
Salt og peber

Brun indmaden i smør i en gryde i 4-5 minutter sammen med timian. Hæld madeira og balsamico ved og lad koge ind til ca. halvdelen. Hæld andefond i gryden og lad saucen simre i 30 minutter. Si saucen og lad den koge yderligere ind med andesky fra panden. Rør majstivelse og vand sammen og hæld det i saucen i en tynd stråle, mens du rører. Smag til med salt og peber.

kød

Frikadeller med et touch af jul

Juledunser skal der til, kan også anbefale dem kolde dagen efter til frokost……..
Det er hurtigt at lave og har man ikke tid til selv at røre farsen, så er det ned og købe den bedste fars hos din slagter!
God fornøjelse!
Julefrikadeller med æble og koriander
Tid: 45 minutter. Antal personer: 6-8

Frikadellefars

500 gr hakket kalv
500 gr hakket flæsk
1 spsk salt
2 løg
friskkværnet peber
4 æg
2 dl mel
3 dl mælk

Rør hakket kalv og flæsk med salt i ca. 1 minut. Pil og riv løgene på et rivejern. Kom løg og peber i farsen, rør rundt. Tilsæt æggene en ad gangen og rør. Rør farsen lind med mel og mælk. Lad farsen trække i 10-15 minutter tildækket i køleskab.

1 kg færdig frikadellefars
2 æbler (gerne cox orange)
1 bundt mynte
1 fed hvidløg
1 tsk stødt koriander
smør og rapsolie til stegning

Skyl æblerne, og skær dem i små tern. Hak mynte og hvidløg fint. Rør æbletern, mynte, hvidløg og stødt koriander i frikadellefarsen.
Form farsen til frikadeller, og steg dem i halvt olie og halvt smør i 4-5 minutter på hver side ved jævn varme, til de er gyldne og gennemstegte. Eller læg bagepapir på en bageplade og form farsen med skeer til små deller. Bag dem i ovnen på 200 gr i 15-20 minutter. Klart et sundere alternativ end at stege frikadellerne på panden i fedtstof! Din samvittighed afgør!

hovedret kød

Flæskesteg

Mere julesul fra julegrisen……..Er det ikke herligt at det er december og snart jul?

Klassisk flæskesteg
Tid: 10 minutter. Ovntid: 1½ time. Antal personer: 6-8

1 flæskesteg uden ben og med ridset svær (1½ kg)
2 spsk groft køkkensalt
4-5 laurbærblade
2 gulerødder
2 skalotteløg
5 dl vand

Læg flæskestegen på en ovnrist over en bradepande. Gnid den med salt. Stik laurbærblade ned i rillerne i sværen.
Skræl gulerødderne, pil løgene, og læg dem i bradepanden. Hæld vandet ved. Sæt bradepanden i en kold ovn, og tænd den på 200 gr. Lad flæskestegen stege i ca. 1½ time.
Tjek, om sværen er sprød. Er sværen ikke sprød, skrues op for ovnen op til 250 gr og grill til sværen er sprød ca 5-6 minutter. Hold øje med, at den ikke bliver brændt.
hovedret kød

perlespelt og perlehøne

Der er gået totalt perle i den……….
Det er altså et tilfælde at det blev perlehøne og perlespelt! De klæder absolut hinanden og er super gæstemad til weekenden. Man kan ikke sige gin uden også at sige enebær.
Enebær er klart moderne i disse tider, hvor det nordiske køkken hersker. Husk at være varsom med dem, for meget enebær er ikke rart for så bliver det for dominerende. Smagen er frisk og lidt harpiskagtig.
Jeg kan anebefale at læse Kille’s krydderier. Kille Enna har skrevet denne fantastiske krydderbibel, hvor man kun kan blive klogere om alle de krydderier vi er omgivet af, osse dem vi ikke kender.
Bon appetit!

Perlehøne marineret i gin og appelsin serveret med risotto af perlespelt med urter og gulerødder

Marinade

1 fed hvidløg
6 peberkorn
4 enebær
1 tsk fennikelfrø
1 appelsin
1 ½ dl gin
1 spsk honning
6 spsk rapsolie
6 perlehønebryster med vingeben

Læg hvidløg, peberkorn, enebær og fennikelfrø i en morter og knus groft. Riv skallen af appelsinen på et rivejern (anbefaler et Microplane jern, det er skarpt og utroligt effektivt). Herefter pres saften. Bland appelsinskal og saft med de knuste krydderier og tilsæt gin, honning og rapsolie. Rør det hele rundt. Læg perlehønebrysterne i en stor frostposte og hæld marinaden ved. Slå knude på posen og læg den i en skål og stil det på køl til dagen efter.
Tænd ovnen på 200 gr. Tag perlehønerne ud af posen og læg dem i en bradepande. Steg dem i 20-25 minutter til de er sprøde og gyldne.

”Perleotto” med urter og gulerødder

1 bananskalotteløg
1 spsk smør
1 spsk olivenolie
200 gr perlespelt
2,5 dl hvidvin
5 dl grøntsagsbouillon
3 gulerødder
2 persillerødder
1 fennikel
1 lille bundt citrontimian

Skær løget i helt fine tern. Skyl og klargør urterne med en tyndskralder og skær dem herefter i små tern. Smelt smør og olie i en gryde. Svits løg sammen med perlespelten. Hæld hvidvinen på og kog ind under omrøring. Når hvidvinen er kogt ind så hældes lidt bouillon på under omrøring. Fortsæt med at hælde bouillon på hver gang det er kogt ind. Nå man laver perleotto (risotto) forlader man ikke gryden. Hele processen tager ca. 20 minutter. Efter 10 minutter tilsættes urterne og hæld mere bouillon på. Når perleottoen er færdig er den cremet og urterne er al dente. Krydr med citron timian.
Anret store middags tallerkner med perleotto på midten og perlehøne på ovenpå.
Server et rustikt brød til.

Grøntsager kød

Côte de boeuf og grøntsags pakker

Det er et super stykke kød og er meget velegnet til at grille. Efter en lang hård uge , så er det rart med en nem middag, hvor det hele kan tilberedes det samme sted!

Bon Appetit!

1 kg oksekotelet (skåret af højrebet)

Olivenolie
Peber
Grøntsagspakker
4 stykker bagepapir 30×40 cm
4 stykker alufolie 60×80 cm
1 bundt spæde vaskede gulerødder
1 bundt ordnede sommerløg
1 bundt ordnede asparges
100 gr smør
8 spsk hvid balsamico
1 bundt skyllet groft hakket estragon

Krydr okse-koteletten med peber og pensl med olivenolie. Grill kødet i 30-30 minutter og lad det herefter trække i 10 minutter. Skær kødet fra benet og skær det i tynde skiver. Server havsalt til og frisk purløg.

Fold alufolie på midten og læg bagepapir ovenpå. Fordel de spæde grøntsager på midten af hvert af de fire stykker bagepapir. Fordel smørret og hæld balsamico på hver grøntsags bunke. Drys med hakket estragon og krydr med havsalt og peber. Fold bagepapiret over fyldet og luk pakken helt tæt ved at folde kanterne flere gange. Pak alufolien godt omkring hver pakke. Bag pakkerne i ovnen eller på grillen i 10 minutter. Server pakkerne med et revet hul i midten.