Så nærmere juleaften sig og inden da en masse “trængsel og alarm” med indkøb til den store julemiddag. Selv mangler jeg lige de sidste julegaver og den bedste julefrokost på Sankt Annæ med mit livs lys……
Orangesalt til rub:
2 dl groft salt
2 kviste rosmarin
1 lille bundt timian
1 appelsin
Hæld saltet i en dyb skål. Tag nålene af rosmarinen og hak den fint og bland det i saltet. Hak timian. Riv skallen af appelsinen. Bland timian og revet appelsinskal i saltet. Opbevar saltet i et patentglas. Brug også saltet som krydderi når man har lyst.
Antal personer: 4-6
Tid: 30 minutter
Ovntid: 2 timer
1 and (ca. 2,5 -3 kg)
Kryddersalt
3 cox orange æbler
1 bundt timian
200 gr svesker
4 fed hvidløg
Tænd ovnen på 160 gr. Fjern overflødigt fedt ved gumpen fra anden. Gnid den med kryddersalt indvendig og udvendig. Vask æblerne og skær dem i både med skrald. Stop anden med svesker, timian, hvidløg og æbler.Læg anden med ryggen opad på en rist over en bradepande. Sæt anden midt i ovnen.
25 gr smør
Indmad fra anden (kråse, hjerte, lever)
1 lille bundt timian
1 dl madeira
2 spsk balsamico
4 dl andefond

5 spsk andesky (fra bradepanden)
2 spsk majstivelse
4 spsk vand
Salt og peber
Brun indmaden i smør i en gryde i 4-5 minutter sammen med timian. Hæld madeira og balsamico ved og lad koge ind til ca. halvdelen. Hæld andefond i gryden og lad saucen simre i 30 minutter. Si saucen og lad den koge yderligere ind med andesky fra panden. Rør majstivelse og vand sammen og hæld det i saucen i en tynd stråle, mens du rører. Smag til med salt og peber.











Blog
One comment