Côte de boeuf og grøntsags pakker

Det er et super stykke kød og er meget velegnet til at grille. Efter en lang hård uge , så er det rart med en nem middag, hvor det hele kan tilberedes det samme sted!

Bon Appetit!

1 kg oksekotelet (skåret af højrebet)

Olivenolie
Peber
Grøntsagspakker
4 stykker bagepapir 30×40 cm
4 stykker alufolie 60×80 cm
1 bundt spæde vaskede gulerødder
1 bundt ordnede sommerløg
1 bundt ordnede asparges
100 gr smør
8 spsk hvid balsamico
1 bundt skyllet groft hakket estragon

Krydr okse-koteletten med peber og pensl med olivenolie. Grill kødet i 30-30 minutter og lad det herefter trække i 10 minutter. Skær kødet fra benet og skær det i tynde skiver. Server havsalt til og frisk purløg.

Fold alufolie på midten og læg bagepapir ovenpå. Fordel de spæde grøntsager på midten af hvert af de fire stykker bagepapir. Fordel smørret og hæld balsamico på hver grøntsags bunke. Drys med hakket estragon og krydr med havsalt og peber. Fold bagepapiret over fyldet og luk pakken helt tæt ved at folde kanterne flere gange. Pak alufolien godt omkring hver pakke. Bag pakkerne i ovnen eller på grillen i 10 minutter. Server pakkerne med et revet hul i midten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.