Category Archives: kød

hovedret kød

Roastbeef med bønnesalat og grillede rodfrugter



Roastbeef med bønnesalat og grillede rodfrugter

1 kg roastbeef

200 gr grønne bønner

1 skalotteløg

2 spsk hvid balsamico

6 spsk olivenolie

Salt og peber

50 gr feta

1 pastinak

1 persillerod

200 gr knold selleri

Tænd ovnen på 200 gr.

Dup roastbeefen tør. Krydr med friskkværnet peber. Brun stegen på alle sider på en glohed pande.

Steg roastbeefen i ovnen i 25-30 minutter. Lad stegen hvile i 20 minutter før den skæres i tynde skiver.

Damp bønnerne til de er møre. Afkøl dem i koldt vand. Skær skalotteløg i fine tern. Rør balsamico og olivenolie sammen med skalotteløg og krydr med salt og peber. Vend bønnerne med dressingen og smuldr feta ud over.

Skær pastinak, persillerod og selleri i stave.

Grill dem på en glohed grillpande til de får sorte mærker og bliver møre.


hovedret kød

Medaljoner af svinemørbrad med kartoffelmos

En hurtig middagsret til 4, der smager og ligner mere end det er, især når man drypper med trøffelolie…..


Medaljoner af svinemørbrad med kartoffelmos

1 svinemørbrad
Peber
3 kviste timian
7-800 gr kartofler
2 dl græsk yoghurt
4 spsk olivenolie

Afpuds og skær sener fra mørbraden. Krydr den med peber. Opvarm en pande. Når panden er varm så brun mørbraden på alle sider.
Læg mørbraden i et ildfast fad. Dryp olivenolie henover og drys med hakket timian. Krydr med salt. Steg mørbraden færdig i en 200 gr varm ovn i 20-25 minutter. Lad kødet hvile i 10 minuter tildækket. Skær medaljoner på 5-6 cm tykkelse.
Skrab kartofler og skær dem i mindre stykker. Kog kartofler i let saltet vand til de er møre.
Mos kartoflerne med olivenolie og den græske yoghurt.
Dryp med trøffelolie udover.

hovedret kød

Gryderet til en kold mandag

Holder den kulde ikke snart op, brrrrr hvor er det bidende koldt. Der må noget varmt til så jeg foreslår en hot pot gryderet, der giver varme og vitaminer…..

Gryderet til en kold mandag…..

800 gr oksefilet
4-5 spsk mel
2 spsk olivenolie
2 pastinak
2 persillerod
2 rød peber
2 rødløg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 spsk tomatpuré
1,5 dl rødvin
1 lille bundt timian
1 spsk balsamico
1 skvæt worcestershiresauce
5 dl oksebouillon

Skær kød i tern på 3×3 cm. Vend kødet i mel. Brun kødet lidt efter lidt på alle sider. Sæt herefter kødet til side i en skål.
Skrald pastinak og persillerod. Skær rodfrugterne i stave. Skær peberfrugter i lidt større stykker. Hak hvidløg og rødløg fint.
Opvarm olien i en gryde. Svits hvidløg og løg til det falder sammen i små 5 minutter. Tilsæt tomatpuré og kog i 2 minutter før vinen tilsættes. Lad det boble i nogle minutter.
Læg nu kød, grøntsager tilbage i gryden. Kom timian, balsamico, worcestersauce og oksebouillon i gryden.
Bring det hele i kog og læg så låg på og skru ned for varmen. Lad retten simre i 30 minutter til kødet er mørt.

TIP:
Her er der blevet brugt et lækkert stykke kød som ikke skal have så meget før det er mørt. Man kan sagtens vælge en billigere udskæring og så koge kødet længere til det er mørt.

Kartoffelmos

1,5 kg bagekartofler

25 g smør
flagesalt salt, friskkværnet peber
1-11/2 dl varm mælk

Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kog dem godt møre i vand – uden salt. Hæld vandet fra og damp kartofler møre. Mos dem med en kartoffelmoser. Rør smør, flagesalt, friskkværnet peber i mosen. Tilsæt varm mælk lidt ad gangen, til konsistensen er passende.

hovedret kød

Kylling med couscous

Elsker kylling! Det bliver jeg aldrig træt af. Denne her version er genial. Når kræet er smidt i ovnen er middagen klar efter 1 time og 15 min……..
I mellemtiden kan man slænge sig med en bog, TV eller noget andet ultra afslappende…

Kylling med couscous

1,5 kg kylling
150 gr couscous
2 dl hvidvin
½ dl olivenolie
1 appelsin
1 citron
1 håndfuld abrikoser
1 håndfuld dadler
50 gr pinjekerner
50 gr mandler
1 bundt mynte
1 håndfuld druer

Rub til kylling:
1 tsk fennikelfrø
1 tsk hel koriander
1 tsk spidskommen
½ tsk kanel
1 spsk havsalt
2 spsk olivenolie

Tænd ovnen på 200 gr. Start med at blande couscous i en skål sammen med hvidvin og olivenolie. Skyl appelsinen og citronen og riv skallen ned i couscous. Pres herefter saften og rør rundt. Skær abrikoser i mindre tern. Fjern kernen fra dadlerne og skær dem i mindre stykker. Bland abrikos-og dadeltern i couscous sammen med pinjekerner. Hak mandlerne groft, rør også dem i.
Hak mynten fint og halver druerne og bland dem ligeledes i. Stop nu det hele ind i kyllingen. Mas det sammen med en grydeske. Luk kyllingen med en brugt halv citron. Knus fennikelfrø, koriander og spidskommen i en morter. Bland kanel, salt og olie i. Smør kyllingen ind i rubben. Steg kyllingen i en time og et kvarter. Test at kyllingen har fået nok ved at løse lårbenet. Er kødsaften klar, er kyllingen færdig. Er saften blodig skal kyllingen steges lidt længere.
Parter kyllingen og skrab couscous fyldet ud og server det hele på et stort fad. Øs skysovsen fra bradepanden over kyllingen.

hovedret kød

Dyrefilet med blåbærsauce

Dyrefilet med blåbær-sauce, sprøde flødekartofler med dampede skorzonerrødder og broccoli.

600-800 dyrefilet
1 spsk enebær
8 peberkorn
1 spsk tørret timian
4 spsk olivenolie
3 bananskalotteløg
1 fed hvidløg
2 dl rødvin
1 spsk hindbæreddike
20 gr mørk chokolade
200 gr blåbær

Sørg for dyrefileten er renset for sener. Få evt. slagteren til at gøre det. Knus enebær og peberkorn i en morter. I en skål blandes enebær, peberkorn og timian med 4 spsk olivenolie. Tør kødet med køkkenrulle og gnid kødet ind i krydderiblandingen. Brun kødet af på alle sider på en hed pande i 3-4 minutter på hver side. Steg herefter kødet 8-10 minutter i ovnen på 200 gr. Tag kødet ud og dæk fadet til med sølvpapir og et viskestykke og lad det trække 10 minutter. Hak skalotteløg og hvidløg fint. Opvarm 1 spsk olie på panden og steg skalotteløg og hvidløg til de er bløde i 3-4 minutter. Skru ned for varmen og tilsæt vin og hindbæreddike. Kog saucen ind til det halve. Kom blåbærrene i og lad dem simre i saucen i 4 minutter. Riv chokoladen ned i sovsen og rør rundt til den er glat. Skær kødet i tynde skiver og anret med saucen.

Sprøde flødekartofler

4 runde alu-forme
Olie
2 bagekartofler
100 gr revet emmentaler
8 spsk piskefløde

Smør alu-formene med olie. Skrald kartoflerne og skær dem i tynde skiver på en mandolin eller rivejern. Start med at lægge et tyndt lag ost i bunden af hver form. Herefter skiver af kartoffel. Det kan godt være at man skal skubbe og mase lidt, hvis skiverne er lidt for store. Så drys igen med ost og bliv ved til formen er fyldt. Hæld 2 spsk fløde i hver form og slut af med et lag revet emmentaler. Bages i ovn ved 200 gr i 30-40 minutter til overfladen er gylden og sprød.

Dampede grøntsager

4 stk. skorzonnerrødder (fattigmandsasparges)
1 stk broccoli

Skrald skorzonerrødderne direkte ned i skraldespanden for de er fyldt med jord. Skyl dem bagefter og skær dem i tern eller stave og læg dem i blød i vand med citronsaft, så de forbliver hvide. Vask broccolien og skær den i små buketter. Damp grøntsagerne i saltet kogende vand i 3-4 minutter. Hæld vandet fra og hold dem varme i gryden med låg på.