Category Archives: hovedret

Grøntsager hovedret kød supper

Kyllingsuppe med indisk strejf

En dejlig suppe her i kulden og den giver også velvære til de forkølede…


Kyllingsuppe med indisk strejf

1 kylling ca. 1,5 – 2 kg

2 rødløg

2 fed hvidløg

1 stykke ingefær på ca 5×5 cm

1 spsk hel koriander

1 spsk spidskommen

1 spsk gule sennepsfrø

1 dåse flåede tomater

4 gulerødder

4 stilke blegselleri

1 appelsin

2 forårsløg

Læg kyllingen i en gryde og dæk til med vand. Pil løg og skær dem i både og mas hvidløgsfed.

Læg løgene i gryden med 1 styk hel ingefær. Kog kyllingen. Når kyllingen koger så skru ned til svag varme så i stedet for at buldrekoger med store bobler så simrekoge med små bobler!

Rist de hele krydderier på en tør og varm pande. Rist til de begynder at hoppe på pande. Tag panden af varmen og stil til side. Skrab gulerødder og skær dem i skiver på tværs. Rengør ligeledes blegselleri og skær dem i skiver på tværs.

Tag kyllingen op af suppen. Lad den afkøle. Si suppen og hæld den tilbage i gryden. Skyl appelsinen og skær 2 stykker af skallen og læg i suppen.

Tilsæt krydderier, flåede tomater, gulerødder og blegselleri i gryden. Lad suppen små koge så grøntsager bliver møre.

Pil kødet af kyllingen og læg det i suppen.

Server suppen med appelsinbåde og hakket forårsløg på toppen.

Grøntsager hovedret kød

Lammefilet og mashed kartofler



Marineret lammefilet og mashed kartofler
1 kg lammefilet

2 spsk hakket ingefær

2 fed hvidløg

2 kviste hakket rosmarin

1 citron

1 dl olivenolie

2 spsk balsamico

1 laurbærblad

Friskkværnet peber og havsalt

Læg fileterne i en frostpose. Hak hvidløg og ingefær i fine små tern. Tag nålene af rosmarin kvistene og hak dem fint. Riv skallen af citronen og pres saften. Rør alle ingredienserne sammen med olivenolie til en marinade. Hæld marinaden i posen og bind knude på. Vend fileterne rundt i posen og læg den på køl og gerne natten over.  Tænd ovnen på 200 gr. Tag lammefileterne ud af posen og læg dem i en lille bradepande. Steg fileterne i 25-30 minutter. Skær fileterne i tynde skiver.

Mashed kartofler

600 gr kartofler

3 spsk hakket dild

3 spsk hakket purløg

3 spsk hakket bredbladet persille

3-4 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

Skyl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra kartoflerne og kom dem i en skål. Mas kartoflerne med en gaffel eller kartoffelmoser. Det skal være rustikt så ikke mase for meget!

Vend de hakkede krydderurter i sammen med olivenolie, havsalt og friskkærnet peber.

hovedret kød

Kylling med marokkansk touch

Det er en råkold mandag med hård østenvind! Jeg savner varme og mere blide vinde. Så jeg drømmer mig til Marokko i mit kulinariske univers….
God mandag i køkkenet!

Kylling med marokkansk touch

6 kyllingebryster gerne med vingeben

1 spsk mild paprika

1 spsk havsalt

Olivenolie

1 løg

2 fed hvidløg

Lidt knust chili

½ tsk hel kardemomme

1 spsk frisk hakket ingefær

4 gulerødder

½ liter fjerkræsbouillon

100 gr pinjekerner

100 gr grønne oliven uden sten

100 gr sorte oliven uden sten

4 spsk honning

1 bundt koriander

1 appelsin

Krydr kyllingebrysterne med paprika og havsalt. Opvarm olivenolie i en stegegryde. Brun kyllingestykkerne indtil de får en gylden farve. Læg kyllingen til side. Hak løg og hvidløg. Svits løg og hvidløg i resten af olivenolien. Tilsæt knust chili, hel kardemomme og frisk hakket ingefær. Rengør gulerødder og skær dem i skiver på skrå. Kom dem i gryden. Rist pinjekerner på en tør pande til de får farve. Hæld dem herefter ned i gryden sammen med de to slags oliven og honning. Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden og hæld bouillonen på. Læg låg på gryden og sæt den i en forvarmet ovn på 180° i 45 minutter. Smag til med appelsinsaft og vend frisk koriander i retten lige før servering.

TIP: Har man ikke en stegegryde laves retten i en almindelig tykbundet gryde på blusset. Lad retten simrekoge ved svag varme i en times tid.

Couscous med cassia bark og kardemomme

5 dl couscous

3,5 dl kogende vand

2 stykker cassia bark*

3-4 kardemomme kapsler

Hæld couscous i en skål sammen med krydderierne. Hæld kogende vand udover. Dæk skålen til med film og lad det trække i 10-15 minutter. Hæld olivenolie og citronsaft i og mos med en gaffel så kornene løsner sig.

* Cassia er i familie med kanel. Den har en stærkere og mere bitter smag end den kanel, som vi kender. Jeg har fundet Cassia hos http://www.asatrading.dk/Hvis det er svært at finde cassia, kan kanel bruges.

fisk Frokost Grøntsager hovedret

Wok med rejer

Wok med rejer

Her skal hakkes, snittes og skæres!

100 gr rå økologiske tigerrejer uden skal

1 stilk citrongræs

1 fed hvidløg

1 spsk hakket ingefær

1 lime

1 spsk soja

1 spsk sweet chilisauce

2 spsk sesamolie

50 gr broccoli

50 gr blomkål

2 forårsløg

2 spsk cashewnødder

1 spsk hakket mynte

1 spsk hakket koriander

Ærtespirer til at pynte med

Snit citrongræs helt fint. Hak herefter ingefær og hvidløg. Riv skallen af limefrugten og pres saften. Det hele (citrongræs, ingefær, hvidløg, limeskal og -saft) blandes sammen til en marinade. Bland herefter marinaden med soja, sweet chilisauce og sesamolie.

Læg rejerne i marinaden og mariner gerne nogle timer på køl.

Skær broccoli og blomkål i mindre stykker. Rist cashewnødderne gyldne i sesamolie.

Opvarm wokken med lidt af marinaden fra rejerne. Steg rejerne i  2-3 minutter og læg dem til side i en skål. Brug marinaden hver gang wokken er tør. Svits grøntsagerne lidt efter lidt. De skal bare lige vendes max i et par minutter i den hede wok. Læg grøntsagerne til side. Når alle ingredienserne har været en tur i wokken hældes det hele tilbage i wokken og varmes igennem. Lige før servering vendes retten med hakket koriander, mynte og ærteskud.

Grøntsager hovedret kød

Svinekoteletter med mornaysovs og porrer

En hurtig mandagsret…..
Svinekoteletter med mornaysovs og porrer

6 svinekoteletter med ben

Olivenolie og smør til stegning

3 porrer

3 spsk smør

2 spsk mel

5 dl mælk

Lidt revet muskat

Havsalt og friskkværnet peber

100 gr revet Gruyère ost

Opvarm olie og smør på en pande. Krydr svinekoteletterne med peber og salt. Brun dem på hver side og læg dem herefter i en bradepande. Fjern det yderste lag af porrerne og skyl dem grundigt under rindende koldt vand. Check at al jord er væk. Skær porrer i større stykker og læg dem imellem svinekoteletterne i bradepanden.

Smelt smør og rør sammen med mel til en smørbolle i en gryde. Tilsæt mælk lidt efter lidt mens der røres over svag varme til saucen tykner. Smag til med muskat, havsalt og friskkværnet peber. Rør halvdelen af den revne Gruyère i saucen. Hæld saucen over porrer og koteletter. Drys resten af osten over. Sæt fadet i en 200° varm ovn i 30 minutter.