Category Archives: Frokost

Frokost salat

Rygeost på crostini og spæde salater

Er det forår? hmmm det er rigtig april vejr med lysegrønne blade, påskeliljer i fuldt flor, snefnug i luften og masser af kold blæst.

Purløgen spirer i min have, så er det sæson for rygeost……

Glædelig påske



Spæde grønne salater serveret med kalvebacon. Radiser, rygeost croutoner med tørret ramsløg

100 gr feldsalat
1 hoved frissé
1 hoved egeblad
1 agurk
1 bundt radiser
150 gr kalvebacon
3 skiver rugbrød
100 gr rygeost
Tørret ramsløg
Olivenolie
Peber

Skyl salaterne og slyng eller tør dem i viskestykke. Med et parisiennejern laves små kugler af agurk. Skrub radiserne og skær dem i skiver. Tænd ovnen på 200 gr. Læg bagepapir på en bageplade. Læg kalvebacon på den ene halvdel. Smør rugbrød med rygeost og skær ud i små trekanter. Drys med tørret ramsløg og krydr med peber; brug ikke salt da kalvebacon er meget salt i sig selv!
Dryp med olivenolie. Sæt det hele i ovnen i 8-10 minutter til kalvebacon og rygeostcroutoner er sprøde.

Dressing:

1 spsk grov sennep
1 spsk flydende honning
1 spsk sherryeddike
6 spsk olivenolie
Salt og peber

Rør sennep og honning sammen. Tilsæt sherryeddiken og rør sammen. Rør olien i lidt efter lidt og smag til med salt og peber.
Dryp dressingen udover salaten lige før den skal serveres.

TIP:
Hos Urteteket
Her kan man finde tørret ramsløg.
Det er et fantastisk krydderi med en let smag af hvidløg, og det bedste er, at man ikke lugter af hvidløg efter at have spist det!

fisk forret Frokost

Røget laks med koriandercreme og rucola

En forret i en fart med power i farver og smag……

God weekend 😉

Røget laks med koriandercreme og rucola
1 bundt koriander
1 fed hvidløg
½ dl limesaft
1 dl olivenolie
Salt og peber
100 gr rucola
300 gr røget laks
Peber

Blend koriander med hvidløg, limesaft, olivenolie, salt og peber til en ensartet creme. Skyl rucola og slyng den tør. Læk skiver af laks på tallerkner. Læg en lille bunke rucola på midten. Dryp koriandercremen rundt på laksen og rucola. Krydr med friskkværnet peber.

fisk forret Frokost

Gravad laks med snaps, rødbede og peberrod


Hvad har Boris Bueno og min laks til fælles?
Svaret er: Aalborg Akvavit

Ordet akvavit stammer fra det latinske aqua vitae som betyder “livets vand”
Jeg kan kun opfordre at man hurtigst muligt bestiller bord til frokost eller middag på en af Københavns ældste restauranter, Krogs Fiskeresaurant, som er 100 år gammel. Her styrer chefkokken Boris Bueno den gamle “madame” med sikker hånd og godt køkkenhåndværk.
Jeg er vild med snaps. Det sætter skub i mange ting lige fra opskrifter til samtaler på flere planer.
Her er lige en guide til den rigtige skål for en god weekend:

1. Sig skål


2. Løft glasset, og se din borddame eller herre i øjnene

3. Før glasset til munden, og fyld munden med akvavitten

4. Løft derefter glasset op mod din bordherre eller dame i en venskabelig gestus

5. Sæt glasset på bordet, og mærk selskabet


Gravad laks rødbede og peberrod
1 lakseside
2 spsk sukker
2 spsk Maldon seasalt
100 gr revet rødbede
½ dl Aalborg Dild Akvavit

Bland sukker og salt sammen til det er helt blandet sammen. Fjern nervebenene i laksen eller får fiskehandleren til det. Læg laksen i en bradepande eller fad. Fordel sukker og salt blandingen over hele fiskeside. Riv rødbeden udover laksen. riv ligeledes peberroden udover. Hak dilden fint og drys henover. Fordel akvavitten henover laksen. Pak fadet i plastfilm og læg noget tungt ovenpå. F.eks to vaskede mursten pakket i sølvpapir. Sæt laksen i køleskab i mindst 2-3 døgn.
Fjern alt det der ligger ovenpå laksen. Herefter skær skindet fra laksen med en lang skarp filetkniv. Skær herefter laksen i tynde skiver. Bemærk den smukke røde farve i overfladen!
Anret nedenstående salat i skåle toppet med gravad laks og peberrodsdressing.

Salat
Nye fennikler med top
1 bundt babygulerødder
1 håndfuld mangold blade

Snit fennikler tyndt på et mandolinjern. Gem lidt af toppene. Skrub gulerødderne og skær toppen af. Skyl og slyng mangold bladene tørre.
Bland salaten sammen med hakket fenikeltop.

Dressing

2 dl cremefraiche 18%
1 spsk flydende honning
2 spsk grov sennep
2-3 spsk friskrevet peberrod
2 spsk finthakket citrontimian

Rør alle ingredienser til dressingen sammen og lad den trække en halv time før servering. Smag evt. med mere peberrod.

Frokost hovedret snack

Falafel i pita med sprøde grøntsager

Er vild med falafel. De er sunde, de mætter og man springer kødet over en enkelt dag……De er nemme at lave.

Smager også godt kolde.



Falafel i pita med sprøde grøntsager og cremet dressing


25 stk

400 gr tørrede kikærter
1 bundt bredbladet persille
2 fed hvidløg
1 løg
1 spsk tahin
1 spsk spidskommen
1 spsk hel koriander
1 lime
1 tsk bagepulver
2 spsk mel
Olie til stegning

Skyl kikærterne grundigt. Stil dem i blød i rigeligt vand i 8-10 timer. Skyl ærterne og kom dem rå i en foodprocessor. Skyl persillen og hak den groft. Skær løg og hvidløg i mindre stykker. Kom persille, løg og hvidløg foodprocessoren. Blend til en grov puré. Tilsæt tahin, krydderier, saft og skal fra lime, bagepulver og mel. Blend igen.
Form til små flade boller med hænderne. Opvarm rigelig olie i en tykbundet gryde. Steg falaflerne til de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir.
Server dem i pitabrød med salat, agurk, tomat og tahincreme.

Tahincreme
1 dl tahin
1 spsk soja
1 lime
1 fed hvidløg
Salt
1 dl yoghurt
2-3 hakket frisk mynte

Kom alle ingredienserne i en blender sammen med ½ dl vand. Blend til det er en blød creme. Er den for tyk så tilsæt mere vand eller lime saft

Frokost morgenmad

Bønner med blødkogt æg

En god start på dagen gøres med en solid morgenmad. Opskriften kan også bruges til frokost……



Bønner med blødkogt æg
(4 personer)
2 spsk olivenolie
2 dåser cannellini eller blandede bønner á 400 gr
1 rødløg
1 nip tørrede chiliflager
250 gr dadel eller sherry tomater
1 lille bundt salvie
4 æg

Tænd ovnen på 200 gr. Hak rødløg og salvie fint. Opvarm olien på en pande. Svits løg med chiliflager og salvie i nogle minutter. Tilsæt bønnerne sammen med tomaterne. Varm det hele godt igennem i 5-6 minutter. Hæld det hele i lille bradepande og dæk til med folie. Sæt fadet i ovnen i 10 minutter. Imens koges æggene til de er blødkogte i 3-4 minutter.
Pil de blødkogte æg. Anret bønner i fire skåle. Læg æggene henover bønnerne og ”mas” æggene let med en gaffel. Pynt med frisk hakket salvie.

TIP: Server evt. sprødstegt serrano skinke til.