Category Archives: Bagværk

Bagværk Dessert Kager sødt

Jordbær og rabarber tærte

Rabarber-Jordbærtærte

 

Nu er der rabarber i haven og fine jordbær  i butikkerne…… Jeg er i kagehumør! Her er en nem opskrift på en tærte, hvor frugten kan skiftes ud som det passer til hvad man har. Brug tærten som dessert eller til eftermiddags kagebordet 😉

Jordbær og rabarber tærte

Ingredienser

  • Tærtebund:
  • 125 g smør
  • 25 g sukker
  • 175 g mel
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 50 g blødt smør
  • 50 g mandelmel
  • 2 spsk fløde
  • 250 g jordbær
  • 250 g rabarber

Sådan gør du

  1. Kom smør, sukker og mel i en foodprocessor. Blend til det er som krummer. Tilsæt æg og blend til dejen lige hænger sammen. Tag dejen ud på bordet og ælt sammen med lidt koldt vand. Form dejen til en kugle. Lad dejen hvile koldt i en halv times tid. Rul dejen ud i en cirkel, på et melstrøget bord. Kom dejen i en tærteform. Prik bunden med en gaffel. Tænd ovnen på 200 gr. Beklæd kanterne med alu-folie. Bag tærtebunden i 10-12 minutter. Afkøl tærtebunden på en bagerrist og fjern alu-folie.
  2. Fyld:
  3. Rør smør, sukker, mandelmel og fløde sammen til en ensartet creme. Smør cremen ud på tærtebunden. Skær jordbær og rabarber i mindre stykker. Fordel frugten rundt i cremen. Bag tærten i 15-20 minutter. Afkøl tærten på en bagerist. Server den lun med rørt vaniljeis.

Bagværk Dessert Kager sødt

Rabarberkage up side down

Dessert

 

Nu begynder rabarber sæsonnen så småt. Der er ikke noget som nye sprøde rabarber – de smager fantastisk. Her er en omvendt rabarber kager der er nem at trylle frem, når lækkersulten melder sig.

God fornøjelse!

Rabarberkage up side down

Ingredienser

  • 500 gr rabarber
  • 1 spsk citronsaft
  • 125 gr rørsukker
  • Kagedej:
  • 4 æg
  • 125 gr sukker
  • 100 gr hvedemel
  • 75 gr mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gr smør
  • Mandelkrokant:
  • 100 gr sukker
  • 100 gr mandler

Sådan gør du

  1. Rengør rabarber og skær dem i mindre stykker. Kom rabarber stykkerne på en pande sammen med sukker og citronsaft. Rør godt rundt. Tænd for moderat varme. Rør i panden til sukkeret er smeltet og rabarberne bliver møre. Processen tager 6-7 minutter. Stil panden til side mens dejen til kagen laves.
  2. Pisk æg og sukker i mindst 8 minutter til det er cremet, hvidt og volumen tre gange så stor.
  3. Bland mel, mandelmel og bagepulver sammen. Smelt smørret i en lille gryde.
  4. Rør melblandingen i dejen. Herefter rør det smeltede smør i dejen.
  5. Beklæd en springform med bagepapir (22 cm i diameter). Kom rabarberkompotten i bunden af formen. Hæld dejen udover. Sæt kagen i 180 gr forvarmet ovn i 35-45 minutter. Check med en bagepind om kagen har fået nok.
  6. Afkøl kagen på en rist. Når kagen er kold vendes den ud på et fad.
  7. Smelt sukker til karamel på en pande. Tilsæt mandlerne i den flydende karamel. Hæld massen ud på et stykke bagepapir. Når karamellen er kold så hak den groft. Drys mandelkrokant over kagen.

Bagværk Dessert Kager sødt

Chokoladedrøm

Chokoladekage

 

Jeg er på vej til chokolade landet Belgien, hvor det bliver en fryd at gense Bruxelles, nyde deres fantastiske gastronomi og ikke mindst deres chokolade. Chokolade butikker i Belgien er som smykke forretninger. Ekspedienterne står med hvide handsker og løfter nænsomt stykke for stykke over i smukke æsker. De behandler chokolade som de fineste juveler, der skal løftes med stor respekt 😉 uhe det bliver så skønt…….

Chokoladedrøm med cognac

Ingredienser

  • Kagebund:
  • 3 hvider
  • 175 gr sukker
  • 125 gr hasselflager
  • Mousse:
  • 200 gr mørk chokolade
  • ½ liter piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • ½ dl cognac
  • Chokolade blade
  • 100 gr mørk chokolade
  • 6 laurbærblade eller efeublade
  • 1 pensel

Sådan gør du

  1. Pisk hviderne stive. Rør sukker i lidt efter lidt. Hviderne skal være helt stive. Vend forsigtigt hasselflagerne i.
  2. Tænd ovnen på 175 gr.
  3. Tegn en cirkel med samme diameter som en springformbund, på bagepapir. Fordel dejen inden for cirklen.
  4. Bag bunden til den er sprød i 20-30 minutter. Afkøl bunden på en bagerist.
  5. Mousse:
  6. Smelt chokoladen over vandbad. Rør blommerne i den smeltede chokolade under omrøring. Rør til i chokoladen til den tykner.
  7. Pisk fløden til skum. Rør cognac i chokoladecremen. Vend flødeskum og chokoladecremen sammen.
  8. Sæt kagebunden i en springform. Hæld cremen i formen. Frys kagen.
  9. Tag kagen og 2-3 timer før servering.
  10. Pynt kagen med chokoladepynt:
  11. Smelt chokoladen over vandbad. Vask bladene og tør af med køkkenrulle så de er tørre og føles glatte. Bladene pensles med chokolade i et tyndt lag. Sættes køligt til chokoladen stivner. Yderligere et lag pensles. Det skal gøres i alt tre gange. Lad bladene stivne og fjerne forsigtigt bladet.
  12. Eller:
  13. Smelt chokolade. Læg et stykke bagepapir frem. Tag en skefuld smeltet mørk eller hvid chokolade og lav et mønster på bagepapir ved at bevæge armen frem og tilbage i hurtige bevægelser.
  14. Pynt med hakkede kakaobønner

Bagværk brød

Brød bagt i gryde fra Le Creuset

Grydebrød

 

Har været forbi Le Creuset butikken i dag, i Pilestræde i København. ER fuldstændig vild med deres produkter i et væld af smukke farver.
Det kræver lidt tid og planlægning hvis du koldhæver – har du mindre tid så lad dejen hæve et lunt sted i mindst 1 time eller til dejen har dobbelt størrelse.
Du vil opleve det mest fantastiske brød……med sprød skorpe og super blød krumme! Rigtig god weekend…….

Grydebrød

Ingredienser

  • 10 gr gær
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 5 dl koldt vand
  • 6-700 gr fin durummel

Sådan gør du

  1. Smuldr gær i en bageskål, drys salt over og tilsæt honning. Hæld vand i og rør til gæren er opløst. Tilsæt melet lidt efter lidt mens der røres.
  2. Det handler om at røre deje rigtig længe og dejen skal være klistret som tyggegummi.
  3. Husk at dejen skal være klistret! Hellere for lidt end for meget mel!
  4. Læg dejen i en skål, drys lidt mel over og dæk til med film. Sæt skålen i køleskabet og lad dejen hæve i 12-15 timer og gerne længere.
  5. Tænd ovnen på 250 gr og opvarm gryden. Hæld dejen ned i den varme gryde.
  6. Læg låg på og sæt gryden i ovnen. Bag brødet i 30 minutter med låg på. Skru ned til 225 gr og tag låget af gryden. Drys mel over brødet. Bag brødet i 20-25 minutter uden låg. Tag gryden ud af ovnen og vip brødet ud på en bagerist. Oplev nu det mest fantastiske brød......Sprød skorpe og super blød krumme!
  7. Afkøl brødet på en rist før det skæres og spises

Bagværk Kager sødt

Blommekage

Blommekage-bog

 

 

Der er blommer over alt lige nu. De smager herligt i kager, salater, marmelade, chutney etc. eller bare som de er. Her er en opskrift på en nem og hurtig kage. Kagen er perfekt til en eftermiddag med en kop te, sensommersol og en hyggestund med dem du holder af. Vælg selv dine yndlingsblommer. Jeg blander tit flere sorter for at få sødt og syrligt til at gå op i en højre enhed.

God fornøjelse!

 

Blommekage

Ingredienser

  • 175 gr blødt smør
  • 250 gr sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 300 gr mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • ½ dl brun farin
  • 5 - 6 store blommer

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 gr. Pisk smør, sukker og vaniljesukker til det er lyst og cremet. Tilsæt æggene et ad gangen mens der piskes. Si mel og bagepulver i dejen og tilsæt mælken. Rør dejen sammen. Hæld dejen i en smurt bradepande på ca. 20 x 30 cm. Skær blommerne i kvarte og fordel dem på toppen af kagen. Drys brun farin udover blommerne. Bag kagen i 30-35 minutter. Test om kagen har fået nok med en strikkepind; er der dej på, så bag kagen i yderligere 10 minutter, evt. dækket med sølvpapir.
  2. Server friske blommer skåret i både til.
  3. TIP: Du kan også bruge æbler, pærer eller nektariner, hvis det er det der ligger i frugtskålen!