oplevelser

Nadia foodfanatic

Hjælp Nadia med at komme på afsted! Din stemme kan være afgørende for hun bliver valgt bare klik på linket. Bare et klik og skønne Nadia har en chance for at komme på madlavningskole……

http://www.cheffactor.ie/content/competition-entries/delicious-thai-green-curry-chicken-and-sweet-basil

Kager

Whoopies

Her er kagen man spår giver cup-caken baghjul…….De kommer fra USA og de smager skønt og er nemme at udføre. Mine franske veninde Anne
har introduceret mig til disse skønne kager. De kan udføres i mange afskygninger. Kan kun anbefale at prøve dem.

Whoopies med chokolade og hindbærcreme

Ca. 16 stk. ”sandwich”

75 gr blødt smør
200 gr sukker
1 tsk natron
1 knivspids salt
3 dl kærnemælk
1 æg
1 tsk vaniljesukker
320 gr mel
100 gr kakao

Tænd oven på 200 gr. Pisk smør, sukker, natron og salt til det er cremet. Pisk kærnemælk, æg og vaniljesukker i. Bland mel og kakao sammen. Pisk mel og kakao i dejen lidt efter lidt.
Læg bagepapir på en bageplade.
Sæt kagen i runde toppe med en spiseske. Sørg for der er god afstand mellem kagerne. Bag kagerne i 10 minutter. Afkøles på en bagerist.

Hindbær creme:
50 gr hindbær
50 gr blødt smør
75 gr flødeost
75 gr florsukker

Pisk hindbær, smør og flødeost sammen. Tilsæt sukker lidt efter lidt. Smør en lag creme på en kage og læg den sammen med en anden.
Opbevar kagerne på køl.

drink

Varm chokolade

I dag er det rigtig vinter med hvide og våde vattotter dalende ned fra himlen. Så jeg kan ikke lade være med at glæde mig til i eftermiddag, hvor jeg vil tænde vildt mange stearinlys, putte mig i sofaen med en kop varm chokolade.
Forleden var min datter og jeg inde hos Kransekagehuset i København. Man kommer ind i en duft at chokolade søde smil og man føler sig rigtig velkommen. Vi blev budt på varm chokolade der smagte himmelsk og en mini flødebolle.
Den varme chokolade var smagt til med stødt ingefær. Det fremhævede chokoladen og gjorde den let og frisk…….
Det kan kun anbefales.
Er du i København så kig ind hos
Kransekagehuset og prøv at køb deres flødeboller med kirsebærskum. De er store og der er mange overraskelser inden i. Syndig og lækkert.
Bon appetit!

Varm chokolade med ingefær og syndigt flødeskum

1 liter sødmælk
200 gr mørk chokolade
1 spsk stødt ingefær
3 spsk rørsukker
½ liter piskefløde
Kakao til at pynte med

Opvarm mælk i en gryde til den er varm men ikke koger. Hak chokoladen groft og når mælken er varm, så smelt chokoladen i den varme mælk. Rør sukker og stødt ingefær i. Rør i gryden til chokoladen er helt smeltet. Varm chokoladen godt igennem. Pisk fløden til skum.

Grøntsager

Aubergineruller

En listig lille grøntsagsting jeg elsker. Den er nem at tilberede og smager skønt. Den er på menuen i aften, går også overvejer at lave en pappaspizza og en pizza salat deluxe med inspiration fra super madjournalist Jens Linder fra Sverige der skriver for Dagens Nyheter.

God fornøjelse!

Aubergineruller med kapers, mozzarella, pesto og semidried tomat

1 aubergine
1 glas pesto
1 hel mozzarella
2 spsk kapers
3 spsk semidried tomat (Urtekram)
1 lille bundt basilikum
6-8 spsk revet parmesan
Olivenolie

Tænd ovnen på 200 gr. Skær auberginen i tynde skiver på den lange led. Blancher dem hurtigt i kogende vand. Dup aubergineskiverne tørre med køkkenrulle. Smør hver skive med pesto. Skær mozzarella i små tern og fordel dem på aubergineskiverne sammen med kapers. Hak de semidried tomater groft og læg dem ligeledes på skiverne sammen med er par basilikumblade. Rul skiverne om fyldet og læg dem på sammenføjningen, på en bageplade med bagepapir. Riv parmesan udover hver rulle og dryp med olivenolie. Bag dem i ovnen i 10-12 minutter. Server dem til en sprød salat og et godt brød eller som tilbehør til pizza, fisk, kalv………

hovedret

Kylling med appelsin og coleslaw af rodfrugter



Lørdagskylling er et kendt begreb. Hos mig spiser vi tit også søndagskylling. Jeg elsker kylling og synes det er noget af det nemmeste at have med at gøre. Bare smid den i ovnen…….så er middagen næsten lavet.
Coleslaw af rodfrugter er en eksplosion af vitaminer og farver. Det er virkeligt fryd for øjet, fryd for ganen og godt for sundheden.
God søndag!


Kylling med appelsin og coleslaw af rodfrugter
1 kylling (1,5 kg)
1 bundt timian
1 appelsin
2 fed hvidløg
Havsalt og friskkværnet peber

Skyl timian og appelsin. Hak timianen groft. Riv skallen af appelsinen. Skær herefter appelsinen i både.
Læg kyllingen i en bradepande. Gnid den i timian, appelsinskal, salt og peber indvendig og udvendigt. Pres appelsinsaft henover kyllingen. Stop appelsinbådene ind i kyllingen.
Steg kylling sprød og mør i en time på 200 gr.

Coleslaw
200 gr æble
200 gr selleri
200 gr rødbede
200 gr gulerødder
1 granatæble
1 bundt basilikum
4 spsk citronolie
Salt og peber

Riv æbler og rodfrugterne på et råkostjern eller med en Bamix, SliceSy .
Bland det hele sammen i en skål. Halver granatæblet og tag kernerne ud. Undgå at få de hvide hinder med. Bland granatæblekernerne i salaten med citronolie og basilikum.
Smag til med salt og peber.


Jeg er den heldige ejer af en Bamix stavblender med en tilhørede SliceSy som tilbehør. “Wupti” så har man revet, skåret sine rodfrugter lynhurtigt og effektivt. Med en tryllestav og en SliceSy ved hånden bliver det noget nemmere at gøre rodfrugterne spisevenlige…….