En listig lille grøntsagsting jeg elsker. Den er nem at tilberede og smager skønt. Den er på menuen i aften, går også overvejer at lave en pappaspizza og en pizza salat deluxe med inspiration fra super madjournalist Jens Linder fra Sverige der skriver for Dagens Nyheter.
Aubergineruller med kapers, mozzarella, pesto og semidried tomat
1 aubergine
1 glas pesto
1 hel mozzarella
2 spsk kapers
3 spsk semidried tomat (Urtekram)
1 lille bundt basilikum
6-8 spsk revet parmesan
Olivenolie
Tænd ovnen på 200 gr. Skær auberginen i tynde skiver på den lange led. Blancher dem hurtigt i kogende vand. Dup aubergineskiverne tørre med køkkenrulle. Smør hver skive med pesto. Skær mozzarella i små tern og fordel dem på aubergineskiverne sammen med kapers. Hak de semidried tomater groft og læg dem ligeledes på skiverne sammen med er par basilikumblade. Rul skiverne om fyldet og læg dem på sammenføjningen, på en bageplade med bagepapir. Riv parmesan udover hver rulle og dryp med olivenolie. Bag dem i ovnen i 10-12 minutter. Server dem til en sprød salat og et godt brød eller som tilbehør til pizza, fisk, kalv………











Blog
One comment