Bagværk brød

Foccaccio

Jubii skal på ski og glæder mig vildt til at boltre mig på pisten i Mégeve………



Foccaccio med tomat, oregano og mozzarella

25 gr gær
1 spsk havsalt
2 spsk flydende honning
6 dl lunkent vand
500 gr durummel
200 gr hvedemel
1 dl olivenolie
1 dl tomatpesto
100 gr revet mozzarella
1 spsk tørrer oregano

Smuldr gæren i en stor bageskål. Tilsæt salt og honning og rør lunkent vand i. Rør til gæren er opløst. Tilsæt durummel og rør til det er en tyk grød. Rør enten med en håndmikser med dejkroge eller med en grydeske. Tilsæt hvedemelet og rør igen. Dejen skal være klistret som tyggegummi. Strø mel over overfladen. Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke. Sæt dejen lunt og lad den hæve til dobbelt størrelse i ca. en time.*
Hæld dejen direkte ud i en bradepande, beklædt med bagepapir. Lad dejen efterhæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200 gr. Prik huller i dejen med bagsiden af en grydeske. Smør tomatpestoen på og dryp herefter med olivenolien og slut af med at drysse revet mozzarella og oregano ud over det hele. Bag foccaccioen i 15-20 minutter.

*Man kan også lade dejen koldhæve natten over, brug i stedet koldt vand og lad dejen hæve 6-8 timer et køligt sted.

Frokost snack

Pirogger

Pirogger er super til at tage med sig. Bag en portion og frokosten er klar til flere dage. Kan også bruges til en let middag. Laver man dem helt mini er det en snack til drinken….


Pirogger


Ca. 10-12 stk.

25 gr gær
2 dl lunkent vand
1 æg
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
5 dl hvedemel
2 dl groft hvedemel

Opløs gær i lunkent vand i en stor skål. Tilsæt æg, salt og rørsukker. Hæld melet i lidt efter lidt og ælt dejen til den er blød og smidig. Lad dejen hæve et lunt sted, tildækket med fugtigt viskestykke, til den har dobbelt størrelse i ca. 1 time.

Fyld:

1 skalotteløg
25 g smør
1 tsk tørret estragon
500 g svampe ex. Østershatte, markchampignons
200 g hvidkål
2,5 dl cremefraiche 38%

Hak løget fint og sauter det i smørret sammen med estragon. Tilsæt rengjorte og småtskåret svampe. Svits i ca. 5 minutter herefter tilsæt fintsnittet hvidkål, svits yderligere i 3 minutter til kålen er faldet sammen. Kom cremefraiche på panden og kog igennem til konsistensen er tyk og cremet. Smag til med salt og peber


Slå dejen ned og ælt den godt igennem. Rul dejen ud på et meldrysset bord til den er ca. 0,5 cm tyk. Brug en skål eller underkop på ca. 15 cm i diameter til at skære cirkler ud med. Læg cirklerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg en skefuld fyld på hver cirkel og luk dem sammen til en halvmåne. Brug en gaffel til at lukke kanterne. Lad piroggerne efterhæve i 30 minutter. Bag dem på 200 gr i ca. 20 minutter.
Smager dejligt lune som kolde. Kan spises som de er eller sammen med salat.

supper

Rødbedesuppe



Det her er en rigtig vintersuppe der er fyldt med vitaminer……I denne her grå periode vi går igennem, må der krudt, farve og vitaminer til at finde det gode humør frem. Jubii nu er halvdelen af januar gået!


6 personer

Rødbedesuppe

1 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
2 skalotteløg
laurbær, timian, persille, dild
700 gr rødbede i tern
100 gr kartofler i tern
100 gr selleri i tern
1 dåse flået tomater
1 liter hønsebouillon
½ dl balsamico
1 spsk honning
Salt og peber
1 tsk røget paprika


Pynt:
Cremefraiche 38%
Bredbladet persille

Opvarm olien og sauter løg, hvidløg og krydderurter. Svits rødbeder, kartofler og selleri sammen med løg og hvidløg. Hæld flåede tomater i gryden samme med hønsebouillonen. Tilsæt balsamico, honning og røget paprika. Kog suppen i 30 minutter under låg ved svag varme. Blend suppen med en stavblender og smag suppen til med salt og peber.
Pynt med en skefuld cremefraiche og persille

Bagværk Kager

Hindbær kage

En lille hyggelig kage til weekenden! Lige til at tage med i skoven eller på legepladsen. Anbefaler at have tchaï med i termokanden. God fornøjelse!

Hindbær kage

4 æg
150 gr hvedemel
1 tsk bagepulver
150 gr sukker
125 gr smør (smeltet)
1 citron
500 gr optøede hindbær

Forvarm oven på 180 gr. For en bradepande 20×30 cm med bagepapir.
Skil hvider fra blommer. Pisk æggehviderne stive. Bland mel, bagepulver og sukker i en skål.
Smelt smørret over svag varme. Riv skallen af citronen. I anden skål pisk æggeblommer, smeltet smør og citronskal sammen. Rør det flydende i det tørre med en tredjedel af de stive hvider. Fold resten af hviderne i.
Hæld dejen i bradepanden. Læg hindbærrene i et lag på toppen af kagen.

Bag kagen i 20-25 minutter til kagen er gylden og brun. Test om kagen har fået nok med bagenål, er den ren og uden dej, er kagen færdig. Afkøl kagen på en bagerist.
Strø florsukker over kagen.

Tchaï

1 spsk tchaï te (Kusmi)
1/2 liter vandet 85 gr
1/2 liter mælk

Bryg teen og lad den trække 5-6 minutter. Varm mælken op til kogepunktet. Pisk mælken til den er skummende. Bland te og mælk sammen og hæld på en termokande.

Frokost snack

Croque monsieur

Det her er det bedste jeg ved når man er “sulten for sjov” og ikke rigtig gider at trylle det store måltid frem. Vil man være lidt god ved sig selv, vil jeg anbefale at man supplerer med en grøn salat!

Bon Appétit!

Croque monsieur

12 skiver toastbrød
6 tsk tomatpesto
6 skiver skinke
12 skiver emmentaler
6 tsk blødt smør

1 dl cremefraiche 38%
6 spsk revet emmentaler
2 tsk balsamico
1 spsk tørret basilikum
Salt og peber

Smør de 12 skiver toastbrød med et lag tomatpesto. Læg en skive skinke på halvdelen af toast skiverne. Herefter læg 2 skiver emmentaler. Læg toast skiverne sammen. Smør hver toast med et lag smør på toppen.
Bland cremefraiche, revet emmentaler og balsamico sammen. Fordel blandingen på toppen af hver toast.
Sæt toasten i oven på 200 gr i 6-8 minutter. Tag dem ud når de er gyldne og sprøde.