Category Archives: sødt

sødt

Brændte mandler

Kom og mød mig hos Elliotts i Hørsholm fra kl. 17-19 onsdag, torsdag og fredag. Jeg giver råd og ideer til julemad og hyggelige stunder…….Du kan også købe min bog “Når livet er en fest” og få et gratis magasin Mad! med hjem, som jeg skriver opskrifter til.
Håber vi ses

Brændte mandler

1 kop vand
2 kopper sukker
3 kopper mandler

Tag en tykbundet gryde og hæld alle ingredienserne i. Gør et stykke bagepapir klar på en plade ved siden af. Tænd under gryden ved middel varme, og rør jævnligt rundt med en grydeske. Når vandet fordamper, smuldrer sukkeret, og her er det vigtigt, at man rører kraftigt rundt. Når ca. halvdelen af sukkeret begynder at smelte og ligner karamel, hældes blandingen hurtigt over på bagepapiret. Lad mandlerne afkøle, og skil dem ad. Opbevares i glas med tætsluttende låg.

Dessert sødt

Bagte æbler med mandler kanel

Nu er det efterårsferie! Nogen er heldige at kunne holde ferie og andre må arbejde. Her er lidt æblehygge til når dagen går på hæld og himlen er i et væld af røde og gyldne nuancer….ligesom farverne på æbler.

Bagte æbler med mandler kanel

1 dl mandelflager
6 æbler
1 tsk sukker
1tsk mel
10 gr blødt smør
1 tsk revet kokos
1 nip stødt kanel
6 kanel sticks

Rist mandelflager til de er gyldne på en pande.
Fjerne kernehuset æblerne og skær en ridse hele vejen rundt om æblet med en skarp kniv.
Bland mandelflager med sukker, mel, blødt smør, revet kokos og et nip kanel. Stop blandingen ned i hullet på æblerne og sæt en kanelpind i hvert æble.
Bages i 25 minutter til æblerne er bløde. Serveres med vaniljeis eller flødeskum eller rørt mascarpone.

sødt

Hasselnøddesirup


Er lige kommet hjem fra en fantastisk svampejagt i Alperne. Vi stod op med hønsene og så dagen gry. Vi så Mont Blanc blive badet i sol mens vi løb rundt i bjerget efter stjernekokken Emmanuel Renaut fra Flocons de Sel. Han kan spotte Karl Johan svampe fra lang afstand under grantræerne. Absolut et talent i den fart det hele foregik. Emmanuel lærte os at vi kan spise os mætte i naturen, så det gjorde vi!
Morgenmads menuen vi spiste på farten var:
Et smagsprøve af en giftig fluesvamp…..Vi lever endnu!
Bær fra træer vi ikke kendte
Nødder
Skovjordbær
og æbler plukket i farten fra jeepen på vej tilbage….Vi kunne kalde det en Macapple drive….
Her en hurtig opskrift der altid er at finde i mit køleskab:

Hasselnøddesirup
100 gr hasselnødder
2 dl Ahornsirup

Rist hasselnødder 6 minutter i en 200 gr varm ovn. Afkøl nødderne og gnid hinderne af dem. Læg nødderne i et syltetøjsglas og hæld ahornsiruppen over. Luk glas og ryst det før det skal bruges. Holder sig længe på køl…..Hvis man ikke spiser det hurtigt!

Hasselnøddesirup er god til at hælde over isen, osten eller over yoghurt naturel med blåbær og lidt musli.

Dessert Kager sødt

Pandekager med søde abrikoser


Nu er det vinterferie lige om lidt for de fleste. Mange pakker bilen med skiboks på taget og andre sætter sig i en bus. Tilfælles har de mange timer foran sig på den tyske autobahn for at nå Alperne…….De heldige tager luftvejen, der er noget hurtigere!
Hmm……jeg har været afsted og ville ønske det var mig der skulle afsted igen. Jeg vil trøste mig med en crêpe……Elsker crêpes
Ønsker alle derude god rejse.
Kør forsigtigt!


Pandekagedej (ca. 20 styk)

250 gr hvedemel
3 æg
2 spsk rapskimolie
2 spsk sukker
1 spsk vaniljesukker
1 knivspids salt
5 dl mælk

I en stor skål piskes mel, æg, olie, sukker, vaniljesukker og salt sammen. Herefter under piskning tilsættes mælken lidt efter lidt. Pisk til dejen er glat. Lad dejen hvile i 30 minutter. Bag pandekagerne på en pande med smeltet smør.

12-14 abrikoser
1 rosmarin kvist
6 spsk akaciehonning
1 appelsin
1 tsk rosenvand
1 håndfuld smuttede mandler

Skær abrikoserne i kvarte. Opvarm honningen på en pande med saften fra en appelsin og rosmarinkvisten. Kog lidt ind til det er sirupsagtigt. Tilsæt abrikosstykkerne, mandler og rosenvand. Lad abrikoserne stege i siruppen i 10 minutter ved svag varme.
Anret lidt abrikos kompot på hver pandekage og strø med sukker.

Kager marmelade sødt

Chokoladesmør

Foto: Betina Hastoft

Det er totalt syndigt på en onsdag! Engang imellem skal man adlyde sin sukkertrang med god samvittighed! Vil bare ønske jer en god fornøjelse med at fremstille dette magiske chokolade smør!

Til et stort glas:

1 økologisk citron
1 dl fløde
1,5 dl sojamælk
200 gr sukker
200 gr grofthakket mælkechokolade af en god kvalitet
50 gr smør i tern

Skær større stykker af citronskal, undgå at få det hvide med da det smager bittert.
Kog fløden op i en gryde og hæld herefter sojamælk i gryden. Kog op igen. Tag gryden af varmen og tilsæt citronskal og lad blandingen stå og trække.
I en tykbundet gryde smeltes sukker lidt ad gangen til en gylden karamel. Gå ikke fra gryden da det går hurtigt og kan nemt brænde på.
Tag gryden af varmen og tilsæt chokolade og smør. Rør sammen over svag varme til en ensartet creme. Fjern citronskallen fra mælkeblandingen.
Rør mælkeblandingen i chokoladen og rør til cremen er ensartet i konsistensen.
Hæld chokoladesmørret på et stort glas elle 2 mindre glas.
Kan holde sig 10 dage på køl.
Spis chokoladesmør på grillet brød………smager himmelsk!